Handling
Da den danske journalist Thomas Berg flyttet til Berlin, bliver hans første opgave at dække en stort anlagt arkæologisk undersøgelse af Toplitzsøen i Østrig.
Hurtigt blev det dog hurtigt klart for ham, at nogen er villig til at dræbe for de hemmeligheder, som bjergsøen gemmer på, og da et afgørende spor viser sig at pege tilbage på gammel rapport, som han var med til at skrive under sin studietid, finder Thomas sig selv fanget i et dødeligt spil.
Nu samles vennerne fra de gamle studiekreds igen. De er efterstræbt af en ukendt modstander, og de har kun én chance. De må selv løse Toplitzgåden.
Anmeldelse
Toplitzgåden er Jesper Marcussens debutroman. Det er en debut med masser af potentiale. Dette er første bind i en planlagt serie med Thomas Berg som hovedperson.
Nok er det omtalt som en arkæologiske undersøgelse, men reelt er der tale om en eftersøgning efter noget som nazisten Heinrich Himler angiveligt fik skjult i søen lige før russen kom til kz-lejren Sachsenhausen.
Det er en fortælling som foregår i flere spor. Nogle af sporene - særligt i slutningen - bliver lidt langtrukne. Men hold ud - det er det hele værd at læse den til ende.
Personskildringerne er rigtig gode. De fremstår levende, realistiske og de kommer ind under huden på dig som læser.
Det er en spændende historie. Som fører dig tilbage til nazitiden. Hvis du godt kan lide at læse om tiden omkring 2. verdenskrig - så kan du roligt gå i gang.
Jeg glæder mig til at følge Thomas Berg fremover. Jeg har ihvertfald været godt underholdt undervejs.
Rigtig god læselyst.
Krimihjerter giver Toplitzgåden af Jesper Marcussen 4 hjerter.
Krimihjerte har modtaget Toplitzgåden som anmeldereksemplar af forfatteren Jesper Marcussen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar