fredag den 19. juli 2024

Døden kommer til Marlow af Robert Thorogood

Handling

Det er blevet januar, og livet går sin vante gang i Marlow, da byens mest prominente borger, sir Peter Bailey, inviterer Marlow-klubben til et cocktailparty i sit palæ, dagen før han skal giftes med sin sygeplejerske, Jenny Page. 

Marlow-klubbens førstedame, Judith Potts, beslutter sig for at tage med – det er trods alt kun et par huse længere oppe ad Themsen, og hvem siger nej til gratis champagne? Festen får dog en brat ende, da der høres et højt brag, og den kommende brudgom findes knust under et skab i sit arbejdsværelse. Døren var låst indefra, så politiet konkluderer, at der må være tale om selvmord. 

Judith er dog overbevist om, at Peter er blevet myrdet, og at han inviterede hende med til festen, fordi han havde en mistanke om, at nogen var ude på at dræbe ham. Nu er det op til Marlow-klubben at gøre alt, hvad de kan, for at finde morderen, før han eller hun slår til igen. 

Anmeldelse

Dette er 2. krimi i serien Marlow-klubben. Krimierne er i kategorien hygge-krimi. Der er tale om selvstændige krimier - som sagtens kan læses uafhængigt, men det er altid en fordel at læse en serie i rækkefølge.

Det er engelske krimier når de er bedst. Underfundige, spændende, specielle personligheder og alle personerne har kant. 

Den er skrevet i Agatha Christie stilen - Who's done it. Et af Agatha Christies fortrin er brug af psykologi. Det underspillede er i højsædet - og det elsker jeg bare. Det er den del af krimi-genren som nok ligger tættest på mit hjerte.

Hovedpersonen Judy er virkelig skarp. Der er fantastiske beskrivelser både af miljø og personer. Som læser er det så godt beskrevet at du sagtens kan forstille dig hvordan det hele ser ud og foregår.

Personskildringerne er rigtig gode - de har kant, er troværdige, spændende og meget engelske.

Hvis allerede har læst den første krimi i serien eller serien af Richard Osman om torsdagsmordklubben - så vil du også elske denne.

Krimihjerte giver krimien sine bedste anbefalinger.

Rigtig god fornøjelse.


Krimien er indlæst af Githa Lehrmann - jeg har lyttet den på Mofibo.

Krimihjerte giver Døden kommer til Marlow af Robert Thorogood 💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar