Handling:
"Du skal køre til motorsvejsbroen ved Gl. Holte med det samme. Det er ret alvorligt. Der er sprunget en vejsidebombe."
Sådan en besked får kriminalkommisær Martin Rømer, da han skal opklare drabet på Danmarks forsvarsminister. Martin er netop vendt tilbage til Drabsafdelingen efter et halvt års sygemelding, efter sin hustrus alt for tidlige død. Martin Rømer er stadigvæk i sorg, da han sammen med sine kolleger indleder jagten på de skyldige. En sag der hurtigt udvikler sig højdramatisk med flere bomber og drab. Men hvem er det egentlig som står bag?
Der er mange spørgsmål der melder sig, det bliver ikke nemmere af PETs manglende samarbejdsvilje, en mere end omsorgsfuld kvindelig chef, Martins fraværende mor og hverdagslivet som alenefar med tvillingerne på 3, Tilde og Vilma.
Anmeldelse:
Detonator er en meget aktuel krimithriller, som har temaer som er meget højaktuelle.
Morten Remar er ellers nok mest kendt som sanger i gruppen Back to Back, men det er ikke det eneste Morten Remar har talent for.
Sprogligt er krimien skrevet rigtig godt, det betyder også at læseoplevelsen bliver kort. For som læser flyver du nærmest bare igennem handlingen. Persongalleriet er vedkommende og du kommer hurtigt til at føle at du kender personerne.
Plotmæssigt hænger det hele også rigtig fint sammen. Det at PET og FE går egne vegne i forhold til politiet, ja det kommer vel ikke som den store overraskelse. Det synes jeg ihvertfald lyder meget realistisk. Det at en auditørrapport indeholder overstregninger i væsentlige dele af rapporten, det kommer heller ikke som en overraskelse. Det er alt sammen kun med til at sætte en scene op, hvor det politiske spil bliver afgørende i politiets afslutning af sagen. Afslutningen af krimien er spændende og anderledes af hvad man ellers normalt ser i krimiverdenen. Krimithrilleren lever helt op til det særlige ved en thriller, hvor man gætter morderen længe inden handlingen er færdige. Det spændende ved thrillergenren er jo netop at man godt ved hvem morderen er, men at det er en spændende rejse frem til målet hvor man finder ud af hvorfor mordet er sket.
Det er en rigtig spændende historie, hvor du som læser kommer langt omkring.
Man kan jo så spørge om man synes handlingen er realistisk. Det at der sker en vejsidebombe i Danmark, er måske ikke ligefrem realistisk - men det er i hvertfald spændende i historien. Spillet mellem politiet og PET/FE synes jeg fremstilles meget realistisk - jeg kan i hvertfald godt forestille mig at det er meget tæt på virkeligheden.
Detonatoren er Morten Remars 2. krimi, hvor den første var en selvstændig krimi - er Detonatoren tænkt som begyndelsen på en serie. Det bliver i hvertfald spændende at følge hovedpersonen Martin fremover.
Som læser venter der dig en spændende læseoplevelsen, desværre en af den kort af slagsen fordi du nødigt ligger bogen fra dig før du er færdig.
Jeg sender 5 ud af 6 krimihjerter afsted til Detonator.
Din blog er en af mine favoritter, men for pokker hvor bliver min ønskeseddel lang af at læse om alle de gode krimier, du anmelder ;-)
SvarSletMange tak Louise. Det varmer vildt meget med sådan en besked. Mange tak skal du have.
SletKh Lone