mandag den 9. marts 2015

Anmeldelse af Den tavse kvinde af A.S.A. Harrison

Forlagets beskrivelse:
Ægteparret Jodi og Todd lever et luksuriøst liv med gensidig respekt og ordknap benægtelser. Han er dedikeret utro. Hun ved det, men da han vælger at bryde den glatte overflade, bliver hun morder og han offer.

Anmeldelse:
Da jeg havde sat denne op i reolen, fik jeg den tanke at den fik jeg nok aldrig læst. Men da Elsebeth Egholm havde anbefalet den, og sagt at den måtte jeg læse. Ja, så kom den alligevel ned fra hylden. Det har jeg bestemt ikke fortrudt.

Den skulle efter sigende være lidt som "Gone Girl" bare bedre, det skal jeg så ikke kunne sige, men spændende har den ihvertfald været.

Det er et rigtig godt psykologisk drama, som udspiller sig i "Den tavse kvinde". Todd som manden hedder er notorisk utro, lidt som om han ikke kan finde ud at lade en kvinde gå forbi ham uden at indlede et forhold til ham. Jodi er kvinden som får vendt op og ned på sit liv, som en konsekvens af Todds handlinger.

Jodi er psykolog, men bærer selv rundt på en masse oplevelser som hun aldrig har bearbejdet.

Bogen er rigtig spændende, og når du først er kommet forbi de indledende kapitler, så er du solgt. Du skal lige hele tiden finde ud fra de hver i sær tænker, og ikke mindst hvorfor de gør som de gør.

A.S.A. Harrison har kun skrevet denne bog, hun døde desværre mens hun var i gang med bog nr. 2, trist for alle - ikke os der læser krimi/spænding.

Sproget er let og flydende, og med til at siderne hurtigt bliver vendt.

Personerne er rigtigt it skildret. Du kommer til at kende Jodi og Todd rigtig godt, måske vil du synes det er lidt for godt. Jeg havde på flere tidspunkter lyst til at ruske dem begge to.

Den er en rigtig god bog, som er en god afveksling i forhold til den stak krimier som venter på at blive læst. I denne ved man allerede fra starten at Todd vil dø, men vejen derhen er rigtig spændende at følge.

Slutningen har et rigtig godt tvist, som jeg ikke sige mere om - det skal jo gerne være en overraskelse.

Rigtig god læselyst - du vil ikke fortryde du gik i gang med denne hvis du er til psykologisk drama.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar