Bogbloggere møder A.J. Kazinski på Cafe Casablanca

I dag har jeg brugt min formiddag i selskab med andre bogbloggere og forfatterparret A.J. Kazinski.

I aftes var jeg også på Casablanca i selskab med søde kolleger - og hvem spotter jeg så ude foran -Politikens pressechef og forfatterparret A.J. Kazinski. Her var der indtil flere som henvendte sig til dem, så helt i fred var de i hvertfald ikke.

Men tilbage til dagens bloggermøde. Vi mødtes som sagt på Cafe Casablanca kl. 10 til brunch og samtale med AJ Kazinski. Spørgelysten var stor efter at vi havde haft en kort runde hvor alle blev præsenteret. DR mødte senere op for at optage noget af mødet og for at interviewe et par af bogbloggerne.

Niels Bentzon, er faktisk alt andet end en ny figur. Anders Rønnov havde allerede Bentzon med som karakter i en film fra 1998 - Besat. Deres samarbejde startede herefter, ved at Jakob tog kontakt til Anders, de førte samtaler over de næste par år - hvilket resulterede i et filmmanuskript på 120 sider. Så blev de klar over at der ikke var tale om en film, men en roman. Krimien "Den sidste gode mand" blev herefter skrevet på 2 1/2 måned. Allerede inden udgivelsen af den første krimi, var den solgt til udgivelse i udlandet. Deres bøger er solgt til udgivelse i 22 lande.

Det er vist ikke nogen hemmelighed at navnet Kazinski er opfundet. Forfatterparret har brugt det som som et terapeutisk medie - når de skulle til at give hinanden kritik, var det Kazinski som gav kritik.

Forfatterparret har en fælles interesse for det metafysiske, det overnaturlige. Anders tror at der noget mere mellem himmel og jord, mens Jakob ikke tror på det- men han vil så gerne tro det.

I forhold til deres skriveproces, så starter de ud med at plotte det hele ud. Herefter skriver ofte hver for sig, og bagefter læser de hinandens kapitler. Til sidst arbejder de tæt sammen. Faktisk deler de 2 forfattere kontor. De starter gerne ud med at skrive det hele, og for bare at slette det hele og så skrive det igen. til slut i processen læser de bogen højt for hinanden, så føler de at hvis tingene ikke fungerer at så springer det virkelig i øjnene - også hvis spændingen ikke holdes.


Snakken gik lystigt i små 2 timer, herefter skulle der tages billeder og signeres bøger. Som afslutning blev jeg sammen med Rebekka fra Vildmedkrimi interviewet af DR til radioprogrammet KulturSøndag på P4. Det synes jeg gik rigtig godt, så nu venter jeg spændt på at modtage indslaget når det er færdigredigeret.

Anmeldelse af Jan Körners Tronfølgeren

I Kongens Have i København eksploderer en bombe og dræber den danske kronprins. Alt tyder på, at et terrorangreb har ramt landet, og lederen af Center for Terroranalyse, Ulrik Lindtoft, får hurtigt en central rolle i opklaringen af det brutale mord, der lammer det danske samfund.

Et hemmeligt arkiv om kronprinsens liv får dog Lindtoft til at udvide efterforskningen i flere retninger. Mens landet er i terrorberedskab, forfølger han et spor, der leder til royale hemmeligheder - privat og politiske - der aldrig skulle have været frem i offentligheden.

Anmeldelse:
I denne debutkrimi af Jan Körner er kongefamilien omdrejningspunktet. Krimien er ganske udmærket, særligt da der er tale om en debut. Forfatteren har i mange år som journalist dækket de kongelige for Ekstrabladet. Så noget må han jo vide om hvordan spillet er omkring kongefamilien. Men der er dog også ting som for mig måske lige virker en kende urealistisk.

Plottet er er udmærket skruet sammen, men viser også en kronprins helt uden for pædagogisk rækkevidde. Hvad der foregår bag kulisserne for at lægge låg på de fatale handlinger, er ikke i småtings afdelingen. Morderens motiv er der ikke noget nytænkende i, og hvor realistisk det er ved jeg ikke lige. Det er måske der det halter mest. For uanset hvor hyklerisk man synes en person er, er ens første tanke jo nok ikke lige at dræbe denne person. Men der ligger selvfølgelig lige her mange nuancer gemt.

Opklaringen af drabet på kronprisen, er spændende og afvekslende fortalt. Ulrik Lindtoft er den centrale person i opklaringsarbejde, en tidligere politimand som nu arbejder for PET. Ulrik er lige blevet skilt, og ind i mellem reflekterer han over at stort arbejdsbyrde versus familielivet.

Sproget er let og flydende, og du kommer tæt på mange personer. Det politiske spil mellem regering og kongehuset er fremstillet på en forholdsvis realistisk måde. Det samme er forholdet mellem PET og regeringen.

Alt i alt en ganske udmærket krimi. Men husk det er fiktion, selv om der er mange lighedspunkter til virkeligeheden så er det ren fiktion.

Nye spændende oplevelser i vente

I slutningen af næste uge sker der noget rigtig spændende. A.J. Kazinski kommer til byen, og jeg er så heldig at være inviteret til et blogger-arrangement med forfatterparret på en cafe i hjertet af Århus. Så har du et spørgsmål til forfatterparret så skriv det til mig senest den 28. Maj - så stiller jeg det videre.

Det glæder jeg mig meget til. Så jeg er så småt begyndt at tænke på hvad jeg spørge dem om. For det er jo ligesom meningen at der gives svar på alle de spørgsmål man ellers ville brænde inde med. Så jeg håber, at jeg kan nå at læse lidt af den nye bog inden mødet, bogen er ihvertfald landet. Og nu er det jo egentlig svært at lade den ligge, men sådan skal det jo også være.

Jeg glæder mig ihvertfald allerede, og nu er der ihvertfald rigeligt med læsestof til både pinsen og en togtur frem og tilbage mellem Århus og København.

En lille uge efter skal jeg til et andet forfatterarrangement - der kommer Pasternak&Dorph på besøg i Århus i Øst for Paradis. Jeg har for længe siden bestilt min billet. Bog har længe stået på reolen og råbt efter mig, men tiden er mangelvare lige for tiden. Arrangementet er den 4. juni 2015 kl. 20.

Det glæder jeg mig også rigtig meget til at deltage i.

Anmeldelse af Medløber af Morten Buschmann

Forlagets beskrivelse:
Året er 2013. Liget af en tysk naziofficer fra besættelsen bliver fundet på Frederiksberg. Der sker mystiske ting i og omkring Annesofie Gundelachs villa i Taarbæk, hvor hun lever i et problematisk forhold til Jacob Olin Larsen. En nat kontaktes hun af WikiLeaks-aktivisten Inge Lehmann, og da de to senere mødes i Malmø, nedskydes Lehmann af en snigskytte. Samtidig er indhenteren i København for at modtage en medalje for sin indsats i Afghanistan.

Efterforskeren Poul Reintoft og Finn Svendsen får til opgave både at opklare mordet på Lehmann og udrede trådene i et drab begået for 67 år siden. Advokat Gundelach og hendes ven, eksdrabschef John Milner, er tilbage, hvor de startede - som medspillere i narkomansnigskyttesagen fra 2005.

Anmeldelse:
Da jeg læste denne havde i jeg første omgang det svært med omtalen af Prins Henrik og Dronning Margrethe. Måske er jeg bare for royal, til lige det afsnit i bogen? Den næste tanke var om man måtte bruge navne uden at have fået lov? Det ved jeg ikke om man må, men når det er kendte personer som ministre og kongelige bevæger man sig bare ud på en farlig vej i sondringen mellem hvad er rent faktisk fiktion eller er bog udtryk for ting som virkelig er sket! Jeg ville langt foretrække fiktive navne, selv om jeg godt kunne regne ud hvem beskrivelserne skulle relatere sig til i virkeligheden.

I det hele taget er der en del som er helt uden relevans for handlingen. Og hvorfor er det nødvendigt at skrive dårligt om Regentparret, og diverse navngivne ministre - det er jo helt uden relevans for handlingen og plottet. Men nok om det. For mig endte det med at irritere voldsomt,  at navngivne ministre blev udstillet - måske havde min oplevelse af bogen været en helt anden hvis forfatteren havde valgt fiktive navne. Jeg kan normalt rigtig godt lide spændingsromaner, men denne bredte sig ud over for meget uden egentlig at der kom en egentlig forløsning til sidst.

For mig blev det en forholdsvis kedelig omgang. Der var for meget fyld som grundlæggende sagtens kunne være skåret væk uden at det havde gjort noget ved handlingen.

Selvom bogen er angivet til at være en krimi, er det mere en spændingsbog. Problemet set fra min synsvinkel er at der er alt for mange tråde i bogen, som ikke rigtig bliver bundet sammen.

Spændingsmomentet kunne være blevet så meget mere, hvis plottet havde været mere stramt. I stedet for endte det med at være ret tamt.

Hvad det helt præcist er at planen for advokat Gundelach og den tidligere drabschef John Milner, går ud på - tja det ved jeg ikke. Så der er helt sikkert lagt op til en efterfølger. Der håber jeg så bare at Morten Buschmann får gjort sproget levede - det samme med personerne samt at alt det overflødige bliver skåret væk.

Grundlæggende kan jeg sige, at jeg valgte at læse den af de helt forkerte grunde. Jeg synes det med liget af den tyske naziofficer som bliver fundet i en garage på Frederiksberg, virkede spændende. Det var det som jeg troede den ville omhandle - opklaringen af dette mord. Men det var langt fra tilfældet - løsningen af det mord kommer nærmest som en sidebemærkning til sidst. Så for mig har det været en skuffende omgang.

Men måske havde det været anderledes hvis jeg havde læst indhenteren først.

Vinderen af Pinse-pakken

Ta da den glade vinder, er fundet ved hjælp af findenvinder.dk.

Vinderen blev Gerda Bruhn. Skynd dig at sende mig din adresse så jeg kan få sendt de tre bøger til dig.

Stort tillykke, og jeg håber at du bliver rigtig glad for denne Pinse-pakke