Viser opslag med etiketten Harlan Coben. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Harlan Coben. Vis alle opslag

tirsdag den 4. februar 2020

Harlan Coben

Forhåbentlig kender du allerede bøgerne skrevet af Harlan Coben, som har skrevet et væld af krimier. Gads Forlag som udgiver Harlan Cobens bøger på dansk.

Gads Forlag har udgivet disse bøger af Harlan Coben:
Seks år
Led ikke efter mig
Hjem
Savner dig
Giv ikke slip
Sidste advarsel
Sig ikke noget
Vildledt
Løftet
I skoven
Holdt for nar
Hold tæt
Gådefuld forsvinden
Den fremmede
Den uskyldige
Forsvundet
Bliv hos mig

Selv jeg har flere af dem stående på reolen, så har jeg indtil videre kun læst Hjem. Du kan læse min anmeldelse her  jeg var meget begejstret.

Streamingtjenesten Netflix har indtil videre lavet en serie over 2 af bøger.

Den første serie hedder Safe


Den seneste hedder  The Stranger

De er virkelig gode - så dem vil jeg rigtig gerne anbefale dig at se.

Rigtig god fornøjelse.

lørdag den 13. januar 2018

Nytår på biblioteket

I dag har jeg holdt et bog arrangement på mit arbejde. Det var mere end velbesøgt. Der var faktisk fuld optaget, det kan man da kun blive glad over. Særligt når jeg vidste at der var nogen som gerne ville have været med, men som ikke kunne komme i dag.

Som billedet viser, har jeg mange boggaver med. Det skulle jo egentlig have været ekstra julegaver, da arrangementet skulle være holdt inden jul. Men desværre måtte jeg melde afbud på grund af sygdom.

Men i dag var der fint pyntet op, masser af bogglade kolleger, masser af bøger at dele ud af. Jeg havde selvfølge udarbejdet et talepapir - man er vel akademiker.

Efter en kort præsentation af mig selv - den havde de fleste vist hørt før. Gik jeg i gang med at fortælle om mit 2017 år. På det personlige plan kaldte jeg det et rædselsår, dødsfald i den nærmeste familie, cancersygdom og vejen tilbage, som er længere end jeg lige havde regnet med i første omgang. Nu er der heldigvis lys forude.

Herefter var det tid til at fortælle om alle de dejlige bog-oplevelser som jeg havde i 2017. Dem var der heldigvis en del af. Herefter fortalte jeg om 4 bøger som jeg er ret vild med.

Dødevaskeren af Sara Omar.
Pigen under jorden af Elly Griffiths - den udkommer den 19. januar
Hjem af Harlan Coben
Gæsten af Robert Zola Christensen

Herefter var det tid til at trække alle de heldige vindere. Bagefter var der tid til lidt snak om bøger.

Det er 3. gang jeg holder arrangementet, så nu er det vist snart en tradition. Så længe jeg kan trække fulde huse er der jo ingen grund til ikke at stille op og fortælle om noget som giver mig så meget glæde.

Tak til Politikens forlag, Modtryk, Mellemgaard, Tellerup, Gads Forlag, People's Press, HarperCollins Nordic DK, L&R, Lotte Petri, Hr. Ferdinand, Forlaget Aronsen. Håber ikke jeg har glemt nogen.

fredag den 1. december 2017

Hjem af Harlan Coben

Handling
For ti år siden blev to 6-årige rigmandssønner kidnappet fra deres hjem i New Jersey, USA. Sagen var en af den tids mest omtalte, men efter at have fremsat krav om løsepenge, lod hverken kidnapperne eller drengene nogensinde høre fra sig igen. Indtil nu. For pludselig dukker den ene dreng tilsyneladende op igen.

Detektiven Myron Bolitar og hans ven Win mener nemlig at have spottet den ene af drengene i London. Men hvor har været de seneste ti år? Og hvad husker han egentlig om den dag, han blev bortført? Og vigtigst af alt: Ved han, hvad der er sket med hans ven, som stadigvæk er savnet?

Anmeldelse
Jeg har ikke tidligere læst noget af Harlan Coben, men det må bestemt være en fejl. Det skal jeg ihvertfald fremover. Det er en rigtig god og hårrejsende fortælling.

Det er et rigtig flot og gennemført plot. Da jeg kom til slutningen og alle trådene faldt på plads, rejste nakkehårene sig og det løb mig koldt ned af ryggen. Det var virkelig ondt, specielt på det psykologiske plan. Det er lige præcis den form for krimier, jeg er vild med.

Personskildringerne er vedkommende og naturligt beskrevet. Personerne indeholder måske lidt andre egenskaber end du og jeg har, og så alligevel har de jo også egenskaber som minder om alle os andres.

Det psykologiske fylder meget, men alligevel er det noget som kommer krybende. Det er ligesom underforstået. Det centrale består i opklaringen af, hvad der skete for 10 år siden.

Har du endnu ikke læst noget af Harlan Coben, så skulle du tage prøve denne. Du kunne jo eventuelt sætte den på din ønskeseddel her til jul.

Krimihjerte giver hermed sine varmeste anbefalinger til Hjem af Harlan Coben. Den skulle du altså tage at læse. Det er jeg ret sikker på ,at du ikke vil fortryde.

Rigtig god fornøjelse.

Krimihjerte giver 5 krimihjerter ud af 6 mulige til Harlan Cobens Hjem.