Anmeldelse af Carin Gerhardsens Klaverstemmeren

Det er daggry, og manden bag rattet har ingen ro i kroppen. Ligegyldigt hvor mange hestekræfter, han behersker, kan han ikke undslippe dæmonerne. I morgendisen ser han en ung kvinde. Hun er nøgen og løber lige imod ham.

Om formiddagen bliver den unge kvinde fundet hårdt medtaget foran klaverstemmeren John Gideons dør, men hun kan hverken fortælle, hvem hun er eller hvad, der er sket. Og John Gideon er ikke til at få fat i.

Kriminalkommisær Sjöberg og hans team har ikke meget at gå efter, og det mest tydelige spor, de kan forfølge, ligner sladder til forveksling: John Gideons naboer snakker. Om den evige strøm af piger, der gennem årene har passeret ind og ud ad klaverstemmerens dør. Hvad er det, der trækker de unge piger hen til John Gideons dør? Sjöberg mistænker vicepolitimester Malmberg for at være involveret i sagen. Han har hang til unge kvinder. Men hvordan hænger det sammen med en gammel fortælling om en narkomans nederdrægtige død i Uppsala og en lille pige i en gynge?

Dét bliver kriminalkommisærens hovedpine at finde ud af med hjælp fra sin nært allierede Jamal, den tidligere rockstjerne Anderson, den geniale Gerdin, og Westmann og Sandén, der både ufrivilligt og personligt bliver dybt involveret i sagen.

Anmeldelse:
På Krimimessen i Horsens i år, fortalte Carin Gerhardsen at i denne krimi fik man endelig opklaret hvem der havde med i voldtægten af Petra Westmann. Desværre var jeg ikke så vild med at man ret hurtigt fik det opklaret - stort set i en bisætning.

Har synes de 4 første bind var vildt gode, så jeg havde meget høje forventninger til dette bind nummer 5 i Hammerby-serien. I starten synes jeg ikke den var noget særlig - den var da ok - men ikke på højde med de andre 4. Men jeg synes alligevel at den hævede niveauet betragteligt hen mod slutningen. Så jeg synes den endte med at være en ganske god læseoplevelse - hvor jeg havde svært ved at lægge den fra mig.

Det var spændende at følge Jenny - Sandéns datter - særligt slutningen på den del af historien synes jeg faktisk åbner op for ganske skræmmende perspektiver - men døm selv når du har læst den til ende.

Gideon, er nu så slem som det lader til? Og hvad skete der egentlig med Veronica. På det tidspunkt hvor hun ser ud til at fortælle sandheden - er det så sandheden?

Når man som jeg har læst alle Carin Gerhardsens krimier i Hammerby-serien - så er jeg på en måde tryg ved at ikke alle løse ender blev løst - for jeg er "næsten" sikker på at det vil ske i en senere krimi i serien.

Har du læst de andre i serien - ja så skal du selvfølgelig også læse denne.

Rigtig god fornøjelse.