Lad det være sagt med det samme - denne krimi er ikke for sarte sjæle. Krimiens første par sider, allerede der ved du hvad du har i vente. Det er skræmmende, voldsomt og vildt ubehageligt. Jeg tænkte, jeg håber ikke at det fortsætter sådan her de næste par hundrede sider - for det vidste jeg nu alligevel ikke om jeg havde lyst til at udsætte mig selv for.
Fædregruppen, som er en gruppe mænd som overbeviser sig selv om at de jo bare viser deres børn kærlighed. Børnene, som Fædregruppen kalder dem, synes denne Fædregruppe har haft en god barndom hvor de har fået masser af kærlighed. Nogle af Fædrene fortryder dog at have delt børnene med de andre fædre, men mest fordi at de hellere ville have haft dem for sig selv. Et enkelt medlem af Fædregruppen har ikke selv børn, Svend hedder han, han er et ganske ubehageligt bekendtskab af en læge.
Anna som en af pigerne hedder, er sygemeldt med stress. Hun kommer i kontakt med en hjemsendt soldat fra krigen i Afganistan. Anna opretter en facebook-gruppe for de andre børn, hvor hvert af "børnene" vælger en figur fra Peter Plys.
Fra dette tidspunkt er det at krimien egentlig starter. Politiet kommer også ud i nogle dilemmaer da de finder ud ad at der er forbindelse mellem de myrdede. For har de egentlig lyst til at fange morderen og beskytte det sidste medlem der er tilbage i Fædregruppen.
Du skal nok have en pause i ny og næ - for det er langt fra behagelig læsning. Til gengæld er det samtidig en krimi hvor du hele tiden lige skal læse et kapitel mere, for du vil helt sikkert gerne vide hvad der sker.
Plottet er godt skruet sammen. Man kan sige at soldaten giver disse børn den retfærdighed som familierne og samfundet af uransagelige årsager ikke gav disse børn.
En rigtig god men også meget barsk krimi. Hvor emnet pædofili bliver behandlet og hvor konsekvenserne af pædofili ikke bliver pakket - gid det aldrig bliver et tabu.
Rigtig god læselyst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar