torsdag den 27. marts 2025

Ud af mørket af Heidi Amsinck


Handling

Niårige Matilde Clausen forsvinder sporløst fra en legeplads midt i København, og en febrilsk eftersøgning sættes i gang. 

Da en mulig forbindelse aftegner sig til en uopklaret efterforskning om en anden forsvundet pige, tiårige Lea Høgh, genoplever kriminalkommissær Henrik Jungersen et mareridt, der i sin tid nær kostede ham jobbet. 

Desperat efter at bøde for fortidens fejl må Henrik mod sin vilje række ud efter hjælp fra Jensen, journalist på Dagbladet – og hans tidligere kæreste. Jensen kaster sig hovedkulds ud i efterforskningen, en kærkommen anledning til at fortrænge den store forandring, der er på vej i hendes liv. 

Hvad skete der med Lea, og hvor er Matilde? 

Anmeldelse

Jeg er vild med denne serie om journalisten Jensen. Dette er 4. bind i serien om Jensen. 

Jensen er en helt fantastisk personlighed. Hun er stædig ud over alle grænser. I denne krimi er Jensen gravid, det gør det ikke lettere at være ansat på et dagblad i vanskeligheder. Margrethe - Jensens chef har altid set en stjerne i Jensen. 

Personskildringerne er spændende. De er aldrig - som i aldrig stereotype.  Det er alle personer med mange facetter. De bliver aldrig kedelige - og du vil altid gerne vide mere om personerne, særligt de gennemgående personer.

Krimien er en rigtig pageturner. Pas på måske kan du slet ikke slippe krimien. Det har jeg i hvertfald haft svært ved.

I skrivestil minder serien meget om Lone Theils krimier.

Heidi Amsinck er en stor stjerne på krimihimlen - hun er helt sikkert kommet for blive.

Ud af mørket får mine bedste anbefalinger.

Krimihjerte giver Ud af mørket 💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Hele Jensen serien kan du også finde som ebog/lydbog på Mofibo.

Rigtig god fornøjelse.


Krimihjerte har modtaget krimien som et anmeldereksemplar fra forlaget Gutkind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar