Selma Eliassen er ansvarlig for overvågningstjenesten, der skal forhindre biologisk terror. En dag bliver hun kontaktet af sin gamle studiekammerat Juliane, der har noget vigtigt at fortælle hende. Men Juliane forsvinder, inden Selma når at tale med hende - og bliver fundet dræbt i kælderen på Rigshospitalet.
Et andet lig bliver fundet i Fasanskoven, og det viser sig, at den dræbte led af en ganske usædvanlig sygdom. Pest.
I en skov nord for Moskva findes en ung mand dræbt under lignende omstændigheder, og Selma Eliassen gør en uhyggelig opdagelse. Pestbakterien er genmanipuleret - den er menneskeskabt, og sporene fører tilbage til Nazityskland.
Anmeldelse:
Sort død, er Lotte Petris 3. krimi. Det er den første jeg har læst, men det bliver helst sikkert ikke den sidste.
Sproget er lydende og du kommer hurtigt ind i handlingen.
Introen er måske ikke lige det som gør at du læser videre. Senere giver den mening - men lige da jeg læste den, tænkte jeg - jeg håber at fortsættelsen er bedre. Det var den bestemt. Starten går med at introducere hovedaktørerne i krimien. Krimien omdrejningspunkt er hovedsagligt Lisa og Selma. Selma er uddannet læge - hendes studiekammerater som holder jubilæumsfest, har stor indflydelse på handlingen. Lisa som arbejder med at sælge vin, er god veninde med Selma - og det er lige ved at få fatale konsekvenser for hende.
Plottet er bygget rigtig godt op - og spændingen bevares lige til slut. Hvem der var hovedmanden afsløres til slut.
Det er en rigtig spændende bog. Jeg ville nok mere kalde den en spændingsroman end en krimi. Der er selvfølgelig en mord som skal opklares. men jeg synes bare mere at det er spændingsmomentet som er det som binder bogen sammen.
Den er rigtig spændende. Har du ikke noget læsestof til weekenden - ja så vil jeg anbefale dig denne.
God læselyst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar