Interview med Julie Hastrup

foto: Steen Evald

Hvorfor er du vild med krimigenren?
Jeg synes, at krimien kan rumme det hele. Spændingen driver historien frem og man kan fylde alt i en krimi - fra det helt nære psykologiske som jeg personligt holder meget af både at skrive og læse om - til storpolitiske intriger. Samtidig har krimien en velkendt formel, der er dejlig tryg og som historien skrider frem, skaber orden i kaos. Jeg er meget fascineret af mordets psykologi - hvorfor gør morderen som han/hun gør, og jeg bliver aldrig træt af en velskrevet krimi med et udspekuleret plot.

Hvilken betydning tror du bogbloggere har nu og i fremtiden?
Bogbloggere er vigtige, fordi de er med til at udbrede kendskabet til litteraturen, ikke blot krimier og det er da vigtigt i et samfund som er præget af så meget discount-tv.

Hvad giver det dig deltage på noget som Krimimessen?
Krimimessen er et fantastisk sted for alle os kriminørder: forfattere, læsere, forlag, boghandlere, bibliotekarer ect... en årlig begivenhed der bliver ved med at gro - og som jeg altid glæder mig til at deltage i. Jeg holder meget af at fortælle om min krimiserie, og at møde faste læsere og nye - det er en skøn tradition, som også cementerer at krimien lever i bedste velgående. Heldigvis!

Læser du selv krimier?
Selvfølgelig! Jeg kan da ikke undvære en god krimi. Jeg er særlig vild med: Håkan Nesser, Åsa Larsson, Simon Beckett, Belinda Bauer, Linda Castillo, Ruth Rendall/Barbara Vine, Kate Atkinson, Lisa Gardner, Gillian Flynn, og John Vernon for at nævne nogle.

Hvis du skal anbefale en bog, som ikke er på bestsellerlisten, hvilken skal det så være?
Jeg var ret vild med mastrodonten "Sandheden om Harry Quebert-sagen" som ikke er en klassisk krimi, men en spændingsroman der helt klart er værd at læse, hvis man kan lide en god historie tilsat masser af forviklinger og et gådefuldt drab.

Hvordan er din skriveproces?
Jeg skal netop nu i gang med at skrive bind 6 om Rebekka og co, og lige præcis dette tidspunkt - begyndelsen - holder jeg meget af. Alt er åbent, alt kan ske. Når jeg går i gang med en ny bog ved jeg dog altid hvem der bliver dræbt, hvem morderen er og hvorfor han/hun dræber. Alt andet, blandt andet bipersonerne, dukker op når jeg skriver, hvilket betyder at skriveprocessen også bliver spændende for mig.

Hvad giver dig inspiration?
Jeg bliver let inspireret og har en meget livlig fantasi for at sige det mildt, hvilket betyder at jeg lader inspirere af mange forskellige ting. Mennesker jeg ser på gaden, samtaler, små mærkelige notitser som måske kunne udvikles og blive en god historie osv. Jeg er sensitiv og bliver meget påvirket af stemninger, af steder, lyde, lugte osv. og jeg fornemmer ofte uhygge steder som folk ofte opfatter som hyggelige. Min hjerne er altid i gang, og jeg har en hel idébank til krimihistorier herhjemme som jeg glæder mig til at skrive.

Hvilke(n) bog har betydet mest for dit forfatterskab?
Jeg har siden jeg var 9 år gammel drømt om at blive krimiforfatter - årsagen hertil var min fascination af drab kombineret med en intens skriveglæde. Så der er ikke som sådan en bog eller en forfatter der har inspireret mig til at springe ud som krimiforfatter, MEN der er masser af forfattere som gennem tiden har inspireret mig fordi de har bevæget mig med deres ord. Blandt andet: Halfdan Rasmussen, Tove Ditlevsen, Fay Weldon, Alice Munro, John Irwing....

Hvilke bøger ligger på dit natbord lige nu?
Lige nu er jeg ved at være færdig med trejde bind i Cilla og Rolf Börjlinds krimiserie - "Sort morgen" og den kan jeg klart anbefale - i det hele taget har parret skabt en meget spændende serie. Bagefter vil jeg kaste mig over Håkan Nessers nyeste "Straf".

Synes du det er blevet sværere eller nemmere at skrive krimier - set over tid?
Det kræver altid en stor portion mod og vilje at skrive en roman, krimi eller ej. Den første bog er jo ukendt land og dermed nervepirrende at skrive - efterfølgende bliver det selvfølgelig lettere fordi man opbygger en erfaring med processen, men det bliver aldrig let. Og det skal det heller ikke være, synes jeg. Man skal altid gøre sig umage, udvikle sig og udfordre sig selv, ikke mindst.

Du kan læse min anmeldelse af Julie Hastrups seneste krimi Farlig fortid HER