tirsdag den 4. februar 2014

Anmeldelse af Kaj Ørnfeldt Clausens Diamanter varer ikke evigt

I begyndelsen af anden verdenskrig kommer et barn til verden. Faren er en af Hitlers nærmeste medarbejdere, men drengen Dietrich er født uden for ægteskab, så moren må opdrage ham alene. Dietrich er udstyret med gener, der sikrer ham en fremragende begravelse, men samtidig rummer han også farens ond sider. De kommer til at spøge i hans senere liv, der på trods af hans belastede baggrund kommer til at blive særdeles succesfuld, ikke mindst takket være få, men stærke personer, som støtter ham gennem opvækst og ungdom.

Dietrichs tilværelse som forretningsmand er temmelig konventionel, indtil den dag han ved et tilfælde bliver involveret i et gigantisk diamantkup i Sovjetunionen. Han tvinges til at samarbejde med den skrupelløse og grusomme sovjetiske undersøgelsesdommer Gennadi Durst, og her bliver der god brug for både forstand og hensynsløshed. Samarbejdet er på forhånd dømt til undergang, men for Dietrich bliver det en værdifuld rejse ind i sindet og i familiens dystre fortid - en modningsproces, der skal vis sig at lede til en overraskende slutning på det store kup.

Anmeldelse:
Jeg kan egentlig godt lide at læse spændingsromaner som som går tilbage i tiden. 2. Verdenskrig og det tidligere Sovjetunionen er der allerede skrevet en del spændingsromaner om. Nogle mere vellykkede end andre. Diamanter varer ikke evigt - kommer til at ligge midt i dette felt.

Romanen er er sprogligt flydende og ganske ok bygget op. Romanen er opbygget i den del kapitler, som i starten omhandler de personer som er en del af historien. I princippet er dette udmærket, men her gør det bare at det ikke bliver en særlig flydende historie. De første kapitler om Sovjet-delen bliver en anelse kedelig. Til tider er romaner for beskrivende, som læser følte jeg ikke at der skete helt nok.

Hovedpersonen Dietrich har sine gode og dårlige sider. Her er moralen nok at hvis man i sin opvækst bliver præget af de gode sider fra de mennesker man er tæt på, så er det ikke nødvendigvis de dårlige sider som bliver mest fremtrædende. Dette betyder dog ikke at Dietrich bliver en specielt behagelig person.

En ganske udmærket historie men tror ikke jeg ville kalde den en spændingsroman, synes jeg ikke lige den lever op til. Da der ikke er særlig meget spænding i handlingen.


søndag den 2. februar 2014

Forberedelserne til Årets Krimimesse

Så nærmere det sig tiden hvor forberedelserne så småt skal til at gå i gang. Krimifan skal også i år have en stand, hvor vi får besøg af gode forfattere. Det glæder jeg mig meget til.

I den forbindelse har jeg været i kontakt med en masse forlag for at høre hvilke forfattere de har med på messen. Og hold da op siger jeg bare - masser af gode forfattere også de kendte af slagsen.

Både Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel og Elsebeth Egholm kommer til årets krimimesse.

Husk der er den 5. februar at programmet offentliggøres.

Der er masser af gode forfatternavne som gæster krimimessen i år. Så jeg er sikker på at alle som gæster krimimessen i år får travlt hvis de skal nå at høre alle deres favoritter.

Jeg glæder mig særligt til de her:
Jesper Stein, Sissel-Jo Gazan, Jakob Knudsen, Mads Peder Nordbo, Ninni Schulmann, Carin Gerhardsen - ja jeg kunne blive ved længe.

Jeg er bare spændt på hvor mange jeg når at høre og selvfølgelig møde i Vesthallen.

Håber at i kan få plads i jeres krimimesse kalender til at høre/møde alle jeres ynglingsforfattere.

fredag den 24. januar 2014

teasere til bøger

Nogen gange kan man godt blive fanget af en book teaser. Men når man laver en book teaser hvordan får man så budskabet spredt. Tja nogen gange kan man gøre det på facebook eller få en krimiblog til at sprede budskabet.

Men har book teasere nogen effekt? Måske. Særligt hvis de er lavet rigtig godt.

I denne her får man en forsmag på hvad spændingsromanen omhandler. Her er det egentlig ikke så meget billederne som skal sælge bogen, men mere budskabet i tekstpassagerne.

Men som reklamestunt synes jeg at trailere for bøger er et ret spændende fænomen.

Aldrig stille i natten

 Jeg synes rigtig godt om denne teaser for Cilla & Rolf Børjlinds nye krimi Den trejde stemme.

Den trejde stemme

Der får man på under 50 sekunder fanget læserne. Jeg synes den er rigtig godt lavet.

Men for mig at se er der nok en væsentlig forskel i de 2. Den sidste er en kort film, hvor det alene er billederne der skal appellere til læserne. I den første er det mere de korte tekstbudskaber som skal appellere til læserne. Så de er meget forskellige i deres udtryk.

En anden forskel kan være budgettet bagved. Men det behøver ikke være det som gør forskellen, det kan sagtens bare være forskelligheden i ideerne som ligger bagved bog trailerne som gør forskellen. Cilla og Rolf Børjlind er kendte forfattere med en succesrig krimiserie bag sig, mens Thorsten Krantz nok stadigvæk er en rimelig ukendt forfatter.

Jeg håber at der fremover kommer endnu flere bog trailere. Bog trailere kan være en god erstatning eller supplement til læseprøver.

onsdag den 22. januar 2014

Luksusproblem - hvilken krimi skal jeg vælge

Mit luksusproblem består i at jeg har mange krimier som står og venter på at blive læst. Faktisk så mange at jeg snart ikke ved hvilke jeg skal vælge som den næste.

Men først skal jeg lige være færdig med den nye Bødker&Bruun - Når solen slukker, som jeg anmelder her på Krimihjerte den 21. februar hvor den udkommer. I den samme uge kan du læse et forfatterinterview som jeg laver med forfatterparret.

Jeg er også i gang med Blackjack af Lars Ørlund. Den har kun det minus at den kræver masser af tid - før man kommer rigtigt ind i den. Så jeg glæder mig til at der forhåbentlig snart kommer rigtig gang i handlingen. Det er også en moppedreng på over 600 sider, så er jeg godt klar over at det hele først rigtigt starter efter de første 100 sider.

Jeg har det med at være i gang med 2-4 bøger på en gang. Nogen gange sluger jeg en bog andre gange kan jeg godt lide at holde en kort pause fra en bog.

Idag har jeg fået Diamanter varer ikke evigt af Kaj Ørnfeldt som jeg skal anmelde for Forlaget Mellemgaard, så den vil jeg snart gå i gang med.

Som i kan se på billedet så ligger den i toppen af min selvvalgte foreløbige to-read-list. De øvrige er Cilla & Rolf Børjlind, Inger Wolf. Længere vil jeg ikke lave listen for jeg ved jo at der kommer masser her i foråret som jeg gerne vil læse.

Hvad er på jeres to-read-liste?

mandag den 20. januar 2014

Anmeldelse af Wilbur Smiths En ond cirkel

Hector Cross, tidligere major i det britiske specialkorps SAS, har lagt sit risikofyldte job som sikkerhedsekspert på hylden, efter han har giftet sig med sin elskede Hazel Bannock. Deres nye, lykkelige tilværelse bliver dog på tragisk vis ødelagt af et dødbringende attentat, og han mistænker en gammel fjende står bag.

Hector er fast besluttet på at få hævn og samler derfor et hold bestående af sine mest loyale venner og tidligere soldaterkammerater, som får til opgave at jage dem, der truer ham og hans familie. Hector vil gå meget langt for at beskytte sin lille datter, som han har sammen med Hazel, men snart opdager han, at truslen ikke kun kommer fra hans egne fjender. Der er også mørke hemmeligheder i Hazels familie, og nogen er vendt tilbage for at gøre et gammelt venskab op. Men hvem?

Anmeldelse:
Jeg har læst rigtig mange bøger af Wilbur Smith. Jeg synes jo han skriver fantastisk.

En ond cirkel er en selvstændig fortsættelse af Afrikas Horn. De kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.

En del af temaet i bogen er at det ikke altid er dem som man forventer, som er de onde. Det kan handle om helt andre ting end blodhævn, også selv om forventningen er at når en muslim fra en familie som netop går efter liv for et liv. Ja så har man svært ved at tro på at en muslim fra netop denne familie vil gå andre veje. Men kan man nu være helt sikker på at denne troende - prædikende muslim - har skiftet familiens kurs? Ja det er spørgsmålet som Hector stilles overfor. Hvordan kan han nu være helt sikker?

En anden del af temaet er om livet i fængslerne er styret af fængselspersonalet - herunder fængselslederne mv, eller om det reelt styres af en hård kerne. I denne del af spændingsromanen sættes der fokus på hvem det egentlig er som har magten i en amerikansk fængsel - hvor der også sidder fanger på dødsgangen og venter på dødsdommen eksekveres. Kan lederne af fængslet være så korrupte at hvis de bare bliver betalt tilstrækkeligt så er de med på hvad som helst - og flugtforsøg?

Spændingsromanen er skrevet i et meget fængslende sprog. Du er simpelthen nød ti at finde ud af hvad der sker med de "gode" og de "onde". Men lad mig sige det med det samme - de "gode" er ikke altid lige lovlydige. Under andre omstændigheder ville jeg aldrig omtale de som de "gode" for deres handlinger mener jeg ikke helliger målet.

Men nu er det jo heldigvis fiktion.

En ond cirkel har al den spænding der skal til for at være en god spændingsroman. Slutningen lægger ligesom op til at der måske allerede er tænkt på en 3'er i serien. Men ellers er det en spændingsroman hvor nakkehårene til tider rejser sig - fordi at handlingen er så makaber.

Hvis du i forvejen kan lide Wilbur Smtihs bøger - ja så skal du ikke gå glip af denne.

Og har du ikke tidligere givet dig i kast med Wilbur Smiths bøger - så er der nok at give sig i kast med. Wilbur Smith kan nemlig noget helt særligt. Så kom du bare i gang. Du kan jo altid starte ud med Afrikas horn og En ond cirkel.

Jeg vil i hvertfald gerne anbefale hans forfatterskab.