Egentlig plejer jeg at være ret vild med John Grishams bøger. Der plejer at være masser af advokater indblandet i alle mulige og umulige plots. Det er der selvfølgelig også denne gang.
Malcolm Bannister har fået en dom på 10 års fængsel for en sag hvor han bliver indblandet i den lyssky verden - hvor formålet er hvidvaskning af penge. Han er en lille del af en større sag, og føler sig selvfølgelig meget uretfærdigt dømt. Så langt er der ikke noget nyt under solen. Men det kommer der, da en dommer findes myrdet i hans skovhytte med sin sekretær.
Malcolm påstår at han kender navnet på ham som har begået mordet. Efter at han begynder at forhandle med FBI om en annullering af hans dom, når der rejses en sigtelse mod personen som Malcolm oplyser navnet på - så begynder der at ske noget.
Da jeg startede på bogen tænkte jeg at det var hovedpersonen som var afpresseren, det kan man også godt sige at det var - men til slut er jeg ret overbevist om at det egentlig handler om en helt anden person.
Plottet er egentlig godt bygget op, men man kan godt blive lidt forvirret over nogle personer som pludselig optræder i bogen som man ikke tidligere har hørt noget om - og hvad er det de har med selve plottet at gøre?
Denne spændingsroman er ikke helt så spændingsmættet som jeg ellers synes John Grishams bøger er. Det er ikke den bedste af Grishams bøger, men ganske udmærket er den nu alligevel.
Så har du lyst til at læse en spændingsroman hvor hjertet ikke sidder oppe i halsen - men hvor du bare følger interesseret med - ja så kan du sagtens give dig i kast med denne.
God fornøjelse.
Rigtig god anmeldelse, syntes dog ikke rigtig at man kan kalde denne her en spændings roman men den er rigtig god alligevel. Ville være ret godt at du som et råd henviste til en side hvor man kunne købe den som f.eks. http://udvalg.dk/priser/afpresseren-fra-gucca/
SvarSlet