tirsdag den 24. november 2015

Anmeldelse af Michael Katz Krefelds Sekten

Handling:
Ravn er i denne krimi mest klar til bare at gå rundt og ikke lave alt for meget. Men det bliver der lavet om på, han optager sig nødtvunget opgangen med at finde Jacob Mesmer. Men hvorfor er Jacobs far, Ferdinand Mesmer så forhippet på at det skal gå så stærkt?

Jacob viser sig hurtigt at have lavet sin egen religiøse sekt. Ravn finder hurtigt ud af at den tidligere efterforsker er forsvundet. Havd er der blevet af ham?

Det viser sig hurtigt at der er mere på spil end som så, ikke mindst for Ravn selv.

Anmeldelse:
Sekten er 3. selvstændige krimi i serien om Thomas Ravn. Efter min mening er dette langt den bedste af dem.

Efter en meget stille starte, så kommer der godt gang i historien. Det er et meget realistisk scenarie der udspiller sin i krimien. Faktisk skræmmende realistiske.

Plottet er rigtig godt bygget op. Det fornægter sig ikke i skrivestilen at Michael Katz Krefeld tidligere har skrevet manuskripter til tv-serier. Det gør at det bliver ligesom en film der kører på nethinden.

Persongalleriet er også meget levende beskrevet, så det man har fornemmelsen af at når man træder ud af sin egen gadedør så kunne man godt møde nogle af disse mennesker.

Beskrivelserne af sektens leders karisma, manipulerende evner og evner til at få mennesker til at blive ved med at følge ham er fantastisk beskrevet. Meget fængende, så man bliver hurtigt opslugt af den virkelighed som Jacob forsøger at skabe for sit samfund. Der skal dog ikke meget til at komme i unåde, og kommer man det kan det få fatale konsekvenser.

Ud over historien om sekten, er en stor del af krimien også præget af at Ravn stadigvæk forsøger at finde ud af hvem der myrdede hans kone Eva for 3 år siden. Ravn føler at det er hans skyld at hun døde, han skulle have passet på hende i stedet for at være på arbejde.

Det er ikke for ingenting at Michael Katz Krefeld omtales som Danmarks krimikonge. Han skriver fængende og siderne vender stort set sig selv.

Rigtig god fornøjelse med Sekten.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar