På bogforums anden dag, lørdag, var Krimihjerte inviteret til morgenmad sammen med 4 andre bogbloggere, Forlaget Politiken og de 2 svenske forfattere Mons Kallentoft & Markus Luttemann.
Det var meget interessant at møde de 2 forfattere på slap line. Markus har tidligere ikke skrevet fiktion, mens Mons har skrevet indtil flere krimier. Samarbejdet mellem de 2 forfattere kan man godt sige kom sådan lidt tilfældigt igang. De mødtes første gang i baren ved en prisuddeling. Hvor de talte sammen i 1 time. Men først da Mons fik ideen til denne bog, som han ikke ville skrive alene kom samarbejdet med Markus Luttemann i stand.
Forfatterparret fortalte at Mons havde skrevet en fyldig synopsis, og ca. 1/2 side til alle kapitlerne. Det var således Mons som kom med ideen til bogen, men det er Markus som bagefter har skrevet historien. Undervejs havde Markus andre ideer end dem som Mons havde oprindeligt, og så diskuterede de hvilken de skulle tage.
Markus har aldrig tidligere skrevet fiktion, men nu synes han også at det er hans verden.
Markus er tidligere nyhedsjournalist, så han ville gerne have at fakta skulle være i orden. Derfor eksisterer alle stederne - miljøerne og gaderne. Men samtidig er det også sådan i bogen at fiktionen måtte vinde. Så indimellem havde forfatterne diskussioner hvor forfatteren stod overfor journalisten.
Noget som Zack også kommer ind på er om man kan stole på politiet. I Sverige ville man aldrig drømme om at sætte spørgsmålstegn ved politiets autoritet og man ville ryste på hovedet hvis nogen mente at politiet var korrupte. Sådan er det ikke i andre lande. Burma som har en central rolle i Zack, er der ikke den samme tro på at politiet altid vil dig det bedste. I Burma sælger familier ofte deres døtre for 10 $ stykket. Det er da en skræmmende tanke, som man i Danmark slet ikke kan forstå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar