lørdag den 13. januar 2018

Nytår på biblioteket

I dag har jeg holdt et bog arrangement på mit arbejde. Det var mere end velbesøgt. Der var faktisk fuld optaget, det kan man da kun blive glad over. Særligt når jeg vidste at der var nogen som gerne ville have været med, men som ikke kunne komme i dag.

Som billedet viser, har jeg mange boggaver med. Det skulle jo egentlig have været ekstra julegaver, da arrangementet skulle være holdt inden jul. Men desværre måtte jeg melde afbud på grund af sygdom.

Men i dag var der fint pyntet op, masser af bogglade kolleger, masser af bøger at dele ud af. Jeg havde selvfølge udarbejdet et talepapir - man er vel akademiker.

Efter en kort præsentation af mig selv - den havde de fleste vist hørt før. Gik jeg i gang med at fortælle om mit 2017 år. På det personlige plan kaldte jeg det et rædselsår, dødsfald i den nærmeste familie, cancersygdom og vejen tilbage, som er længere end jeg lige havde regnet med i første omgang. Nu er der heldigvis lys forude.

Herefter var det tid til at fortælle om alle de dejlige bog-oplevelser som jeg havde i 2017. Dem var der heldigvis en del af. Herefter fortalte jeg om 4 bøger som jeg er ret vild med.

Dødevaskeren af Sara Omar.
Pigen under jorden af Elly Griffiths - den udkommer den 19. januar
Hjem af Harlan Coben
Gæsten af Robert Zola Christensen

Herefter var det tid til at trække alle de heldige vindere. Bagefter var der tid til lidt snak om bøger.

Det er 3. gang jeg holder arrangementet, så nu er det vist snart en tradition. Så længe jeg kan trække fulde huse er der jo ingen grund til ikke at stille op og fortælle om noget som giver mig så meget glæde.

Tak til Politikens forlag, Modtryk, Mellemgaard, Tellerup, Gads Forlag, People's Press, HarperCollins Nordic DK, L&R, Lotte Petri, Hr. Ferdinand, Forlaget Aronsen. Håber ikke jeg har glemt nogen.

2 kommentarer:

  1. Det er så lækkert med gode arrangementoplevelser.
    Er dit arrangement for dine kollegaer eller er det også åbent for brugerne?

    SvarSlet