Den 2. november deltog jeg i et yderst spændende bloggermøde sammen med flere andre bloggere, hvor vi mødte Christian Mørk. Det var en helt særlig oplevelse da Christian Mørk er en meget engageret og spændende person.
Christian Mørk fik en gang at vide af DRs tidligere Dramachef Ingolf Gabold at han skrev Eventyr Thrillere. Det var en betegnelse som Christian Mørk var meget tilfreds med. Når man har læst Christian Mørks seneste bog, så er jeg da tilbøjelig til at give ham ret. Der er da både eventyrlige ting som foregår og thriller-elementer er der da også masser af i Drengen ingen kunne finde.
Christian Mørk havde allerede en ide'en til bogen i 1988. I første omgang blev det som han selv siger - et dårligt manus. Det lå længe i skuffen, indimellem kom det frem og så tilbage i skuffen. Det sjove er at i de første mange år var Martin - som er drengen ingen kunne finde, slet ikke en del af historien. Ligesom Harolds familie heller ikke var inde i billedet. Så fra historien første gang blev fældet ned på papir - så er der godt nok sket meget med den historie.
Christian Mørk har boet mange år i USA, nærmere bestemt i New York bydelen Brooklyn. Christian har tidligere arbejdet som journalist og filmmanuskriptforfatter. I 2000 valgte han at sige sit job som filmmanuskript-forfatter op for at leve af at være roman-forfatter. Først i 2006 fik han sin første bog - De ti herskere udgivet. I starten skrev han bøgerne på engelsk, men de seneste 3 romaner er skrevet på dansk. Faktisk blev mange af de kasserede bøger gemt, og senere genbrugt. Men genbrugt på den måde at selve ideerne til bøgerne blev brugt igen i en ny bog, men hvor alt andet var skrevet om til ukendelighed.
Noget af det sidste som Christian Mørk blev spurgt om, var hvad han drømte om. Svaret på dette spørgsmål var enkelt i og for sig - at alt dette aldrig sluttede. Altså at han aldrig stoppede med skrive bøger.
Efter at have læst Drengen ingen kunne finde - så håber jeg da at Christian Mørk får lov at blive i drømmen mange år endnu.
Du kan opleve Christian Mørk på Bogforum på søndag kl. 15. Christian Mørk deltager også Krimimessen 12. og 13. marts 2016.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar