Hvorfor er du vild med krimier?
Jeg tror, at jeg er glad for krimier fordi, jeg er lidt nysgerrig. Jeg tror det er det med, man har fornemmelsen af at man løser en opgave - og opklarer en gåde. Det tror jeg er helt fundamentalt spændende. Krimier er jo mange ting. En god krimi er jo også en krimi hvor der er andet end en gåde, hvor man hører om andre menneskers vilkår og får lejlighed til at sætte sig ind i andre mennesker. Også mennesker som ikke altid er så behagelige. Jeg tror, man bliver klogere hver gang, det er ligesom man er jo nød til at sætte sig ind i de her personers sted som er beskrevet i bogen. Hvis det er en god bog, så er man tvunget ind i en anden persons hoved, det er der jo ikke ret mange andre kunstarter der gør. man skaber sine egne billeder, det tror jeg fundamentalt set er både sundt og sjovt.
Din ide til Blitz var vel egentlig tænkt som en krimi til at starte med, hvad gik der "galt"?
Jeg ved jo godt, også fra samarbejdet med Lene (Kaaberbøl) at jeg har lidt en tendens til at fortabe mig i de personer som det handler om. Nogen gange glemmer jeg helt plottet, fordi det er så spændende at udforske personerne. Jeg ved ikke helt præcis, hvorfor de ikke vil have at den bliver kaldt en krimi. Jeg synes stadigvæk, det er lidt en krimi. Jeg tror, at det er mere roman-agtigt at gå mere i dybden og mere ind i det psykologiske. Det psykologiske portræt fylder mere end plottet gør. Det er en balance, men jeg tror ikke at det enten 100 % krimi eller 100 % roman.
Hvor får du inspirationen fra?
Alle de personer jeg skriver om, bliver skrevet på baggrund af en eller anden grundfølelse som jeg kan huske jeg selv har haft. Da jeg skrev på ungdomsromanen Farlig vrede - som handler om en dreng, som er meget jaloux på en anden dreng. Han er meget perfekt, men også irriterende. Han er ikke noget dårligt menneske - så man kan ikke engang sige, at han er et dumt svin, men man kan have den der følelse af at noget er urimeligt ærgerligt. At der findes nogen, som er så meget bedre, sødere og klogere end en selv. Kunne de ikke bare tage og forsvinde. Sådan tænker jeg nogen gange, forhåbentlig er jeg ikke den eneste person, som har det sådan. Jeg havde det især da jeg var ung og teenager. Så bygger jeg en historie op om det. Selvom det her er en teenager, så er det en grundfølelse som jeg kender fra mig selv. Det samme med Ella (fra bogen Blitz), som er en person som systemet har fingrene rigtig langt nede i. F.eks. da mine børn var små så kom der en sundhedsplejerske med jævne mellemrum og hver eneste gang havde jeg sådan en semifjendtlig holdning overfor den her sundhedsplejeske. For jeg var sikker på at nu ville hun komme for at fortælle mig om alle de ting jeg gjorde forkert. Jeg synes altid jeg lige skulle rydde lidt ekstra op, når hun kom. Lyve om hvor mange grønsager mine børn fik, fordi man ikke vil bedømmes af hende for at være en dårlig mor. Så tænkte jeg, tænk hvis man lever hele sit liv igennem systemet. Ens liv set udefra er rimelig åndssvagt, bistandsklient, angstanfald og ikke i stand til at tage et arbejde og så de der folk som kommer hele tiden og bedømmer en. Jeg har ganget min egen verden med 100 gange trods og sat mig ind i den verden. Så meget af det kommer egentlig fra en selv. Nogle grundfølelser som man kender og som alle folk kender.
Hvad med Nina Borg? Kommer vi til at høre mere fra hende?
Vi har jo ikke slået hende ihjel. Det har lange udsigter. Lene er jo igang med at færdiggøre sin egen serie (Madeleine-serien). Jeg har en bog som jeg går og pønser på at lave. På et tidspunkt satte vi os ned og kiggede på en kalender, og det er tidligst i 2018 - hvis det er. Vi synes faktisk også, at vi havde gjort Nina færdig i denne her epoke af hendes liv. Så hvis vi skal have fat i hende igen, så vil det være okay, at der er gået et par år og der skal ske et eller andet andet - som gør at hun er en ny person at tage fat på. Som minimum en lang pause.
Har du en ny bog i tankerne?
Det har jeg, men den er meget diffus. Jeg har en lille ungdomsgyser, som jeg håber at få ud. Den er næsten færdig, men det bliver nok først til næste år. Den næste voksen-bog, bliver lidt i familie med Blitz, med nogle andre personer, men jeg tænker samme genre, det er jeg ret sikker på.
Hvad synes du der er fascinerende ved personer som bevæger sige ude på grænsen?
Ja, de er fascinerende. For man skriver jo om dem fordi at de er ens værste frygt. En af de ting man er bange for er ikke at slå til. Vi ved jo, at der er nogen som havner dernede. Så hvad er det lige der gør at man havner dernede? Jeg synes i hvert fald, at jeg nogen gange har en forståelse for hvorfor det nogen gange kan gå galt. Det er vel en del af fascinationen, at man skriver noget af sin egen frygt ud.
Synes du det er blevet nemmere eller sværere at skriver over tid?
Der er nogen ting som er blevet nemmere. Det der med at have et overblik over historien. Det er blevet nemmere, jeg er ihvertfald blevet bedre til det. Men det er også blevet sværere for man stiller også højere og højere krav. Ens frustrationstærskel er nogen gange forbløffende lav. Efterhånden som man bliver bedre, bliver man også mere bevidst om hvad der er godt og skidt. Det lidt ligesom at man har lært at spille klaver og så opdager at der nogen som spiller Chopin. Man kan godt høre at det lyder godt det der.
Tror du at bogbloggere har en betydning nu og i fremtiden?
Jeg tror, at bogbloggere har en rigtig stor betydning. Dels er den traditionelle markedsføring af bøger jo næsten umulig. Det er jo ikke ret mange som læser aviser længere, kun på nyhedsites - og der er det jo for det meste ikke kulturstof man beskæftiger sig med. Jeg spår bogbloggere en stor fremtid, ihvertfald dem der er dygtige til også at tage selv med ind i det og hvor dem som læser bloggen tænker - den her skal jeg også lige læse. Ham der ved jeg, at jeg er enig med, så læser man deres anbefalinger. Så er der jo også det tvist ved bogbloggere, der kan man jo gå ind og debatere - lidt ligesom ved læseklubber. Jeg synes, at det er altid er dejligt at kunne dele læseoplevelser med andre ellers er det jo en ret ensomt beskæftigelse at læse bøger. Man bliver jo altid glad, når man møder andre, som har læst den samme bog - hvor man så kan diskutere hvad man synes om bogen. Man går jo altid lige og tænker lidt over de bøger man har læst. Hvad der var godt og skidt, og det kan man jo netop på en blog.
Hvilke bøger at du liggende på dit natbord?
Lige nu læser jeg Nietsche, og det er en pine og en plage for mig. Det er en smule deprimerende, han er jo ikke muntert selskab. Lige nu læser jeg noget som er uddrag af hans tekster, brev og sådan. Den hedder ??. Og så læser jeg Johan Theorins Gravgæst.
Så du læser stadigvæk krimier?
ja det gør jeg.
Er du bange for at du kommer til at bruge noget fra krimier du har læst?
Nej det er jeg ikke bange for. De gør alle under alle omstændigheder, og jeg har det sådan at jo flere bøger du læser jo mindre sandsynlighed er der for at du stjæler noget fra en anden forfatter. Man tager små ting med fra dem allesammen, og sætter det sammen til at være dit eget, så det bliver din egen stil. Jeg læser rigtig meget, og jeg tror det er ret væsentligt for at udbygge ens værktøjskasse som forfatter.
Hvis du skulle anbefale en krimi, som ikke ligger på en bestsellerliste, hvad skulle det så være?
Jeg har lige læst en på engelsk, men jeg ved ikke om den er en krimi, men den er helt fantastisk den hedder "Child no 44". Jagtselskabet af Tjekov, den er også god, det er en af de der grundkrimier. Lige for tiden har jeg noget med Østeuropa, jeg læser mange østeuropæiske ting for tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar