Viser opslag med etiketten HarperCollins Nordic DK. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten HarperCollins Nordic DK. Vis alle opslag

mandag den 6. juli 2020

Midas-syndromet af Peer Kaae og Per Kuskner

Handling
Mads Brodersen får sin største drøm opfyldt - et job i Nordisk Bank. Lønnen er høj, bilen fri og penthouselejligheden i Nordhavnen et af frynsegoderne. Alt tegner lykkeligt, og i forhold til den kvinde han elsker. Men da han forflyttes til bankens afdeling i Estland, ændrer det hele hans liv. Mads opdager, at hans forgænger døde under mystiske omstændigheder.

Mads sætter sig for at undersøge dødsfaldet og hvirvles hermed ind i en hvidvask af enorme dimensioner. I sin jagt på sandheden må han konfrontere internationale og politiske kræfter, der er så magtfulde, at han snart befinder sig i sit livs dilemma.

Mads Brodersens valg sætter en skræmmende kædereaktion af kaos i gang, ikke bare i den finansielle sektor, men helt op i samfundets allerøverste lag. 

Anmeldelse
Der er nok ikke mange, som ikke har hørt om hvidvaskeskandalen i en filial af en dansk bank i Estland. Det er ret oplagt at skrive en spændingsroman om. Det har Peer Kaae og Per Kuskner gjort, det er blevet til Midas-syndromet.

Det er tydeligt at der er brugt en del tid på research på emnet. Det er en gennemarbejdet historie, som jeg sagtens tænker at sådan kunne det da godt være foregået. Større illusioner har jeg desværre ikke, om hverken finansielle eller politiske verden. Det er dog vigtig at huske på at selve historie er fiktiv. Det at historien er inspireret af hvidvaskeskandalen gør den interessant men ikke til den skinbarlige virkelighed.

Til gengæld sætter den også spørgsmålstegn ved de personlige bevæggrunde - for hvornår man som filialchef siger fra. De personlige konsekvenser kan blive enorme, men er det nok til ikke at gøre noget?

Det er en historie hvor det ene dilemma efter det andet står på spring for at komme op til overfalden.

Det er en spændende historie, hvor mange af dine følelser kommer i spil undervej. Du vil blive forarget, skræmt og det vil til tider løbe dig koldt ned af ryggen.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Midas-syndromet af Peer Kaae og Per Kuskner 4 store 💗💗💗💗ud af 6 mulige.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic DK

mandag den 30. marts 2020

Vinderen af Hammer&Hammer boggaven

Så er der fundet en vinder.

Vinderen er fundet ved hjælp af Random.org.

Vinderen blev Dorte Damgaard.

Skynd dig at sende dine kontaktoplysninger - så jeg kan sende bogpakken til dig.

Rigtig god læselyst.

onsdag den 25. marts 2020

Konkurrence - øv Krimimessen er aflyst

Var det ikke noget at vinde denne bogpakke?

Ud over de 2 historiske spændingsbøger kan du også vinde en af de nye Krimihjerte kuglepenne og en Krimihjerte flyer - jeg bruger dem som bogmærker.

Men hvilket forlag er det nu som udgiver denne spændende serie? Jeg kan godt afsløre at det ikke er Gyldendal.

Konkurrencen kører frem til og med fredag den 27. marts 2020.



Du kan deltage både via bloggen, Krimihjertes FB og Instagram.

Husk at hvis du svarer som unknown eller Anonym - så husk at skrive dit navn i beskeden.

Rigtig god fornøjelse.

Bøgerne er sponsoreret af forlaget.

mandag den 9. december 2019

Adventskonkurrence #3


I denne uge kan du vinde hele 4 krimier. Da Blodengel endnu ikke er modtaget fra forlaget, må i nøjes med forsiden af bogen.

Bogpakken består af krimier af forfatterne:
Elly Griffiths
Henrik Brun
Lotte Petri
Lindholm og Zornig

Det er som altid lige et spørgsmål du skal svare på inden du kan deltage i konkurrencen.

Det du skal svare på er hvor mange af bøgerne der har danske forfattere?

A: 2
B: 3
C: 4

Bøgerne af er sponsoreret af HarperCollins Nordic DK, GAD, People's Press.

Du får et lod både på Krimihjertes FB side/instagram profil eller gennem bloggen. Husk når du svarer på Krimihjerte som Anonym eller Unknown - så husk at skrive dit navn i beskeden.

Konkurrencen slutter torsdag kl. 20.

Rigtig god fornøjelse.

onsdag den 9. oktober 2019

Jægerinden af Kate Quinn


https://imgcdn.saxo.com/_9788771916171/0x500Russiske Nina Markova har altid drømt om at flyve. Da nazisterne angriber Sovjetunionen, sætter hun alt på spil for at blive en del af de legendariske Night Witches - et kvindeligt natbomberegiment, der skaber kaos for den tyske fjende på østfronten.

Da hun strander bag fjendens rækker, bliver Nina bytte for den farlige kvindelige nazist kendt som Jægerinden,  og Nina må kæmpe med alt, hvad hun har, for at holde sig i live.

Forandret af krigens rædsler er den britiske krigskorrespondent Ian Graham blevet nazijæger, men det er især et mål, som han er desperat efter at fange: Jægerinden.

I sin intense jagt på dette sagnomspundne spøgelse bliver det klart for ham, at han har brug for hjælp fra det eneste vidne, der nogensinde har undsluppet Jægerinden, i live: Nina.

Anmeldelse
Jeg har netop læst de sidste sider i Kate Quinns nyeste roman på dansk Jægerinden.

Jægerinden tager udgangspunkt i begivenheder unden slutningen af 2. verdenskrig. Nazityskland er under pres på flere fronter. Ved krigens afslutning, er der mange som flygter ud af Tyskland - de håber de kan starte et nyt sted, på en frisk - deres ønske er ikke at skulle se sig over skulderen. Er der mon nogen som har opdaget hvem "jeg" er? og ikke mindst hvad jeg foretog mig under 2. verdenskrig i Tyskland?

Anden verdenskrig og nazismen i det hele taget, er et univers hvor der er sket så mange forfærdelig ting - at selv den vildeste fantasi kan overgåes af de uhyrligheder der blev begået dengang.

Kate Quinn oplyser i et særligt efterskrift i bogen, om hvad hun er blevet inspireret af og hvordan personerne er inspireret af virkelige personer. Kate Quinn bliver dog også chokeret over at finde ud af under sin research, at der var 53 tyske krigforbrydere som boede i USA - lige efter krigen. Dette chokerende var selvfølgelig at svaret blev oplyst under en rutinehøring i Demokraternes Hus i 1974.

Personerne er fint karakteriseret i bogen, at du som læser, kommer til at holde af dem allesammen. Måske knapt så meget en enkelt af dem. Personerne er meget forskellige, men alligevel drages de på en måde mod hinanden.

Når du læser bogen, vil det til tider løbe dig koldt ned af ryggen. Du bliver hurtigt fanget af historien. Jordan var jeg ret vild med, hun er altså sej.

Er du det mindste interesseret i 2. verdenskrig - så skynd dig at læse denne. Den er virkelig spændende.

Jeg elsker den, også fordi den tager emner op som faktisk er vildt vigtige. Som for eksempel - er der ting som er bedst tjent med at blive glemt? En anden grund til at elske den er at den delvist bygger på virkelige personer sat ind i en fiktiv historie. Denne fiktive historie kunne dog lige så godt være sand.

Historien er utroligt spændende, vedkommende, realistisk og fortalt så levende.

Jægerinden er helt oplagt til en læsegruppe - her er der virkelig noget at diskutere. Som en ekstra service er der bag i bogen et par sider med spørgsmål/emner man kan diskutere.

Rigtig god fornøjelse.

Den får mine bedste anbefalinger.

Krimihjerte giver 5 ud af 6 hjerter til Jægerinden.

Krimihjerte har modtaget Jægerinden af Kate Quinn, som et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic DK.

onsdag den 5. september 2018

Fødselsdagskonkurrence

Så er det lige ved at Krimihjerte bliver 5 år.

Der er godt nok sket meget på de 5 år. Været på TV2-Fyn sammen med Claus Lohman, deltaget i diverse bloggerarrangementer med diverse forlag, deltaget i Krimimessen og skam også været på scenen sammen med Lotte Petri.

Mødt et væld af søde forfattere - og selvfølgelig læst en masse bøger. Der har været rigtig mange fantastiske oplevelser forbundet ved at have anmeldt og blogget på Krimihjerte. Det største problem har nok været at vælge hvilken bog man skulle vælge at læse næste gang - selv om det vist er et luksusproblem.

Der er de her 3 boggaver på højkant.

Gave fra Peoples Press - gave 1
Gave fra HarperCollins Nordic - gave 2
Gave fra Modtryk og Egolibris - gave 3 

Jeg kan fortælle at bogen under bogen "Saga" er den nye af Arne Dahl fra Modtryk. Karin Slaughters Brudstykker er signeret.

Det eneste du skal gøre er at svare på hvor mange år Krimihjerte fylder den 13. september 2018 og hvilken boggave du helst vil vinde. Vinderne trækker jeg helt tilfældigt ved hjælp af random.org.

Du kan svare ved at sende en besked via Krimihjertes kontaktformular, kommentar til dette indlæg eller på Krimihjertes FB side. Konkurrencen slutter den 11. september 2018 kl. 16.

Vinderne bliver offentliggjort her på Krimihjerte, så skynd dig at tjekke om du har vundet - så lover jeg hurtigt at sende dig din boggave. Hvis jeg ikke hører fra vinderne i løbet af 3 dage - finder jeg en ny vinder.

En stor tak til forlagene for boggaverne.

Rigtig god fornøjelse.


tirsdag den 26. december 2017

nyheder på krimi/spændingsfronten fra jul 2017 - februar 2018

Nu nærmer året 2018 sig med hastige skridt.

Resten af december og de første måneder i 2018, ser da ud til at give masser af dejlige læseoplevelser.

Listen er lavet ud af de oplysninger jeg har fået fra forlagene og hvad jeg har kunnet finde på Saxo - så listen er på ingen måder en fuldstændig liste over kommende udgivelser. Men den rummer alligevel 25 titler.

Jeg er allerede i gang bog nummer 2 på denne liste - og kan kun sige at i roligt kan glæde jer. En del af bøgerne er allerede ankommet her hos mig, men jeg håber da på at endnu kommer inden længe.

Hvilke bøgerne skal i mon læse?

December 2017
27. Emilie Schrepp - Fars dreng - udgivet af Politkens Forlag
27. Shari Lapena - En fremmed i huset udgives af Gyldendal

Januar
2. Sheena Kamal - Øjne som mine udgives af HarperCollins Nordic DK
12. Mari Jungstedt - Det forjættede land udgives af People's Press
12. Yrsa Siggurdadottir - Tilgivelse udgives af L&R
12. Susanne Jansson - Offermosen udgives af Rosinante
15. Angela Marsons - Tavse skrig udgives af Jentas
15. Michelle Adams - Min søster udgives af Jentas
19. Elly Grifftihs - Pigen under jorden udgives af Gads Forlag
19. Sofie Sarenbrant - Bag din ryg udgives af People's Press
20. Michel Bussi - Sorte åkander udgives af People's Press
23. Anne Holt - I støv og aske udgives af Gyldendal
25. Karen Dionne - Dyndkongens datter udgives af L&R
26. Ninni Shulman - Velkommen hjem udgives af People's Press
26. Walter Lucius - Sommerfuglen og stormen udgives af People's Press
31. Jonas Bonnier - Helikopterkuppet udgives af Gyldendal

