fredag den 30. juni 2017

En uskyldig løgn af Sabine Dyrrant

Handling
Sandheden er, at vi alle lyver... Det kunne titlen lige så godt have været. Men En skyldig løgn, er nu også meget rammende.

Paul Morris er i fyrrerne, single og ser godt ud, men både udseendet og karrieren har efterhånden set bedre dage. En dag løber han tilsyneladende tilfældigt ind i en gammel bekendt, og inden længe har trangen til at imponere den nu succesfulde advokat og familiefar overmandet ham. Før Paul ser sig om, har han både løjet og sikret sig en middagsinvitation i vennens smukke hjem i London, og da han bliver inviteret med familien og deres venner på ferie i Grækenland, får han pludselig del i den komfortable tilværelse, han altid har drømt om.

Men er det kun Paul, som lyver? Lige der noget bag invitationen som Paul troede var glemt for længe siden?

Snart er Paul fanget i et spind af løgne - både sine egne og vennernes, og det, der begyndte som en uskyldig løgn, har sat en fatal lavine igang.

Anmeldelse
Det er faktisk rigtig svært at fortælle om En uskyldig løgn, uden at komme til at afsløre for meget.

Man kan vist godt sige om Paul, at han lever på sine venners nåde. Han fik tidligt udgivet en roman, som havde stor succes. De efterfølgende romaner han fik skrevet havde ikke nogen videre succes. Han er derfor helt flad. Han bor en vens lejlighed indtil vennen selv skal bruge lejligheden, ganske gratis. Han har kortvarige jobs. Efter han inviteres hjem til middag hos hans tidligere studiekammerat Andrew - tager handlingen rigtig fart.

Plottet er kringlet og bliver først sent i thrilleren serveret på et sølvfad. Det er ganske spændende. Man er hele tiden klar over, at der sker noget med Paul, men baggrunden for handlingsforløbet - intrigerne, er alligevel ret overraskende.

Personbeskrivelserne, særligt Paul - kommer helt ind under huden på dig. Herudover er der nogle rigtig gode miljøbeskrivelser - det er nemt at set de forskellige scenarier for sig. I det hel taget forekommer hele historien, ret realistisk.

Alt i alt en udmærket thriller.

Rigtig god læselyst

Krimihjerte sender 4 ude af 6 mulige krimihjerter efter En uskyldig løgn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar