Viser opslag med etiketten Karin Slaughter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Karin Slaughter. Vis alle opslag

søndag den 2. juli 2017

#Sommerkonkurrence 1

Kan du lide Karin Slaughter?

Hvis du kan svare ja til dette spørgsmål kan du være heldig at vinde de seneste 2 - plus den som udkommer i september måned.

Du kan altså vinde:
De smukkeste
En holdt kvinde
Den gode datter

De smukkeste og Den gode datter er selvstændige krimier/thrillers.

Det eneste du skal gøre er at svare på følgende spørgsmål:

Hvilket land bor Karin Slaughter i?

Du kan svare i en kommentar her på bloggen, eller under indlægget på Krimihjertes FB side.

Herudover vil jeg selvfølgelig blive rigtig glad hvis du har lyst til at dele opslaget, men endnu gladere hvis du vil like Krimihjertes FB side.

Konkurrencen slutter fredag den 7. juli 2017 kl. 20.

Du skal selv holde øje med om du er den heldige vinder.

Rigtig god sommerferie til jer alle.

mandag den 2. maj 2016

Anmeldelse af Karin Slaughters De smukkeste

For et stykke tid siden anmeldte jeg forhistorien til denne krimi/thriller.  Jeg syntes at den lovende en rigtig god og spændende krimi/thriller.

Der er slet ikke nogen tvivl om, at De smukkeste holder alt hvad den lover og mere til.

De smukkeste handler om søstrene Lydia og Claire, hvordan livet har været siden deres søster forsvandt for mange år siden. Claire's mand bliver koldblodigt myrdet. Alle har hemmeligheder, nogle har mere grusomme hemmeligheder end andre.

Claire finder i sin søgen ud af ting om sin mand, som hun på ingen måde havde kunnet forstille sig. Lige pludselig forekommer hele hendes liv ikke at have noget med virkeligheden at gøre. Kender hun overhovedet sin mand? og hvorfor er det at FBI dukker op på hendes bopæl efter begravelsen? Da Claire har haft indbrud under begravelsen - men hvad det som var målet for indbruddet og hvorfor er det politichefen og FBI som ankommer da Claire anmelder indbruddet?

Karin Slaughter skriver eminent godt. Hun kan noget helt særligt med ord. Plottet er intet mindre end fantastisk i al sin grusomhed.

Er du ikke til krimi/thrillere hvor du får maleriske beskrivelser af grusomhederne, så skal du nok springe over denne bog. Selv om jeg synes det ville være synd og skam.

Det er ikke så underligt at alle krimielskere er vilde med Karin Slaughter. Hun kan noget helt særligt med ord. Sproget er flydende og let. Handlingen er flydende og udvikler sig til at blive ret grum. Når du først er gået i gang vil du selvfølgelig lige som søstrene Claire og Lydia gerne vide hvad der er blevet af Julia. Spørgsmålet er så om du kan få billedet væk fra nethinden når du først får stillet din nysgerrighed.

En helstøbt krimi/thriller som har alt det bedste fra krimigenren i sig.

Rigtig god fornøjelse.


mandag den 11. april 2016

Vinder af Karin Slaughter konkurrencen

Vinderen er fundet via sitet Findenvinder. Den heldige blev Louise Hede.

send mig en besked med dine kontaktoplysninger, så sender jeg dem fluks videre til forlaget.

Tillykke Louise, jeg håber at du vil synes om De smukkeste.

Rigtig god fornøjelse.

onsdag den 6. april 2016

Karin Slaughter konkurrence

Jeg har nu den glæde at kunne lave en konkurrence hvor præmien er den nye thriller af Karin Slaughter. Jeg er selv i gang med den, efter at have læst forhistorien i Lyst hår, blå øjne er jeg hooked.

Den kan du roligt glæde mig til.

For at være med i konkurrencen skal du svare på følgende spørgsmål:

Hvad hedder forhistorien til thrilleren De smukkeste?

Skriv svaret i en kommentar, eller send en besked helst via bloggen.

Konkurrencen slutter mandag kl. 20

Præmien er sponsoreret af HarperCollins Nordic DK

Rigtig god fornøjelse

mandag den 21. marts 2016

Lyst hår blå øjne novelle af Karin Slaughter

Det er en krimi-novelle, som er en forhistorie til en krimi der hedder De smukkeste.

Karin Slaughter skriver som altid godt og man bliver altid fanget af historien. Det er ikke en hverken blodig eller voldsom novelle. Men jeg lover at når du har læst den så VIL du bare i gang med De smukkeste.

I lyst hår blå øjne følger vi college-pigen Julia. Hun arbejder som skribent på universitets avis. hun arbejder også som frivillig og hjælper med at dele mad ud til de hjemløse.

Alt burde være perfekt, men Julia er bange. For hendes veninde Beatrice er sporløst forsvundet. Èn af de hjemløse Mona er også forsvundet.

Julia vil vide hvad der sket! Hvorfor er de forsvundet? Men har Julia grund til at være bange?

Det kan du læse om i Lyst hår, blå øjne. En rigtig lille fængende forhistorie til De smukkeste.

Den her skal du tage at læse inden du giver dig i kast med De smukkeste.

Rigtig god læselyst.

tirsdag den 23. februar 2016

Snart krimimesse i Horsens

Nu varer det ikke længe inden er det går løs til årets krimimesse i Horsens. Jeg glæder mig til igen at være sammen med Team Krimifan og People's Press.

Der er masser af rigtig gode forfattere, debatter og ikke mindst masser af forlag. Hvis du skal til Krimimessen - hvad skal du så bare se/høre?

Jeg glæder mig til at mødes med Lotte Petri og Frank Egholm i Gymnastiksalen søndag kl. 12.45, hvor vi selv skal på scenen - det bliver da spændende.

Jeg har også lavet en kaffeaftale med Eva Maria Fredensborg, på Boelskifte&Juul standen. Sidste år havde de i hvert fald rigtig god kaffe - og det er jo nogle gode forfattere begge to.

I år kommer der jo masser af store navne som Sara Blædel, Thomas Enger, Karin Slaughter og ikke mindst glæder jeg mig meget til at høre Helle Vincentz og en masse andre forfattere fortælle om deres nye bøger. Men jeg kunne blive ved med at nævne gode forfattere - for de jo nærmest falder over hinanden den weekend i Horsens.

Jeg kan næsten ikke vente, hvad med jer?