onsdag den 10. maj 2023

Mord på øen af Marianne Cederwall

Handling

Anki Karlsson flytter til Gotland, efter hun for nyligt er blevet enke. Hun udlever en gammel drøm og køber to islandske heste for at nyde den smukke natur og tage hul på et nyt kapitel i sit liv.

Men Anki når knapt at pakke ud, før idyllen krakelerer. Nogen vandaliserer kirken, en hest bliver forgiftet i Ankis stald, og da et lig af en kvinde bliver fundet i hendes have, bliver mistanken rettet mod hende.

Sammen med den pensionerede kriminalkommissær Tryggve er Anki fast besluttet på at finde ud af, hvem der forstyrrer freden i den normalt så fredelige lilleby. De er et umage makkerpar, men det viser sig, Anki har sans for opklaringsarbejdet. Ingen af dem havde imidlertid forestillet sig, hvor farlig en opgave de har kastet sig over. 

For hvem i den lille charmerende landsby har motiv til at dræbe?

Anmeldelse

Jeg har lyttet denne krimi på Mofibo. 

Jeg var så heldig ,at det var min ynglingsoplæser Randi Winther, som læste den. 

Først og fremmest er Anki en ret morsom personlighed. Hun er tidligere skolelærer. Anki havde ikke meget til overs for sin mand, som havde mange affærer. Men da han fik Alzheimer passede hun ham indtil hans død. Herefter mente Anki, at nu ville hun udleve en drøm. Bor på Gotland på en gård med nogle Islænderheste og så ellers bare hygge sig.

Helt sådan går det ikke - det er jo en krimi.

Bizart nok køber Anki den gård, hvor der er sket et dødsfald i stalden.

Anki er nysgerrig af natur. Hun er god til at observere. De 2 ting får hende til at stille en masse spørgsmål. Det er der nogen som ikke er så glade for.

Det er en rigtig god fortælling. Nok i hygge-krimi genren. Der er ikke meget blod, heller ikke sådan at det løber dig koldt ned af ryggen. Men uanset det så var jeg rigtig godt underholdt. 

Jeg havde svært ved ikke lige at tage et kapitel mere. Så jeg vil kalde den en pageturner.

Handlingen virker meget realistisk. Personskildringerne er god - de har mange facetter og dimensioner.

Alt i alt en rigtig god lytteoplevelse. Jeg glæder mig allerede næste krimi i serien. Mord på øen er første bind i serien.

Krimihjerte giver den 4 store funklende 💗💗💗💗 ud af 6 mulige.

Det er SÅ dejligt at falde for en ny krimiforfatter.

Rigtig god læselyst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar