mandag den 8. januar 2018

Mærket for livet af Emelie Schepp

Handling
En sommerdag i 1986 kommer 9-årige Jana Berzelius til bevidsthed på et hospital. Hun har ingen erindring om, hvem hun er eller hvor hun kommer fra. I 2012 er den 35 årigede Jana Berzelius en succesfuld politianklager, der får ansvaret for at lede efterforskningen af et bemærkelsesværdigt mord på chefen for Udlændigestyrelsen i Norrköping.

Snart efter dukker endnu et lig op. Lige af et barn. Som Jana dykker ned i efterforskningen af det døde barns baggrund, går det op for hende, at hun er på sporet af sandheden om sin egen baggrund. Og den sandhed hun møder er en mørkere og blodigere historie, end hun i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.

Anmeldelse
Jeg købte denne i foråret, men fik den ikke læst. Så nu hvor jeg havde alle 4 krimier af Emelie Schepp på reolen, tænkte jeg - så er det nu jeg vil gå i gang med den første krimi i serien - Mærket for livet. Det har jeg ihvertfald ikke fortrudt. Jeg fik nærmere den tanke, hvorfor jeg ikke var kommet i gang med at læse den serie tidligere.

Krimien har 2 sideløbende historier. Man følger en lille piges historie og efterforskningen af mordene. Det er en utrolig spændende historie som du helst ikke ligger fra dig. Historien er spændende fra start til slut. Du skal ikke langt ind i bogen før du helst lader alt andet værre og bare læser.

Emelie Schepp skriver let og legende. Sider vender sig selv, og holder dig fast i et skruestik af spænding. Flere gange sad jeg med hjertebanken, eller holdt vejret i ren spænding.

Jeg glæder mig allerede til jeg skal i gang med næste bog i serien.

Jeg giver den mine varmeste anbefalinger.

Har du endnu ikke læst noget af Emelie Schepp, så vil jeg anbefale dig at prøve denne serie.

Krimihjerte giver Mærket for livet af Emelie Schepp 5 ud af 6 hjerter.



1 kommentar:

  1. Serien er kommet på min ønskeseddel :-) Hjertelig tak for inspirationden <3

    SvarSlet