Det hurtige svar, er at alt giver mig inspiration. Men vi bor fem minutters gang fra et fredet, rekreativt område der hede Dageløkke. Her er skov, marker og søer. Det er på daglige traveture i disse naturskønne omgivelser, i selskab med vores hvide schæfer, at samtlige mine romaner er født. Allerede fra barnsben har jeg haft en livlig fantasi, og den har jeg formået at holde fast i gennem livet. Før i tiden kunne jeg finde på, at tage ind til Hovedbanegården, finde et godt sted at sidde, hvor jeg kunne nærstudere de mange mennesker der kom og gik. Eller en bænk på strøget. Jeg er en nysgerrig natur, vil vide alt om de mindste, og for de fleste, ubetydeligste ting.
Deltager du på krimimessen/Bogforum? Hvis ja - hvad giver det dig som forfatter?
Jeg deltog i 2013 på Bogforum og 2014 på Krimimessen. På Krimimessen blev jeg interviewet på scenen af kulturjournalisten Jannie Schjødt Kold. Det var en rigtig god oplevelse og jeg befandt mig godt på scenen. Det betyder selvfølgelig meget for en forfatter, når man bliver inviteret med på events af den karakter. Især Krimimessen i Horsens, hvor jeg havde rig lejlighed til at møde en række af mine forfatterkollegaer.
Hvorfor elsker du krimi-genren?
Jeg holder meget af krimigenren og har gennem årene læst rigtig mange krimier. Nogle af de første var Maj Sjöwall og Per Wahlööes Martin Beck-serie. Disse romaner har utvivlsomt inspireret mig og er stærkt medvirkende til at jeg selv valgte genren.
Fortæl lidt om din skriveproces. Har du særlige vaner, som f.eks. at du skriver et særligt sted, tager i skriverhi? eller sådan noget.
Min skriveproces er forholdsvis enkelt. Det hele starter med et spændende plot, som jeg stille og roligt udbygger. En stor del af persongalleriet kom på plads i min debutroman, Fortidens Dæmoner, som udkom i 2011. Der er dog enkelte udskiftninger undervejs, men hovedpersonen er stadig politikommisær Marcus Falck. Når jeg har hovedplottet og størstedelen af persongalleriet på plads, begynder jeg at forfatte. Jeg er i besiddelse af en veludviklet fantasi, og det falder mig forholdsvis let at udvikle et solidt plot til spændende læsning. Jeg tvivler stærkt på, at jeg nogensinde løber ind i en af de såkaldte skriveblokader, som nogle af mine forfatterkollegaer med mellemrum døjer med. Jeg har skrevet fem kriminalromaner indenfor de sidste fire, fem år, og er pænt langt med den sjette.
Hvilken betydning mener du bogbloggere har nu og i fremtiden?
Bogbloggernes betydning bliver efter min mening større og større. Årsagen skal nok findes i den kendsgerning, at det kun er de største forfatternavne der får deres romaner anmeldt i de store dagblade og tv. Mine egne romaner er flere gange blevet anmeldt hos diverse bogbloggere og det er jeg selvfølgelig glad for.
Er det blevet nemmere eller sværere at skrive? (set over tid)
Det er rent fakrisk blevet nemmere. Øvelse gør mester. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke skriver. Det er blevet en livsstil, som jeg holder virkelig meget af.
Læser du selv krimier, nu hvor du skriver krimier?
Ja, jeg læser krimier. Mange krimier. Men jeg læser også andre genrer, som f.eks. slægtshistorier, familiekrøniker, biografier, digtsamlinger og historiske romaner.
Hvilke(n) bog/bøger har betydet mest for dit forfatterskab?
Det er svært at udpege en sådan bog. Grundlæggende tror jeg, at samtlige de bøger jeg har læst, har haft en eller anden betydning for mit forfatterskab. Hvis jeg skal nævne nogle af de bøger, der har haft størst betydning for mig, må det være:
Grøn var min barndomsdal af Richard Llewelyn
Et godt menneske af Dean Koontz
Skumringstimenn af Johan Theorin
Fælles for de forfattere er at de har rørt mig på en sådan måde at de for evigt har taget bo i min hukommelse. Tag f.eks. Richard Llewellyns formidable roman, Grøn er min barndomsdal, hvori han behandler sproget på en måde, så man betages, forføres og må læse romanen igen og igen. Den vil for altid stå for mig som et unikt og enestående eksempel på, hvordan det skal gøres.
Grøn var min barndomsdal af Richard Llewelyn
Et godt menneske af Dean Koontz
Skumringstimenn af Johan Theorin
Fælles for de forfattere er at de har rørt mig på en sådan måde at de for evigt har taget bo i min hukommelse. Tag f.eks. Richard Llewellyns formidable roman, Grøn er min barndomsdal, hvori han behandler sproget på en måde, så man betages, forføres og må læse romanen igen og igen. Den vil for altid stå for mig som et unikt og enestående eksempel på, hvordan det skal gøres.
9. Hvad har du liggende på dit natbord lige nu af bøger?
Lige nu ligger Steffen Jacobsens seneste spændingsroman, Gengældelsen, på mit natbord. Steffen er efter min mening stille og roligt ved at etablere sig som Danmarks bedste forfatter i den genre.
10. Hvis du skulle anbefale en bog, som ikke ligger på bestsellerlisten, hvilken skulle det så være?
Ud over mine egne, vil jeg gerne anbefale følgende bøger:
Eksperimentet af Dean Koontz
Forbandede yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky
Smeltedigelen af Jane Aamund
Et godt menneske af Dean Koontz
Den stumme pige af Hjort & Rosenfeldt
Stalker af Lars Kepler
Gengældelsen og Trofæ af Steffen Jacobsen
Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem
Johan Theorins triologi (Vinterstorm, Skumringstimen og blodlag)
Da jeg læst Lars Keplers, Hypnotisøren, var jeg på samme tid i gang med at skrive min første roman, Fortidens Dæmoner. Jeg var stort set færdig med manuskriptet, men valgte at skrive det om efter at have læst Keplers roman, som var skrevet i nutid: hvilket var ret usædvanligt, med tanke på, at langt de fleste romaner er skrevet i datid. Men jeg fandt det langt mere dynamisk, at læse hypnotisøren i nutid. Det var som om handlingen skete her og nu, som om man var en del af handlingen. Dette er den direkte årsag til, at samtlige mine kriminalromaner er skrevet i nutid.
Eksperimentet af Dean Koontz
Forbandede yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky
Smeltedigelen af Jane Aamund
Et godt menneske af Dean Koontz
Den stumme pige af Hjort & Rosenfeldt
Stalker af Lars Kepler
Gengældelsen og Trofæ af Steffen Jacobsen
Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem
Johan Theorins triologi (Vinterstorm, Skumringstimen og blodlag)
Da jeg læst Lars Keplers, Hypnotisøren, var jeg på samme tid i gang med at skrive min første roman, Fortidens Dæmoner. Jeg var stort set færdig med manuskriptet, men valgte at skrive det om efter at have læst Keplers roman, som var skrevet i nutid: hvilket var ret usædvanligt, med tanke på, at langt de fleste romaner er skrevet i datid. Men jeg fandt det langt mere dynamisk, at læse hypnotisøren i nutid. Det var som om handlingen skete her og nu, som om man var en del af handlingen. Dette er den direkte årsag til, at samtlige mine kriminalromaner er skrevet i nutid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar