Viser opslag med etiketten Genspejl. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Genspejl. Vis alle opslag

onsdag den 30. december 2015

Året der gik - 2015


Inden længe siger Krimihjerte farvel til året 2015 og velkommen til en masse nye oplevelser i 2016.

Skete der så en masse interessant for Krimihjerte i 2015? JA masser af sjove ting.

I starten af 2015 var jeg så heldig at få lov til at forhåndsanmelde Genspejl af Claus Lohman, Det var utroligt spændende. Og bestemt noget som jeg rigtig gerne vil gøre igen en anden gang.

Lige inden krimimessen, holdt jeg en krimi inspirations aften på Transbjerg bibliotek. Der var mødt en masse både kendte og ukendte ansigter op. Det er bestemt noget som jeg rigtig gerne vil lave igen, måske for jeg lov at lave det igen i 2016 - det håber jeg.

Krimimessen bød som altid på en masse skønne interviews, hyggeligt samvær med forlag, forfattere og blogvenner. Krimifan-VIP teamet var inviteret til at være med til forlagsmiddagen sammen med People's Press. Her sad jeg sammen med Helle Vincentz, det blev en rigtig hyggelig aften.

Krimihjerte har også været inviteret til at deltage ved forskellige brunch-blogger møder med forskellige krimi/spændingsforfattere fra Politikens Forlag. I 2015 har Krimihjerte sagt ja til at mødes med A. J. Kazinski og Christian Mørk. Det er altid en fantastisk oplevelse at møde både engagerede bloggere og forfatterne bag bøgerne. Jeg håber at også nogle af de andre forlag får øjnene op for de muligheder som sådanne møder kan give.

I foråret 2015 fik jeg også muligheden for at læse, vurdere og korrekturlæse Dennis Jürgensens krimi som senere blev til Dansende rød bjørne. Jeg har endnu ikke nået at genlæse den, jeg er jo ellers ret spændt på om den har ændret sig væsentligt siden foråret.

Det meste vilde som skete for Krimihjerte, var da jeg blev ringet op af avisen Politiken hvor Krimihjerte var flittigt omtalt i en artikel som hed "Bøgernes nye slyngveninder". Lørdagen efter artiklen var bragt (det var om torsdagen den var i avisen), var der over 2.400 hits på Krimihjerte - det var helt vildt!

Nu er jeg så i gang med at forberede min del af foredraget med Lotte Petri - selv vi ihvertfald selv glæder os meget til.

Krimihjerte har flere andre overraskelser i ærmet for 2016, men de er indtil videre hemmelige.

Så med dette lange indlæg - vil jeg tage kærligt afsked med 2015 og sige velkommen til 2016.

Og ønske jer alle et rigtig godt nytår.


lørdag den 28. marts 2015

Anmeldelse af Claus Lohmans Genspejl



Forlagets beskrivelse:
Bedst som dønningerne har lagt sig og en ny tilværelse er begyndt, tager tingene igen fart for den unge retsgenetiker, Sarah Bermann og den jævnaldrende amish, David Stolzfus, der nu begge er tilknyttet det lokale plejehjem i det idylliske Pine Creek, Pennsylvania.

En beboer har begået selvmord og i forbindelse med den rutinemæssige efterforskning, finder man menneskeknogler i dyndet. Da området er gammelt indianerterritorium, tillægges fundet ikke den store betydning, men Sarah er af en anden opfattelse og får sende de jordiske rester til obduktion.

Hun ønsker samtidig klarhed over den genetiske sammensætning hos de omkringliggende mennonitter, og tager derfor modvilligt tilbage til sin tidligere arbejdsplads på det genetiske center i Philidelphia, hvor en opsigtsvækkende evolutionel opdagelse venter hende.

Hendes involvering i sagen når frem til det flugtsikre ADX fængsel i Florence, Colorado, Hvor livstidsfangen Dennis Lineker afsoner, og snart er den tidligere tophemmelige FBI-gruppe, ONE atter samlet. Klar til hævn og udslettelse.

Anmeldelse:
Genspejl er 2. del i trilogien om genetikeren Sarah og amishen David. Selv om den er skrevet som en selvstændig fortsættelse af Genstart, vil jeg alligevel stærkt anbefale at du læser dem i den rigtige rækkefølge, da du ellers vil miste en del af handlingen.

I Genspejl er de tekniske beskrivelser blevet færre og mere en del af historien, men til tider er det langt ud over hvad læseren reelt har behov for vide.

Personskildringerne er rigtig gode. Du kommer til at kende personerne rigtig godt, særligt Lineker, David og Sara får du meget tæt ind på livet.

Plottet er godt bygget op, i forbindelse med opklaringen kommer der nogle rigtig gode tvist. Særligt afslutningen kunne jeg rigtig godt lide. Historien har et godt spændingsniveau, og man er godt underholdt.

I Claus Lohmans krimier der lærer du en masse om Amish (Genstart) og i denne om Mennonitterne. Samtidig er der jo også det paradoks at Lineker's hemmelige enhed i FBI har adgang til alt det teknisk og i det hele taget alt det udstyr som de overhovedet har lyst til at bruge. Det skorter ikke på adgangen til våben af enhver type. I den anden grøft står Amish som ikke i nogen form kan godtage vold. Det samme gælder for Mennonitterne. Så der er lagt op til en masse spænding, for hvordan kan man vinde den kamp uden våben?

Dette er en krimi ud over det sædvanlige.

Så kan du lide videnskabs- krimi/spændingsbøger, så skulle du prøve at give dig i kast med denne.

Du kan læse Krimihjertes anmeldelse af Claus Lohmans Genstart HER




søndag den 22. marts 2015

Hjemvendt med en lille stak bøger fra Krimimessen 2015

Det var boghøsten fra krimimessen 2015. Da Michael Lycke i går var forbi Krimifan/ People's Press stand med Vingede kræ - åh hvor blev jeg glad. Jeg har længe gerne villet læse den. Den kan nemlig kun købes i Billunds lufthavn.

Genspejl af Claus Lohman, har jeg forhåndsanmeldt. Anmeldelsen kommer snart her på krimihjerte.

Efter at have interviewet Thomas Clemen, tænkte jeg at Langs smertegrænsen - den kunne jeg da ikke leve uden.

De andre to krimier glæder jeg mig også til at få tid til at læse.

Men ellers skal jeg have renskrevet interviews og forhåbentlig snart have nye anmeldelser på Krimihjerte.

I løbet af næste uge regner jeg med at have det første interview klart, og forhåbentlig en anmeldelse af Genspejl og Willow Rose' Nu kommer han - og ta'r dig.

Så der er noget at glæde sig til.