torsdag den 19. juni 2014

Anmeldelse af Mari Jungstedts Det fjerde offer


Det er vindstille og varmt den sommermorgen, da 3 gerningsmænd begår bevæbnet røveri mod en penge transport i et ellers idyllisk kvarter på Gotlands vestkyst. Røverne flygter på motorcykler mod en forladt ødegård, men da politiet finder skjulestedet, er røverne flygtet. De har efterladt sig to spor: en sportstaske med pengesedler smurt ind i blæk og liget af en mand med halsen skåret over.

Anders Knutas fra det lokale politi leder efterforskningen. Personligt kæmper han for sit smuldrende ægteskab og forsøger at holde snor i sine forbudte følelser for kollegaen Karin Jakobsen. Karin plages af skyldfølelse over for sin datter, hun forlod efter fødslen og først nu er ved at lære at kende. I fællesskab skal de to opklare sagen om røverne og drabet.

Hvad er røvernes historie egentlig? er de involveret i drabet? Og hvad betyder de tre initialer JTD, der er tatoveret på den dræbtes arm? Mens sporene leder Knutas og Karin femten år tilbage i tiden til en tragisk historie om et barn, er morderen i hælene på sit næste offer. Og han ved noget, de ikke ved.

Anmeldelse:
Jeg har været meget spændt på hvordan jeg ville synes om denne - den nyeste af Mari Jungstedt krimier. Jeg indrømmer gerne at jeg sad virkelig og håbede på at den ville overraske mig positivt, for jeg synes der har været et par svipsere imellem i denne serie.

Men lige så skuffet jeg var over den forrige lige så glad er jeg for denne.

Hvis du tænker Aj jeg gider altså ikke flere fra Mari Jungstedt - den sidste var simpelthen for dårlig - ja så synes jeg alligevel at du skal give den en chance. Den er langt bedre end den forrige, faktisk mener jeg slet ikke de kan sammenlignes.

Johan og Emmas forhold er skåret kraftigt ned, faktisk er de fleste af de personlige relationer skåret ned til et minimum - og det bevirker at der meget mere plads til selve krimidelen. Og det er med til at gøre det til en meget mere positiv oplevelse af læse "Det fjerde offer".

Plottet er skruet godt sammen, og da man finder ud af hvem gerningsmanden er og hvad motivet bagved er - ja så følte jeg faktisk meget med morderen - for på en måde kommer man til føle at man egentlig godt forstår hvorfor morderen har gjort som han gjorde.

Sproget er som altid let og flydende. Har du læst alle de andre i denne Visby-serie så skal du selvfølgelig også læse denne.

Som i mange andre krimier - er det oplevelser i barndommen som morderen ikke kan slippe - og som morderen derfor ønsker at påføre en bestemt person. Men gør det morderen til særligt dårligt menneske - måske - men mest hvis de ikke vil påtage sig det ansvar over de konsekvenser som deres handlinger har medført. På den måde er den tankevækkende.

Rigtig god læselyst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar