I onsdags den 18. Marts, holdt jeg mit første krimi inspirations foredrag.
Jeg havde brugt de sidste par dage på at forberede mig på, hvad jeg skulle sige, om hver af de 12 forfattere jeg ville omtale. Men også på hvor meget jeg skulle fortælle om min rejse fra Sommer-Krimi (hvor jeg prøvede at anmelde en krimi første gang) over Krimifan og til det at have en krimiblog, som der faktisk er pænt mange som har lyst til at bruge tid på hver dag.
Jeg havde også fundet passager i nogle af bøgerne som jeg læste op af. Alt for at gøre det levende og ikke alt for kedeligt at høre på.
Jeg havde selvfølgelig allieret mig med noget familie, så jeg var sikker på at have en backing-group. Men der kom da heldigvis en mange flere end dem, og heldigvis for det, ellers havde de da fået noget at slæbe på.
Jeg havde nemlig været så heldig at have hele 7 boggaver med.
Jeg omtalte i alt 12 forfattere og deres bøger, du kan se listen af navne herunder:
Therese Philipsen
Claus Lohman
Birgitte Bilgau-Davidsen
Julie Hastrup
Dennis Jürgensen
Lotte Petri
Henrik Brun
Eva Maria Fredensborg
Jakob Melander
Kim Juul
Inger Wolf
Jesper Holm
De tilbagemeldinger jeg har fået, var at det var rigtig godt :) Bibliotekaren fik også inspiration med hjem, og det synes jeg var rigtig dejligt.
Jeg er også rigtig glad for at forlagene havde lyst til at gøre denne aften til en helt speciel oplevelse, mange tak for det.
Nu er jeg ved at pakke til Krimimessen.
Den glæder jeg mig mig meget til.
God weekend til jer alle.
Jeg synes i hvert fald det var godt. Fin debut :)
SvarSletRigtig god weekend på krimimessen - Jeg tager på transportmesse i Herning i stedet.
Kh Heidi N. S. Jensen