Begge disse bøger er vigtige bøger om lige præcis det emne. Det er samtidig også bøger - som jeg normalt ikke omtaler på Krimihjerte - men denne sommers læsning synes jeg at jeg vil lave et lille tema om, også selv om det er helt udenfor kategori.
Tatovøren fra Auschwitz er ud over at være en fortælling om overlevelse, også en kærlighedshistorie. Det er kærlighed mellem venner, men også mellem tatovøren og Gita. Overlevelse ved at arbejde for nazisterne i lejren, giver visse fordele - lidt bedre mad, men fordelene kan forsvinde som et knips med fingrene.
At nazisterne var grusomme hersker der heller ikke tvivl om i denne bog.
Cilkas rejse er om muligt endnu mere skræmmende end Tatovøren fra Auschwitz. Cilka oplever frygtelige tingi Auschwitz, hvor frygtelige de er - kan du blandt andet læse om i Cilkas rejse. Cilkas rædsler slutter langt fra her. Cilka dømmes af russerne for omgang med fjenden (nazisterne) og for at være spion. Cilka ender derfor i endnu en kreaturvogn - som sendes til en Gulag i det kolde Sibirien. Det er ikke småting som fangerne i en Gulag udsættes for. Cilka tages under Boris' vinger. Det betyder at det kun er ham som må ligge med hende. Boris drømmer senere om et liv udenfor lejren med Cilka, da han har forelsket sig i Cilka. Cilka tåler Boris, fordi at hun så slipper for at blive voldtaget af andre af de betroede fanger.
Så hvordan kan Cilka slipper ud af Boris' klør?
Læs Cilkas rejse og find ud af om Cilka kommer ud fra lejren i live.
Begge bøger er hurtigt læst, de er skrevet flydende og siderne vender nærmest sig selv.
Det er 2 bøger som giver et skræmmende billede af livet i en koncentrationslejr som Auschwitz, men også om hvordan livet under Stalin var. Det var ikke mindre skræmmende. Som fange i en Gulag, skulle der arbejdes fra tidlig morgen til sen aften - maden var ikke meget bedre end i koncentrationslejren Auschwitz, her gjaldt det også om at få et særligt arbejde - som ikke var så hårdt og som gav bedre madrationer. Den største forskel var at tiden i en Gulag var med en kendt udløbsdato.
Begge bøger vil jeg gerne anbefale dig at læse.
Cilkas rejse af Heather Morris er modtaget som anmeldereksemplar fra Forlaget Aronson.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar