Viser opslag med etiketten Claus Lohman. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Claus Lohman. Vis alle opslag

fredag den 20. marts 2026

Over grænsen af Claus Lohman

 

Handling:
I Kruså ved den dansk-tyske grænse finder politiet en kvinde myrdet under mystiske omstændigheder.

Stine Jørgensen og Marco Mortensen, de rutinerede, men plagede efterforskere i Syd- og Sønderjyllands Politi, står snart over for en sag, der trækker dybe spor ind i deres eget liv.

Marco, der er nyligt fraskilt og splittet mellem jobbet og sin rebelske teenagedatter, finder en slags trøst i alkohol og sin egen grovkornede charme, som han også tester af på sin kollega.

Stine er præget af en fejlbedømmelse fra sin tid i Flensborg Politi og kæmper med tvivl om sin intuition. Hun bor alene i en lille lejlighed med sin talende nymfeparakit, Leif. Selvom hun forsøger at holde sig distanceret, vækkes hendes nysgerrighed af Marcos tilnærmelser og deres komplekse arbejdssituation.
Mordene fortsætter, og efterforskningen bliver et kapløb med tiden.

Den midaldrende bibliotekar, Pernille, kendte ofrene og virker på uforklarlig vis rodet ind i det hele. Hun har livagtige mareridt om mordene og frygter selv at blive et offer.

Med hjælp fra privatdetektiven Poul, der er tidligere kollega til Marco, håber Stine og Marco endelig at få klarhed i den kaotiske efterforskning, men det står hurtigt klart, at en dybere og mørkere sandhed lurer, og at intet er, som man tror. 

Anmeldelse:

Så er der spændende nyt fra Claus Lohman. Dette er starten på en ny krimiserie.

Claus har tidligere skrevet flere krimi/thriller serie, senest har Claus Lohman udgivet 3 krimier der skrevet sammen med ægtefællen Heidi Lohman.

Claus er kommet rigtig langt som forfatter, siden han udgav sin første thriller. 

Jeg er vild med den nye krimi. For mig var det pageturner - fordi der var noget på spil for personerne og derfor var de interessante.

Krimien foregår i grænselandet - med Padborg som omdrejningspunkt.Når jeg nu selv kommer fra Gråsten området - gør det jo heller ikke noget at det foregår lige der omkring. Så alle miljøbeskrivelserne kan jeg nikke genkendende til.

Persongalleriet er som sædvanlig med masser af kant, og det er fedt at Claus Lohman tør med sine karakterer.

Jeg har været underholdt og gættet med - forventede ikke den afslutning der var på krimien.

Krimihjerte vil gerne give Over grænsen 💜💜💜💜💜 ud af 6 krimihjerte.

Krimihjerte har modtaget til forhåndsanmeldelse. 


mandag den 13. marts 2023

Efter skælvet af Claus og Heidi Lohman

Handling:

Til trods for traumer fra sin barndom har den unge new zealandske plastikkirurg Robert McAllister succes i livet. Sammen med en håndfuld kollegaer nærmer han sig afslutningen på en ny behandlingsform, der vil revolutionere hele plastikkirurgien, og efter hans gravide kæreste, kriminalassistenten Susan White, giver ham sit ja, tegner fremtiden lys. 

Midt i lykkerusen dør to af hans kollegaer på mistænkelig vis, og snart kastes mistanken på Robert som gerningsmand. I begyndelsen nægter Susan at tro på hans involvering, men efterhånden som opklaringsarbejdet skrider frem, skyller en tvivl ind over hende. En tvivl, der kommer til sin ret, da Robert idømmes fængsel på livstid. 

Med udsigt til at leve resten af sit liv i fængsel får Robert en dag chancen for at bevise sin uskyld. Men vejen til retfærdigheder lang og kringlet, for hvem kan han stole på? Og kan han finde styrken til at gøre op med barndommens traumer?

Anmeldelse:

Jeg har været så heldig at få lov til at forhåndslæse Efter skælvet skrevet af Claus og Heidi Lohman. I er det nye stjerneskud på krimihimlen.

Efter skælvet er en rigtig spændende krimi. Som læser bliver du taget med til New Zealand. Her bliver du vel modtaget af det lokale politi, maorierne og forskermiljøet. Forskermiljøet er grundpillen, til meget skjulte intriger.

Når du først kommet i gang, er krimien meget svær at slippe. Den er spændende lige til sidste side. En pageturner, hvor du ikke bare er underholdt men også lærer noget nyt.

Krimihjerte giver den sine varmeste anbefalinger og 💗💗💗💗💗 ud af 6 mulige.

Kender du Claus Lohman fra tidligere bøger, kan du nemt se hans præg på historien - Heidi præg er derimod også tydelige. hvilket gør den helstøbt som fortælling.

Tak for den dejligste læseoplevelse.

Krimien er udgivet af Forlaget SuperLux.


søndag den 12. april 2020

Ukendt land af Claus Lohman

Det er et godt stykke tid siden at jeg læste denne. Ihvertfald inden Coruna ligesom overtog dagsordnen i Danmark.

Det er 2 selvstændige krimi i serien om virologen Martin Henderson og arkæologen og freelance journalisten Emma Fitzgerald.

Som i første krimi i serien "Under overfladen" er der tale om en virus som et dykkerpar bliver smittet af og dør af. Det er en sygdom som ellers er udryddet, men som der alligevel ikke er vaccine for. Da det er en virus som er flere århundreder gammel. Så er gode råd dyre. For hvordan får man virusen under kontrol og fremstillet nok vaccine?

Sideløbende følger vi den engelske pige Anne Tanner, som er kommet til Australien sammen med sine forældre. Hendes far er den engelske guvernør i den første engelske straffekoloni i Australien. Da alt håb er ude, reddes Anne af en Aboriginal - som fører hende til Hellige Land.

Så er vi ligesom i gang.

Ukendt land er meget mere end en krimi. Det er en bog hvor du lærer rigtig meget om Australien, som det var for flere århundreder siden. Den stamme af aboriginals som beskrives, fremstår som en realistisk beskrivelse af stammekulturen - et liv i pragt med naturen.

Det er en rigtig spændende historie, begge sidehistorier i bogen. De samles rigtig flot til sidst.

Jeg var vild med Anne Tanner - historien.

For ikke at afsløre for meget - vil jeg ikke fortælle mere om historien.

Jeg blev ført frem i krimien fordi jeg bare ville høre mere og mere om Anne Tanner. Samtidig var jeg også nysgerrig på hvad der skete med Elizabeth.

Kunne du lide Under overfladen - vil du også kunne lide denne.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med forfatteren Claus Lohmans bøger. Så vil jeg varmt anbefale denne.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Ukendt land af Claus Lohman 💖💖💖💖(4 store hjerter) ud af 6 mulige.

Ukendt land er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Superlux

mandag den 23. juli 2018

Under overfladen af Claus Lohman


Handling
Da to dykkere dør under mystiske omstændigheder i New York, befinder virolog Martin Henderson sig pludselig i et kapløb mod tiden. Alt peger i retningen af en 100 år gammel dræbersygdom. Men hvor stammer udbruddet fra? Og kan han nå at udvinde en vaccine?

Efter et mislykket kidnapningsforsøg møder han den arkæologistuderende freelancejournalist Emma Fitzgerald, der besidder vigtige informationer i opklaringsarbejdet.

Sammen bevæger de sig tættere på sandheden. Men det viser sig hurtigt at intet er som det ser ud. Hvem kan de stole på? og har Martins fortid noget med hændelserne at gøre?

Anmeldelse
Jeg var så heldig at forhåndsanmelde Under overfladen allerede sidste år. Der var jeg vild med den. Efter at den har været igennem udgivelsesprocessen ved Forlaget Aronsen, er den virkelig blevet helstøbt og plottet blevet endnu mere spændende.

Claus Lohman har med Under overfladen, skrevet en fantastisk spændingsroman. Den fortjener et rigtig stort publikum.

Sproget er flydende og man flyver igennem kapitlerne. Det er en rigtig page-turner.

Plottet er flot bygget op. Med sidehistorier, som alle fint bliver bundet sammen til en helstøbt fortælling til slut. Der er tvist på tvist, og det bliver aldrig kedeligt. Selv til aller aller sidst er der tvist i fortællingen.

Som læser har du hele tiden lyst til at læse et kapitel mere, og det er aldrig nok med et kapitel mere.

Har du ikke tidligere læst noget af Claus Lohman - så er det nu du skal starte.

Det er en virkelig flot kompeneret spændingsroman - som vil tryllebinde dig.

Fra jeg læste den første gang - til den endelige udgave nu - der er der virkelig sket en masse gode ting med bogen.

Har du ikke allerede læst den, så skynd dig forbi den lokale boghandler eller dit lokale bibliotek. Den er virkelig god - så rigtig god fornøjelse.

Jeg giver gerne Under overfladen mine varmeste anbefalinger.

Krimihjerte vil give Under overfladen 5 hjerter ud af 6 mulige.

søndag den 13. august 2017

Bloggen fylder 4 år i september

De sidste par år har jeg fejret Krimihjertes fødselsdag med et lille have-party. Det har været super hyggeligt. Sidste år var jeg så heldig at få besøg af flere forfattere, det gør det jo ekstra sjovt. Diverse forlag havde været mere end almindelig søde med at sponsorere bøger til konkurrencerne både på Krimihjerte og i forbindelse med det lille have-party.

Jeg kan dog afsløre at i år bliver der ikke noget have-party. Her i august har jeg selv fødselsdag, hvor jeg runder de 50 år. Herudover har 2017 været usædvanlig hård ved mig. I februar døde min far efter at have indlagt med regelmæssige mellemrum. Herefter fulgte min egen sygdom.

Lige efter krimimessen fik jeg konstateret kræft. Jeg er heldigvis blevet helt kræftfri igen - men det har været en rigtig hård periode. Det har desværre også har påvirket lysten til at læse. Den er heldigvis ved at komme tilbage. Det tager jeg som et godt tegn. Så derfor har jeg valgt ikke at holde et party for Krimihjerte i år, overskuddet mangler simpelthen.

Derimod håber jeg at kunne fejre Krimihjertes 5 års dag i haven næste år.

Her er lidt billeder fra sidste års fødselsdagsfest, hvor Krimihjerte havde besøg af forfatterne Inger Wolf, Claus Lohman, Michael Lycke og Jens Østergaard. Tak fordi i havde lyst til at komme. Jeg håber at i måske får lyst til at komme på besøg igen en anden gang.







tirsdag den 20. september 2016

Bloggens fødselsdag i ord og billeder

Billed lånt af Jens Østergaard
Søndag holdt Krimihjerte sin 3 års fødselsdag. I dagene op til fødselsdagen havde jeg bagt og bagt, købt snolder - der skulle jo gerne være nok til alle dem som kom.

Der var mange som havde meldt deres ankomst, så jeg var meget glad for at vejret var super godt.



I år var jeg endda så heldig at have vejret på min side, så vi kunne være i haven. Så i stedet for den varm cacao, blev der i stedet for budt på noget koldt dessertvin og kolde sydlandske øl.

Der endte med at komme omkring 20, så det blev nogle hyggelige timer i selskab med andre krimifans, anmeldere/bloggere og 4 forfattere. Jeg var rigtig glad for at forfatterne kiggede forbi - og særligt Michael Lycke. 

Det var rigtig længe siden jeg sidst havde set ham. Det er jo længe siden han udgav sin hidtil eneste krimi. Desværre har han foreløbig lagt krimigenren, men ikke skriveriet på is.

Der var også nogen som kom langvejs fra min fætter John og hans søde kone Blanca var kommet fra Kerteminde. Vi ses ikke så tit , så det var jo rigtig dejligt at de ville bruge eftermiddagen i godt krimiselskab.

Billede lånt af Inger Wolf 
Der blev trukket en masse glade vindere - der var også et par forfattere som gik derfra med en bogpakke. Det var heldigvis ikke deres egne som de vandt. Der blev også trukket vindere af den konkurrence som havde været på bloggen. Der var endda et par stykker som var så heldige at vinde i begge konkurrencer.

Jeg havde en fantastisk dag og var superglad for at så mange kom. Det var meget hyggeligt, så måske er det ikke sidste gang jeg inviterer til sådan et arrangement. Der er da enkelte som er begyndt at snakke om en tradition.

Mange tak for alle som deltog og ikke mindst til alle forlagene Modtryk, Turbine, People's Press, L&R, Søren og Lotte Hammer, Lotte Petri, Egolibris, Tiderne Skifter, Mellemgaard, Tellerup, Aronson, EC Edition, Claus Lohman og Gads Forlagsom havde været søde at sponsorere masser af bøger til både den ene og den anden konkurrence.

Jeg var endda også så heldig at der forsvandt masser af bøger fra min Ta' en bog - kasse ude på vejen.

søndag den 11. september 2016

Vindere af fødselsdagskonkurrencen

I skålen yderst til venstre som er fyldt med foldede papirlapper, er alle de navne som deltog i konkurrencen.

Der blev trukket 7 vindere - 2 af dem var med til fødselsdagen og fik derfor deres bogpakker med hjem med det samme.

De heldige vindere er udtrukket ved hjælp af deltagerne til fødselsdagen - blandt andet ved hjælp af de forfattere Claus Lohman, Jens Østergaard, Michael Lycke og Inger Wolf.

Vinderne blev:
Lotte Middelfart
Anette Mortensen
Heidi N. S. Jensen
Bjørg Motzfeldt
Britt West Jørgensen
Susanne (Circe)
Camilla b. Kirkegaard

De 5 vindere som er nævnt sidst - må meget gerne sende jeres kontaktoplysninger så i kan få jeres gaver.

lørdag den 20. august 2016

Bloggen fylder snart 3 år

Er det noget særligt, spørger du måske. Ja, det er det helt sikkert. Sidste år fejrede jeg det med både at holde en blogfødselsdag hvor jeg bor og en kæmpe konkurrence på bloggen i anledningen af den STORE dag. Det sker igen i år.

Den 11. september 2016 holder jeg blog fødselsdag fra kl. 14 - ca. 16 på adressen Nyløkkevej 86 i Malling. Det kunne være rigtig hyggeligt hvis du kom forbi.

Der vil være kaffe/te/varm cacao og noget sødt. I år kan du blandt andet møde Inger Wolf, Jens Østergaard og Claus Lohman - og måske dukker der også andre forfattere op.

Der vil også være mulighed for at vinde lækre bogpakker.

På Krimihjertes FB side er der oprettet en begivenhed hvor du kan tilmelde dig. Du kan selvfølgelig også sende mig en besked gennem bloggen hvis du har lyst til at komme.

Du kan læse her om sidste års blogfødselsdag, som var rigtig hyggelig HER

Der kommer også senere en konkurrence i forbindelse med bloggens 3 års dag inden længe her på bloggen.




onsdag den 30. december 2015

Året der gik - 2015


Inden længe siger Krimihjerte farvel til året 2015 og velkommen til en masse nye oplevelser i 2016.

Skete der så en masse interessant for Krimihjerte i 2015? JA masser af sjove ting.

I starten af 2015 var jeg så heldig at få lov til at forhåndsanmelde Genspejl af Claus Lohman, Det var utroligt spændende. Og bestemt noget som jeg rigtig gerne vil gøre igen en anden gang.

Lige inden krimimessen, holdt jeg en krimi inspirations aften på Transbjerg bibliotek. Der var mødt en masse både kendte og ukendte ansigter op. Det er bestemt noget som jeg rigtig gerne vil lave igen, måske for jeg lov at lave det igen i 2016 - det håber jeg.

Krimimessen bød som altid på en masse skønne interviews, hyggeligt samvær med forlag, forfattere og blogvenner. Krimifan-VIP teamet var inviteret til at være med til forlagsmiddagen sammen med People's Press. Her sad jeg sammen med Helle Vincentz, det blev en rigtig hyggelig aften.

Krimihjerte har også været inviteret til at deltage ved forskellige brunch-blogger møder med forskellige krimi/spændingsforfattere fra Politikens Forlag. I 2015 har Krimihjerte sagt ja til at mødes med A. J. Kazinski og Christian Mørk. Det er altid en fantastisk oplevelse at møde både engagerede bloggere og forfatterne bag bøgerne. Jeg håber at også nogle af de andre forlag får øjnene op for de muligheder som sådanne møder kan give.

I foråret 2015 fik jeg også muligheden for at læse, vurdere og korrekturlæse Dennis Jürgensens krimi som senere blev til Dansende rød bjørne. Jeg har endnu ikke nået at genlæse den, jeg er jo ellers ret spændt på om den har ændret sig væsentligt siden foråret.

Det meste vilde som skete for Krimihjerte, var da jeg blev ringet op af avisen Politiken hvor Krimihjerte var flittigt omtalt i en artikel som hed "Bøgernes nye slyngveninder". Lørdagen efter artiklen var bragt (det var om torsdagen den var i avisen), var der over 2.400 hits på Krimihjerte - det var helt vildt!

Nu er jeg så i gang med at forberede min del af foredraget med Lotte Petri - selv vi ihvertfald selv glæder os meget til.

Krimihjerte har flere andre overraskelser i ærmet for 2016, men de er indtil videre hemmelige.

Så med dette lange indlæg - vil jeg tage kærligt afsked med 2015 og sige velkommen til 2016.

Og ønske jer alle et rigtig godt nytår.


fredag den 7. august 2015

Snart fødselsdag på Krimihjerte

Inden længe fejrer Krimihjerte sin 2 års dag - den store dag er den 13. september 2015. Det skal selvfølgelig fejres med maner. Der kommer derfor en konkurrence inden længe.

Der er sket rigtig meget her på Krimihjerte i det sidste år. Faktisk synes jeg det har været helt vildt til tider.

I oktober sidste år var første gang at Krimihjerte blev inviteret med til et event af Politikens Forlag. Det var selvfølgelig besøget i Jussi Adler-Olsens kontorhus i Allerød. Du kan læse eller genlæse Krimihjertes indlæg om besøget HER.

Kort tid efter var det blevet tid til det årlige Bogforum i Bella Centret. Det er efterhånden blevet en begivenhed jeg helst ikke misser.  Sidste år blev det en helt særlig oplevelse da jeg havde aftalt et interview med forfatter Claus Lohman. Det endte med et interview både til Krimihjerte og et indslag på TV2/fyn. Du kan se eller gense indslaget HER.

Herefter var næste store begivenhed en krimi inspirationsaften på Tranbjerg Bibliotek. Det endte med at blive en rigtig dejlig aften, hvor tilbagemeldingerne fra alle var at de havde fået inspiration med hjem. Om jeg skal lave lignende arrangementer, ved jeg ikke men forhåbentlig. Det har i hvertfald været sjovt at prøve. Lige nu arbejder jeg sammen med Lotte Petri om at lave et fælles arrangement. Vi håber at det kan blive til virkelighed i foråret 2016.

Krimihjerte var også så heldig at få lov til at komme med kritik på den spritnye krimi fra Dennis Jürgensen, Dansende røde bjørne. Det var tidskrævende, sjovt og spændende. En helt ny vinkel at læse en krimi på. Jeg havde en lille måneds tid til opgaven. Det var hårdt, men jeg gør det gerne igen.

I maj måned havde jeg også den glæde at Gyldendals Krimibogklub brugte min anmeldelse på Eva Maria Fredensborgs krimi I blinde. Jeg fandt også ud af at de tidligere havde anvendt min anmeldelse på Dennis Jürgensens Løbende tjener i 2014. Det er altid dejligt når nogen bruger Krimihjertes anmeldelser.

I slutningen af maj måned var jeg igen indbudt til et event med Politikens Forlag i Aarhus. Her var DR P4 Kultur også med. Det endte med at Krimihjerte kom i radioen - du kan høre eller genhøre indslaget på P4 HER.

Så alt i alt har det været et rigtig begivenhedsrigt år.

Hvad mon det kommende år kommer til at bringe?

lørdag den 28. marts 2015

Anmeldelse af Claus Lohmans Genspejl



Forlagets beskrivelse:
Bedst som dønningerne har lagt sig og en ny tilværelse er begyndt, tager tingene igen fart for den unge retsgenetiker, Sarah Bermann og den jævnaldrende amish, David Stolzfus, der nu begge er tilknyttet det lokale plejehjem i det idylliske Pine Creek, Pennsylvania.

En beboer har begået selvmord og i forbindelse med den rutinemæssige efterforskning, finder man menneskeknogler i dyndet. Da området er gammelt indianerterritorium, tillægges fundet ikke den store betydning, men Sarah er af en anden opfattelse og får sende de jordiske rester til obduktion.

Hun ønsker samtidig klarhed over den genetiske sammensætning hos de omkringliggende mennonitter, og tager derfor modvilligt tilbage til sin tidligere arbejdsplads på det genetiske center i Philidelphia, hvor en opsigtsvækkende evolutionel opdagelse venter hende.

Hendes involvering i sagen når frem til det flugtsikre ADX fængsel i Florence, Colorado, Hvor livstidsfangen Dennis Lineker afsoner, og snart er den tidligere tophemmelige FBI-gruppe, ONE atter samlet. Klar til hævn og udslettelse.

Anmeldelse:
Genspejl er 2. del i trilogien om genetikeren Sarah og amishen David. Selv om den er skrevet som en selvstændig fortsættelse af Genstart, vil jeg alligevel stærkt anbefale at du læser dem i den rigtige rækkefølge, da du ellers vil miste en del af handlingen.

I Genspejl er de tekniske beskrivelser blevet færre og mere en del af historien, men til tider er det langt ud over hvad læseren reelt har behov for vide.

Personskildringerne er rigtig gode. Du kommer til at kende personerne rigtig godt, særligt Lineker, David og Sara får du meget tæt ind på livet.

Plottet er godt bygget op, i forbindelse med opklaringen kommer der nogle rigtig gode tvist. Særligt afslutningen kunne jeg rigtig godt lide. Historien har et godt spændingsniveau, og man er godt underholdt.

I Claus Lohmans krimier der lærer du en masse om Amish (Genstart) og i denne om Mennonitterne. Samtidig er der jo også det paradoks at Lineker's hemmelige enhed i FBI har adgang til alt det teknisk og i det hele taget alt det udstyr som de overhovedet har lyst til at bruge. Det skorter ikke på adgangen til våben af enhver type. I den anden grøft står Amish som ikke i nogen form kan godtage vold. Det samme gælder for Mennonitterne. Så der er lagt op til en masse spænding, for hvordan kan man vinde den kamp uden våben?

Dette er en krimi ud over det sædvanlige.

Så kan du lide videnskabs- krimi/spændingsbøger, så skulle du prøve at give dig i kast med denne.

Du kan læse Krimihjertes anmeldelse af Claus Lohmans Genstart HER




søndag den 22. marts 2015

Hjemvendt med en lille stak bøger fra Krimimessen 2015

Det var boghøsten fra krimimessen 2015. Da Michael Lycke i går var forbi Krimifan/ People's Press stand med Vingede kræ - åh hvor blev jeg glad. Jeg har længe gerne villet læse den. Den kan nemlig kun købes i Billunds lufthavn.

Genspejl af Claus Lohman, har jeg forhåndsanmeldt. Anmeldelsen kommer snart her på krimihjerte.

Efter at have interviewet Thomas Clemen, tænkte jeg at Langs smertegrænsen - den kunne jeg da ikke leve uden.

De andre to krimier glæder jeg mig også til at få tid til at læse.

Men ellers skal jeg have renskrevet interviews og forhåbentlig snart have nye anmeldelser på Krimihjerte.

I løbet af næste uge regner jeg med at have det første interview klart, og forhåbentlig en anmeldelse af Genspejl og Willow Rose' Nu kommer han - og ta'r dig.

Så der er noget at glæde sig til.

mandag den 10. november 2014

En helt særlig oplevelse på Bogforum


Dagen inden Bogforum, fik jeg en besked fra Claus Lohman om at TV2/Fyn måske ville følge ham om fredagen på Bogforum. Det ville blive afklaret senere. Vi aftalte at mødes kl. 11 om fredagen og lave det interview som vi havde aftalt for længe siden. På vej til Bellacentret hvor Bogforum foregår, fik jeg så endelig bekræftelse på at der ville være et TV-hold.

Da TV-holdet først ville følge Claus Lohman fra kl. 11.30, så blev aftalen at jeg skulle mødes med dem lidt herefter. TV2 ville gerne stille et par spørgsmål, om det var ok. Selvfølgelig var det det. Jeg indrømmer gerne at jeg var ret meget oppe og køre over det. Det var jo en super mulighed også for Krimihjerte for at komme mere bredt ud.

Det mest underlige var faktisk at jeg slet ikke blev nervøs. Jeg har jo ikke tidligere optrådt på TV, så det ville jo ellers være meget naturligt. Måske var det fordi at jeg prøvede at fokusere på journalisten og Claus Lohman og ikke på kameraet.

Men hvad det end var - så var det en fed oplevelse.

Du kan se indslaget på små 2 minutter som blev vist på TV2 Fyn herunder.

Klip fra TV2/Fyn

Du kan senere på ugen læse mit interview med Claus Lohman.

Det var sådan årets Bogforum startede for mig.

mandag den 27. oktober 2014

Anmeldelse af Genstart af Claus H. Lohman

Forlagets beskrivelse:
Da den unge retsgenetiker, Sarah Bermann foretager en tilsyneladende rutinemæssig DNA-analyse i forbindelse med opklaringsarbejdet af et brutalt drab i Philadelphia, gør han en sensationel biologisk opdagelse.

Som konsekvens, bliver Sarah ført ind i amish-folkets isolerede og primitive livsførelse i Lancaster County, Pennsylvania, der står i skærende kontrast til hendes eget overfladiske og materialistiske liv.

Hendes opdagelse bliver fuldt tæt af FBI, og før Sarah ved af det, er hun viklet ind i et net, hvis tråde når ud til planetens fjerneste tråde.

Hun føler sig draget af drabssagens hovedmistænkte, den 23-årige amish, David Stoltzfus og erfarer, at hendes egen far har holdt en hemmelighed skjult for hende, som for altid vil forandre hendes liv.

Anmeldelse:
Dette er første del af en triologi, hvor næste bog udkommer lige omkring krimimessen 2015.

Med denne spændingsroman skal du udvise stor tålmodighed, men fortsætter du læsningen så ender du med at blive beløbet med en virkelig spændingen historie. Hvor spændingen holdes helt til sidste side.

Persongalleriet er meget levende beskrevet. Det samme er amishmiljøet, men det bruges der måske også lige ligeligt på. Detaljeringsgraden bliver meget høj, en del af det kunne godt være skåret væk uden at det ville have haft indflydelse på historien. Til tiderne bliver detaljeringsgraden af tekniske i forhold til det videnskabelige arbejde måske også lige en kende for detaljeret.

På grund af detaljeringsgraden føler man som læser at man faktisk skal næsten 200 sider hen i fortællingen før der rigtig kommer gang i historien, og det er nok lige lovligt længe.

Grundlæggende handler den egentlig om ønsket om hævn. Men hvad så når hævnen er udført, har man så fået det bedre? Her kommer empatien og kærligheden til sine medmennesker så ind og gør en væsentlig forskel.

Både plottet, personerne og selve handlinger virker realistiske og er rigtig godt skruet sammen.

Alt i alt en rigtig spændende historie.






tirsdag den 21. oktober 2014

Snart Jussi-tid

Så er det snart ved at være tid til at få pakket kufferten.

I morgen aften drager jeg østpå - nærmere bestemt til Albertslund i første omgang. Da tager jeg en enkelt overnatning. Tidligt næste morgen - jeg skal nok afsted kl. 7 - så starter en begivenhedsrig dag.

Forberedelserne i form af at få købt togbilletten og have læst den nye krimi af Jussi Adler-Olsen Den grænseløse, de er på plads. 

Inden besøget hos Jussi i hans kontorhus i Allerød, har jeg sammen med en anden fra Krimifan en aftale med at komme på besøg på Forlaget People's Press. Jeg glæder mig rigtig meget. 

Det eneste jeg lige skal blive enig med mig selv om, er hvilket læsestof jeg skal tage med til togturen frem og tilbage. Lige nu er planen en krimijulekalender, Claus Lohmans Genstart.

Men der står jo rigtig mange og venter - så der er meget at vælge imellem - så det bliver nok først bestemt i sidste øjeblik.

torsdag den 16. oktober 2014

Der sker ting og sager - så jeg er STOLT, det er sejt og jeg er helt oppe at køre


Jeg har tidligere på facebook skrevet at der var noget jeg glædede mig helt hysterisk til som ville ske i næste uge. For et stykke tid siden fik jeg en mail om Meet'n'talk fra Forlaget Politiken. Det går ud på at jeg sammen med andre bogbloggere skal besøge Jussi Adler-Olsen i hans kontorhus i Allerød den 23. oktober - altså dagen før hans nye krimi om Afdeling Q udkommer. "Den grænseløse" ankom så i min postkasse i går - og jeg nærmest flåede den ud af indpakningen og slog op på første side. Den kan i roligt glæde jer til - det tør jeg godt love selv om jeg endnu ikke har læst hele bogen.

Da jeg så alligevel er i København, ja hvorfor så ikke lige besøge et forlag - så om morgenen allerede kl. 8 skal jeg sammen med en anden bogblogger besøget Forlaget People's Press. det glæder jeg mig også meget til.


For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af Forlaget Proportion som har udgivet Claus Lohmans Genstart. Det er en rigtig fængende spændingsroman. Claus Lohman udgiver en fortsættelse i det nye år. Forlagets henvendelse gik på at jeg ville få mulighed for at få den lige omkring jul - og at jeg ville kunne min anmeldelse med på omslaget. Det synes jeg da er mega sejt. Så det glæder jeg mig rigtig meget til.

Så jeg er faktisk ret stolt af mig selv og synes da også at det er ret sejt sådan få lov at forhåndsanmelde - inden bogen går i tryk.