Februar
1. Pernilla Ericson - Jeg finder dig udgives af HarperCollins Nordic DK
1. Don Winslow - Da force - udgives af HarperCollins Nordic DK
2. Lina Bengtdottor - Annabelle udgives af People's Press
8. Ingar Johnsrud - Kalypso udgives af Gyldendal
9. Philip Kerr - Berlinerblåt udgives af Modtryk
15. Mogens Blom - Enken fra Kiev udgives af L&R
22. Lone Theils - Heksedrengen udgives af L&R
26. Bernard Minier - Cirklen udgives af L&R
27. Katrine Engberg - Glasvinge udgives af People's Press

Rigtig god læselyst.

tirsdag den 12. september 2017

Fødselsdagskonkurrence 2017

Bøgerne du kan vinde plus Arne Dahls Indland
I år hvor Krimihjerte fylder 4 år den 13. september. Det skal selvfølgelig fejres med en konkurrence. Der er 5 lækre boggaver på spil. Jeg trækker 5 vindere.

Du kan være heldig at vinde en af de her bøger:

1. Det dybe vand af Paula Hawkins
2. Djævelens værk af Lotte Petri - læse anmeldelsen her
3. Pretty baby af Mary Kubica
4. Indland af Arne Dahl
5. Da blev jeg døden af Steffen Jacobsen - læs anmeldelsen her

Bøgerne er sponsoreret af forlagene Gyldendal, HarperCollins Nordic, Modtryk og L&R. herudover har Lotte Petri doneret et eksemplar af Djævelens værk

For at deltage i konkurrencen skal du skrive hvilken af bøgerne du helst vil vinde.

Du kan deltage i konkurrencen ved at skrive en kommentar til dette indlæg her på bloggen, sende en besked via bloggen, skrive svaret på Krimihjertes FB side.

Husk at skrive jeres navn - hvis i vælger at svare som en kommentar på bloggen - med Anonym eller Unknown.

Konkurrencen slutter den 24. september kl. 20

God fornøjelse

fredag den 7. juli 2017

Så er vinderen af Sommerkonkurrencen

Så er vinderen af Karin Slaughter pakken fundet.

Tak til jer alle - for at tage så godt i mod sommerkurrencen. Der har været rigtig mange deltagere i konkurrencen. Der er dog ingen grund til at fortvivle hvis du ikke har været så heldig at vinde i denne konkurrence - for allerede mandag får du igen mulighed for at vinde en dejlig bogpakke.

Nå men vinderen er fundet via www.findenvinder.dk - og vinderen er ... Elsebeth Lundgaard.

Husk at sende mig en besked med kontaktoplysninger inden 3 dage.

Tillykke med boggaven og en stor tak til HarperCollins Nordic DK for at sponsorere boggaven.

søndag den 2. juli 2017

#Sommerkonkurrence 1

Kan du lide Karin Slaughter?

Hvis du kan svare ja til dette spørgsmål kan du være heldig at vinde de seneste 2 - plus den som udkommer i september måned.

Du kan altså vinde:
De smukkeste
En holdt kvinde
Den gode datter

De smukkeste og Den gode datter er selvstændige krimier/thrillers.

Det eneste du skal gøre er at svare på følgende spørgsmål:

Hvilket land bor Karin Slaughter i?

Du kan svare i en kommentar her på bloggen, eller under indlægget på Krimihjertes FB side.

Herudover vil jeg selvfølgelig blive rigtig glad hvis du har lyst til at dele opslaget, men endnu gladere hvis du vil like Krimihjertes FB side.

Konkurrencen slutter fredag den 7. juli 2017 kl. 20.

Du skal selv holde øje med om du er den heldige vinder.

Rigtig god sommerferie til jer alle.

tirsdag den 19. juli 2016

Nye bøger på hylden i juni og juli

Selv om juli måned normalt ikke lige er der der udkommer en masse nye krimier/spændingsromaner. Så er der alligevel kommet en del ind på min bogreol.

Det er alle sammen anmeldereksemplarer.

Det var så de fysiske bøger, herudover har jeg fået 2 shortstories af Ole Nybo Dødens stik og Hittet der dræbte. Modtryk har også været så rare at sende et anmeldereksemplar af Den ottende dødssynd af Rebecka Edgren Aldrén som ebog.

De 2 shortstories har jeg læst og omtalt på bloggen.

Af de på billedet er der 3 af dem som først udkommer i august måned, så forhåbentlig når jeg at læse en del af dem inden resten af augusts måneds udgivelser lander i postkassen. Varme lig, Solstrejf og Det fjerde menneske udkommer i august. Resten af stakken er udkommet i juni eller udkommer her i juli måned.

Her i min ferie læser jeg mest andre bøger, end krimi/spænding. Så jeg har læst Blå Stjerne af Jan Guilou. Lige nu er jeg i gang med Endnu er der håb af Karin Wahlberg ud over at jeg også er i gang med Stuart Macbrides Hilsner fra de døde.

Er der nogen af dem som du skal læse?

Fremover bliver det for en måned af gangen, så kan jeg bedre fortælle lidt om hver enkelt - når jeg ikke skal fortælle om så mange på én gang.

mandag den 27. juni 2016

Anmeldelse af ENSOMmerfugl af Gabriella Ullberg Westin

ENSOMmerfugl er en krimi, men den er så meget mere.

Man kommer vidt omkring; man hører både om ensomhed, matchfixing, doping i fodbold og ludomani.

Måns er landholdsspiller for Sverige, som i en del år har spillet i den italienske serie A, vender tilbage til Sverige med sin kone og 2 børn. Han er inde og handle det allersidste ind til juleaften. Da han kommer hjem venter der ham et frygteligt syn. Det som skulle have været en rigtig svensk familiejuleaften, ender i stedet for i et mareridt.

Måns er ikke ene om at vende tilbage til den by han tidligere er opvokset i, også vicekriminalinspektøren Johan Rokka vender hjem.

Alt går langt fra som de forventede. Måns bliver mistænkt for at have myrdet sin kone, men er det ham?


Det bliver hurtigt klart at Måns måske slet ikke kendte din kone Henna Pedersen så godt som han troede. Da først de begynder at grave i hendes fortid, begynder der også at komme ledetråde - men ender de blindt? eller havde hun allerede indset at en tilbagevenden til Sverige måske ikke ville helt så smertefrit som hendes mand Måns havde forestillet sig.

Det er en rigtig spændende, men også en krimi som tager forskellige problemstillinger op inden for fodboldverdenen. For hvor langt er man villig til at gå for hurtigt at blive klar til igen at spille fodbold? Er man villig til at risikere sit liv? Alt handler dog ikke om fodbold i bogen, langt fra.

Det er plot, der stille og roligt bliver bygget op. Der er de tvist der skal være til at gøre historien levende og spændende.

Persongalleriet er godt beskrevet, og du kommer til kende dem rigtig godt.

Det er Gabriella Ullberg Westins debut som krimiforfatter, og hvilken debut. I Sverige er der allerede udgivet 2 krimier i serien, jeg glæder mig til den næste bliver udgivet i Danmark.

Rigtig god fornøjelse.

mandag den 2. maj 2016

Anmeldelse af Karin Slaughters De smukkeste

For et stykke tid siden anmeldte jeg forhistorien til denne krimi/thriller.  Jeg syntes at den lovende en rigtig god og spændende krimi/thriller.

Der er slet ikke nogen tvivl om, at De smukkeste holder alt hvad den lover og mere til.

De smukkeste handler om søstrene Lydia og Claire, hvordan livet har været siden deres søster forsvandt for mange år siden. Claire's mand bliver koldblodigt myrdet. Alle har hemmeligheder, nogle har mere grusomme hemmeligheder end andre.

Claire finder i sin søgen ud af ting om sin mand, som hun på ingen måde havde kunnet forstille sig. Lige pludselig forekommer hele hendes liv ikke at have noget med virkeligheden at gøre. Kender hun overhovedet sin mand? og hvorfor er det at FBI dukker op på hendes bopæl efter begravelsen? Da Claire har haft indbrud under begravelsen - men hvad det som var målet for indbruddet og hvorfor er det politichefen og FBI som ankommer da Claire anmelder indbruddet?

Karin Slaughter skriver eminent godt. Hun kan noget helt særligt med ord. Plottet er intet mindre end fantastisk i al sin grusomhed.

Er du ikke til krimi/thrillere hvor du får maleriske beskrivelser af grusomhederne, så skal du nok springe over denne bog. Selv om jeg synes det ville være synd og skam.

Det er ikke så underligt at alle krimielskere er vilde med Karin Slaughter. Hun kan noget helt særligt med ord. Sproget er flydende og let. Handlingen er flydende og udvikler sig til at blive ret grum. Når du først er gået i gang vil du selvfølgelig lige som søstrene Claire og Lydia gerne vide hvad der er blevet af Julia. Spørgsmålet er så om du kan få billedet væk fra nethinden når du først får stillet din nysgerrighed.

En helstøbt krimi/thriller som har alt det bedste fra krimigenren i sig.

Rigtig god fornøjelse.


mandag den 11. april 2016

Vinder af Karin Slaughter konkurrencen

Vinderen er fundet via sitet Findenvinder. Den heldige blev Louise Hede.

send mig en besked med dine kontaktoplysninger, så sender jeg dem fluks videre til forlaget.

Tillykke Louise, jeg håber at du vil synes om De smukkeste.

Rigtig god fornøjelse.

onsdag den 6. april 2016

Karin Slaughter konkurrence

Jeg har nu den glæde at kunne lave en konkurrence hvor præmien er den nye thriller af Karin Slaughter. Jeg er selv i gang med den, efter at have læst forhistorien i Lyst hår, blå øjne er jeg hooked.

Den kan du roligt glæde mig til.

For at være med i konkurrencen skal du svare på følgende spørgsmål:

Hvad hedder forhistorien til thrilleren De smukkeste?

Skriv svaret i en kommentar, eller send en besked helst via bloggen.

Konkurrencen slutter mandag kl. 20

Præmien er sponsoreret af HarperCollins Nordic DK

Rigtig god fornøjelse

mandag den 21. marts 2016

Lyst hår blå øjne novelle af Karin Slaughter

Det er en krimi-novelle, som er en forhistorie til en krimi der hedder De smukkeste.

Karin Slaughter skriver som altid godt og man bliver altid fanget af historien. Det er ikke en hverken blodig eller voldsom novelle. Men jeg lover at når du har læst den så VIL du bare i gang med De smukkeste.

I lyst hår blå øjne følger vi college-pigen Julia. Hun arbejder som skribent på universitets avis. hun arbejder også som frivillig og hjælper med at dele mad ud til de hjemløse.

Alt burde være perfekt, men Julia er bange. For hendes veninde Beatrice er sporløst forsvundet. Èn af de hjemløse Mona er også forsvundet.

Julia vil vide hvad der sket! Hvorfor er de forsvundet? Men har Julia grund til at være bange?

Det kan du læse om i Lyst hår, blå øjne. En rigtig lille fængende forhistorie til De smukkeste.

Den her skal du tage at læse inden du giver dig i kast med De smukkeste.

Rigtig god læselyst.