mandag den 27. juni 2016

Anmeldelse af ENSOMmerfugl af Gabriella Ullberg Westin

ENSOMmerfugl er en krimi, men den er så meget mere.

Man kommer vidt omkring; man hører både om ensomhed, matchfixing, doping i fodbold og ludomani.

Måns er landholdsspiller for Sverige, som i en del år har spillet i den italienske serie A, vender tilbage til Sverige med sin kone og 2 børn. Han er inde og handle det allersidste ind til juleaften. Da han kommer hjem venter der ham et frygteligt syn. Det som skulle have været en rigtig svensk familiejuleaften, ender i stedet for i et mareridt.

Måns er ikke ene om at vende tilbage til den by han tidligere er opvokset i, også vicekriminalinspektøren Johan Rokka vender hjem.

Alt går langt fra som de forventede. Måns bliver mistænkt for at have myrdet sin kone, men er det ham?


Det bliver hurtigt klart at Måns måske slet ikke kendte din kone Henna Pedersen så godt som han troede. Da først de begynder at grave i hendes fortid, begynder der også at komme ledetråde - men ender de blindt? eller havde hun allerede indset at en tilbagevenden til Sverige måske ikke ville helt så smertefrit som hendes mand Måns havde forestillet sig.

Det er en rigtig spændende, men også en krimi som tager forskellige problemstillinger op inden for fodboldverdenen. For hvor langt er man villig til at gå for hurtigt at blive klar til igen at spille fodbold? Er man villig til at risikere sit liv? Alt handler dog ikke om fodbold i bogen, langt fra.

Det er plot, der stille og roligt bliver bygget op. Der er de tvist der skal være til at gøre historien levende og spændende.

Persongalleriet er godt beskrevet, og du kommer til kende dem rigtig godt.

Det er Gabriella Ullberg Westins debut som krimiforfatter, og hvilken debut. I Sverige er der allerede udgivet 2 krimier i serien, jeg glæder mig til den næste bliver udgivet i Danmark.

Rigtig god fornøjelse.

lørdag den 25. juni 2016

Anmeldelse af Camilla Grebes Når isen brister

Camilla Grebe har ikke tidligere
skrevet en krimi alene, og hvilken debut.
Det er jo ikke fordi at Camilla Grebe ikke tidligere har skrevet en krimi, men denne gang gør det bare alene. Jeg har ikke læst nogen af hendes tidligere krimier, men denne er fantastisk.

Der er en krimi hvor du som læser følger flere hvoedpersoner, de har så hver deres kapitler. Peter er politiefterforsker, Hanne er adfærdsspykolog, Emma er butiksansat. Hanne er for 10 år siden blevet svigtet af Peter. Hun er nu ramt af en begyndende demens.

Politiet har fundet en kvinde med et afhugget hoved i en kendt direktørs hjem. Direktøren har været forsvundet siden fundet. Emma har ikke kunnet få fat i sin forlovede Jesper (direktøren). Samtidig er der visse lighedstegn med en 10 år gammel drabssag, hvor Miguel Calderón blev myrdet - der er mange fælles træk i drabssagerne. Men er der egentlig en sammenhæng?

Det er utrolig spændende at følge personerne både hver for sig og den udviklingen de gennemgår inden sagen er opklaret.

Plottet er er mere end spændende. Det er en krimi som er svær at lægge fra sig før den sidste side er vendt. Den er spændende, uhyggelig men på en stilfærdig måde. Man kan aldrig vide hvad det næste træk er. Jeg blev overrasket flere gange i slutningen.

Personerne er fantastisk beskrevet. Du kommer til at kende dem rigtig godt, de kommer virkelig ind under huden på dig.

Jeg giver den mine bedste anbefalinger.

Har du ikke allerede læst den, så skynd at få fingre i den. Det vil du ikke fortryde.

Rigtig god fornøjelse.

fredag den 24. juni 2016

Anmeldelse af Anna Grues I lige linje

Nu er tiden kommet til en ny krimi i serien om Dan Sommerdahl. Indrømmet jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med Anna Grues forfatterskab.

I lige linje handler både om at Dan Sommerdahl forsøger at finde sin far men også om det at komme videre efter skilsmissen.

 Hans mor kan ikke hjælpe i hans søgen, da hun er syg. Samtidig med Dans søgen bliver han nysgerrig i forbindelse med at en motionist cykelrytter (Lars) har haft en ulykke og siden engageres han af dennes enke (Eva) til at finde deres datter Sofie. Eva har forsøgt at komme i kontakt med det lader sig ikke gøre. Så Dan plan er at opsøge hende i Oxford når han alligevel skal over og søge efter sin far. Det kan vel ikke være så svært? eller kan det?

Da Christianssunds Cykelklubs kasserer senere bliver fundet død, og det viser sig at han ikke "bare" er faldet over overbord. Så bliver Dan først rigtig nysgerrig, for er der en sammenhæng så slipper han ikke sit greb i sagen før han kan skimte en løsning på mysteriet.

I lige linje er en rigtig spændende krimi. Kan man godt lide den engelske krimi tradition fra blandt andet Agatha Christies Miss Marple - så vil man elske denne krimi. Lige som i Miss Marple krimierne er der ingen blodrige beskrivelser.

Sproget er let og flydende, og alt for hurtigt når du frem til sidste side i historien. Det er ikke en krimi hvor du sidder ude på kanten af stolen, og ikke tør se de billeder som historien skaber. Til gengæld er det en krimi som er helt sin egen og som giver dig den spænding der skal være på sin helt egen stilfærdige facon.

Plottet er rigtig godt bygget op, og jeg lover dig at du bliver overrasket til sidst.

Jeg glæder mig allerede til at gå i gang med de andre Dan Sommerdahl - krimier.

Du kan roligt glæde dig til denne krimi, men det vil nok ikke lægge den fra dig før du har læst dig frem til første side - og det går hurtigt med at komme dertil.

Rigtig god fornøjelse.

torsdag den 23. juni 2016

Vinderne af Sommerkonkurrence # 3

Så er vinderne af konkurrencen fundet.

Charlotte Drescher var så heldig at vinde Den fremmede.

Marianne Øfjord var så heldig at vinde Den polske lykkejæger og Tik Tak

Conni var den heldige vinder af Færgen og Storvildt.

Tillykke til vinderne.

Send mig en besked med jeres adresser, så jeg hurtigt kan få sendt jeres bogpakker til jer.

Rigtig god sommer.

søndag den 19. juni 2016

Anmeldelse af Julia Heaberlins Kvinden i graven

Kvinden i graven er en anderledes thriller. Allerede da jeg læste prologen var jeg fanget af fortællingen.

Blomsterne på coveret har en helt central betydning i historien. Historien kører i 2 spor - nutiden og i perioden lige efter hun blev fundet.

Man følger hovedpersonen Tessa lige efter at hun bliver fundet i live i en grav på en mark i Texas. Hvor hun går ved forskellige psykiatere for at få behandlet sine oplevelser. Her får man indblik i hendes tanker og også forholdet til veninden Lydia er en central del af denne del af historien. I nutiden har Tessa en teenagedatter. Tessa er præget af sine oplevelser i fortiden, men har været i kontakt med en person, Agnes, som forsøger at få uskyldige på dødsgangen frigivet. Agnes som nu er død har overbevist Tessa om at ham som er dømt for være den seriemorder hun slap fra er uskyldig.

Det er en thriller som omend den var spændende, også var en bog som jeg indimellem blev nød til at lægge fra mig. Den kører nogle rigtig gode psykologiske spil.

Thrilleren er yderst velskrevet, nærværende og spændende. For finder man som læser ud af hvem egentlig er den skyldige eller var det alligevel den rette som blev dømt? Og hvad er det med de der gule blomster med sorte hoveder?

Tessa som person er rigtig godt beskrevet, hendes følelser, hendes tilknytning til veninden Lydia er rigtig gode.

Da jeg nærmede mig slutningen af bogen fandt jeg ud af at den som jeg måske troede var seriemorderen slet slet ikke havde noget med det at gøre. Det kom et herligt tvist til sidst, som gjorde den til noget helt særligt. Faktisk synes jeg afslutningen er lidt creepy.

Så jeg kan kun sige rigtig god fornøjelse - hvad mon du tænker næste gang du ser de blomster ude i den virkelig verden?