Triologien Askehave som Jakob Melander har skrevet for Mofibo Originals, det er igen udenfor krimi-genren. Den er så helt vild fantastisk indenfor genren spænding. Sidste del af Askehave kommer i bogform her i slutningen af september.
Håber du vil nyde interviewet og nikke genkendende til noget af det som Jakob Melander fortæller om.
Rigtig god fornøjelse.
Hvordan havde du det med at skulle skrive en krimi for Bibelselskabet?
Jeg var jo lidt tøvende i starten. Jeg er ikke selv troende på nogen måde — hverken døbt eller medlem af Folkekirken — og var bange for, at jeg måske ville blive set som en `kristen´ forfatter, hvis jeg sagde ja. Men efterhånden som jeg begyndte at få en idé til en historie og jeg tænkte over, at der jo var mange forfattere op gennem historien, der har ladet sig inspirere af fortællinger fra Biblen (Shakespeare, Dante, James Joyce, Thomas Mann osv - listen er jo nærmest uendelig) syntes jeg, at jeg vel også godt kunne tillade mig at gøre det. Og da så idéen var kommet, blev det jo min egen historie, inspireret af fortællingen om Kain og Abel, og så blev den angst ligegyldig og jeg kunne skrive uden at tænke over det.
Var det anderledes end at skrive Lars Winkler krimierne?
Ja, meningen var, at det både for mig og læseren skulle være en helt anden oplevelse. Derfor har bogen også en jeg-fortæller og er skrevet i nutid, modsat Winkler-seriens 3. persons-fortæller og datid. Det var et bevidst valg. Så det skulle være og blev anderledes. Det var også den første af mine romaner, hvor jeg bevægede mig uden for Danmarks grænser, nemlig til Grækenland under juntaen i 1973. Min egen far er klassisk arkæolog og min kone læste klassisk arkæologi, da jeg mødte hende og jeg har været på udgravning i Grækenland med hende, så det var noget jeg kendte til og som altid har ligget … man kan sige: mit hjerte nært. Så det var også en måde at holde det adskilt fra Lars Winkler-universet på. Nu, i den sidste del af Askehave-trilogien, er jeg lidt tilbage i Grækenland igen, denne gang i nutiden og ude på øerne. Faktisk følger min hovedperson, Malin, den rute fra Milos til Amorgos, som jeg selv og min familie foretog, da vi var på ø-hop sidste sommer. Værelserne, som Malin bor på, både på Milos og på Amorgos, er de samme som dem, vi boede på sidste år. Og mange af de steder, historien foregår her, er også steder, vi var dengang. Så der er også et skal vi sige personligt element her.
Hvad tager du med fra din tid i et rockorkester - ind i krimiernes verden?
Uha, mange ting. En flerstemmighed, tænker jeg. At hvert instrument - i bøgerne hver person — har sin egen stemme og rytme og klang. Og hvordan de enkelte personer i et kollektiv eller ensemble kan og bør have deres egne små særheder og reaktionsmønstre. Det lærer man jo, når man er så tæt på hinanden 24 timer i døgnet, som man er som et turnerende rockband. Også naturligvis en overordnet stemme for hele bogen, der samler det hele op i sig. Og vel også en fornemmelse for en helhed og de enkelte deles forbindelse til denne helhed. Det bliver meget luftigt og fluffyt, kan jeg godt se, men det er faktisk sådan, det er.
Henter du inspiration fra din beskæftigelse - fra før du blev fuldtidsforfatter
Jeg bruger jo hele tiden de ting, jeg har oplevet og set og hørt om. Det hele kommer ned i ursuppen, hvor det ligger og bobler, før det pludselig popper op som noget, jeg kan bruge. Og så er det ikke altid, jeg kan huske, hvor jeg har det fra. Så det må jeg ubetinget svare ja til:)
Når du skal slappe af - hvad kan du så lide at lave ?
Læse, se tv-serier. Være sammen med min familie. Eller gå en tur. Jeg svømmer også et par gange om ugen. Det er vigtig at få rørt sig, særligt når man har et så stillestående arbejde, som det at være forfatter jo er. Men helt generelt arbejder jeg jo altid. Der er altid en idé eller et problem at bakse med, som — både bevidst og ubevidst — kører i hovedet på mig. Det er nok en pestilens for min familie, det med at man sjældent er helt til stede, men også en nødvendighed. Jeg øver mig i at være lidt mere bevidst til stede i familien, når situationen kræver det. Men det er svært. Det andet trækker hele tiden:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar