1. Hvornår begyndte I at skrive krimier?
Vi skrev begge meget som unge. Ole skrev blandt andet en udviklingsroman, og Jeanette skrev
digte og noveller. I de år hvor vi tog uddannelser, fik arbejde og børn, var der ikke tid til at
skrive, men vi begyndte begge at skrive igen i 2005. Ole kickstartede det hele ved at pitche en
romanide for Jeanette, der straks fik genstartet sin lyst til at skrive. Det følgende års tid skrev
vi på hver sin roman, og i 2006 begyndte vi at skrive sammen. Først var det et eksperiment,
men vi kunne hurtigt mærke at det var et frugtbart samarbejde, som vi havde lyst til at
udvikle.
2. Hvad fik jer til at skrive netop krimier?
Vi holder begge meget af genren, og de ideer vi hver især havde, var krimiplots.
3. Hvad læser I helst ebøger eller papirudgaven?
Vi elsker begge papir, men Jeanette er også blevet ret begejstret for ebøger.
4. Kan I leve af at skrive krimier?
Jeanette skriver på fuld tid. Ole producerer også stadig dokumentarfilm.
5. Hvor meget fylder research delen for en krimi?
Vi bruger rigtig meget tid på research og udvikling, før vi begynder at skrive selve
manuskriptet – gerne 4-6 måneder. Research kan både være at læse en masse psykologisk
faglitteratur, at tale med politifolk, kriminalteknikere, retsmedicinere og psykologer. Hvis
vi skal skrive en karakter, der er advokat eller bilforhandler, så tager vi ud og taler med en
advokat eller en bilforhandler. Ellers skriver man bare på sine egne forestillinger om, hvordan
sådan en ser verden og det bliver nemt meget klichefyldt. Virkeligheden er altid langt mere
interessant. Vi rejser også en del, og har både været i containerhavnen i Rotterdam, da vi
arbejdede på Djævlens ansigt og i Sankt Petersborg, Moskva og Sibirien i forarbejdet til vores
seneste bog Evas sidste nat.
6. Kan I beskrive hvordan I har det lige omkring udgivelsen af en af jeres krimier?
Der er mange følelser i spil: vi glæder os altid helt vildt til at dele historien med læserne, til at
høre deres reaktioner og til at tale om bogen. Men det er også ret nervepirrende at vente på
anmeldelser og modtagelse.
7. Kunne I tænke jer at møde Katrine Wraa?
Ja, det kunne være ret sjovt. Og lidt skræmmende. Måske ville hun være lidt træt af alt det,
vi udsætter hende for. Det er hårdt arbejde at være krimiheltinde. Vi har netop haft en
udviklingsproces, hvor vi har arbejdet indgående med hvilke personlige udfordringer, hun
skal have i de kommende bøger, og vi kan godt love, at hun bliver presset til det yderste.
8. Hvad synes I fordelen er ved at blive udgivet via et forlag fremfor som selvudgiver?
Der er mange fordele. Forlaget har jo et korps af professionelle folk hvis vigtigste opgave er
at gøre deres bedste for at vores bøger bliver gode og klarer sig godt. Vi får al den assistance,
vi har brug for i alle stadier af bogens tilblivelse lige fra vores dygtige redaktør til det visuelle
udtryk, markedsføringen og salgsarbejdet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar