Anmeldelse af Stephanie Caruanas Smerten selv

Mickey Liebermann er ny i Rigspolitiets Psykologitjeneste, da han i 2008 bliver konfronteret med et makabert drab. En prisvindende fotograf er ikke bare blevet myrdet, men udskåret og efterladt til at forbløde i sin egen seng. Tilbagei 1980'erne bliver den omsorgssvigtede Eva til en ung kvinde, der drukner sig i sex for at dulme trangen til at dræbe. Mens Evas fortid nærmer sig Mickeys nutid, bliver han konfronteret med sider af sin personlighed, han troede, han havde sluppet. Mickey må se sig selv i øjnene for at undgå at blive den næste i rækken af nøgne, døde mænd.

Anmeldelse:
En meget usædvanlig spændingsroman/krimi. Den er jo nok mest en krimi, men så alligevel ikke. Det er ikke hverken en pageturner eller en hæsblæsende roman. Grunden til at den ikke er en pageturner, for mig ihvertfald, er at jeg lige skal karpere det læste i inden jeg læser videre. Tempoet i handlingen er ikke hæsblæsende, men alligevel sker der hele tiden noget.

Romanen er usædvanlig på den måde at at den meget barsk, der er ikke meget der overlades til fantasien -ihvertfald ikke når det gælder sex-delen. Herudover er den usædvanlig fordi at den blander den erotiske genre med krimigenren. Sex-delen er meget fremtrædende, for nogle vil den nok være for fremtrædende. Den er derfor noget helt for sig selv.

Hovedpersonen Mickey Liebermann er egentlig en person som er meget usikker på hvad han egentlig vil med sit liv. Denne usikkerhed bliver meget udstillet igennem romanen, men han ender dog med at blive klar  hvad han vil, både professionelt og med hans sexliv.

Normalt er jeg ikke meget for den erotiske genre, men da jeg havde hørt denne skulle være god, så gav jeg den en chance. Det var en god beslutning, for Stephanie Caruana kan noget med ord som ikke alle forfattere kan. Plottet fungerer rigtig fint.

Smerten selv er absolut et bekendtskab værd, men vær forberedt på at det også er en barsk læseoplevelse.

God læselyst.