Den indre kamp af Erik Frandsen

Denne krimi hører egentlig mere ind under thrillergenren - i den bløde ende. Der er tre sideløbende historier som følges igennem thrilleren. Den ene har lidt sit eget liv, uden egentlig relevans med de andre to sidehistorier. Baggrunden for at den er taget med, forsvinder lidt i det uvisse. Der er ihvertfald ikke nogen direkte relation til de øvrige 2 historier.

I de 2 andre historier følger man morderen og dennes kamp for "retfærdighed" og efterforskningsholdets opklaringsarbejde. Disse 2 sidehistorier bindes fint sammen til slut.

KA Aygül og kriminalkommisær Jakob Boisen og resten af teamet arbejder ihærdigt for at finde motiverne til de mord der bliver begået. Er der en sammenhæng? Og er der et fælles træk som kan lede dem på sporet af morderen.

Det er en udmærket thriller med et velfungerende plot. Amir-delen af thrilleren, kunne efter min opfattelse godt være udeladt - uden at det havde ødelagt den resterende del af thrilleren. Faktisk synes jeg slet ikke at den del bidrager til andet end undren - hvorfor har forfatteren valgt at tage den del med.

Thriller er skrevet let og legende, du flyver hurtigt igennem den 245 sider lange thriller. Bogen er udmærket skrevet. Persongalleriet og miljøbeskrivelserne er også udmærkede. Særligt hovedpersonerne Aygül og Jakob kommer du tæt på.

Det er egentlig en udmærket thriller, men jeg sidder bare tilbage med en lidt flad fornemmelse. Det er begrundet i, at der bygges en spænding op i forhold til Amir - som forbliver uforløst. Det er faktisk rigtig ærgerligt. Når nu resten ellers var udmærket, men det trækker altså en del ned i min læseoplevelse, desværre.

Krimihjerte sender 3 krimihjerte ud af 6 mulige afsted til Den indre kamp.

God fornøjelse.