Sara Blædel har lagt Louise Rick på hylden og har netop udsendt Bedemandens datter som er første del af en triologi. Jeg kan roligt sige at jeg savner ikke Louise Rick, jeg er ret vild med det nye univers.
Bedemandens datter handler i al sin enkelhed om at bedemandens datter Ilka skal have faderens bedemandsforretning i USA. Nærmere bestemt i byen Racine. Farens flyttede til USA da Ilka var 7 år, og siden hørte de ikke fra ham. Men nu skal Ilka altså arve. Farens nye familie i USA står ikke ligefrem klar med udbredte arme for at møde Ilka. Efterhånden som historien skrider fremad, bliver man som læser klar over at alt ikke hvad det lader til omkring faren. Der bliver sideløbende rodet op i en gammel mordsag - og det er ikke helt ufarligt.
Sara Blædel har med Bedemandens datter skabt et helt unikt univers. Jeg har i hvertfald aldrig tidligere læst en krimi hvor - hovedparten af handlingen foregår i en amerikansk bedemandsforretning - for den sags skyld heller ikke i en dansk bedemandsforretning. Sara Blædel formår at gøre det interessant og vedkommende. Som læser kommer du helt tæt på hvordan en bedemandsforretning fungerer i USA. En nærmest livslang opspring til ens egen begravelse havde jeg slet slet ikke forestillet mig - ej heller at man kunne få charms med asken som et smykke eller at en kiste alene kunne koste langt 30.000 kr. eller mere.
I forhold til personerne så kommer du helt ind under huden på Ilka. De personer som er tæt på Ilka kommer du også til at kende rigtig godt. Personerne er levende og vedkommende.
Det store spørgsmål er og bliver - hvem var Ilkas far egentlig? Hvad er det for et liv han har levet og finder Ilka ud hvad der egentlig foregår?
Sara Blædels univers, som er en triologi kan noget helt særligt. Da jeg læste den sidste side tænkte ej den kan da ikke slutte nu - jeg vil da vide noget mere. Så langt fra alt bliver altså rullet ud for læseren i denne første del. Der er en mordgåde som afsluttes fint, men hovedhistorien om Bedemandens datter - ja det varer nok lige et par krimier inden alle sløjfer er bundet på den.
Jeg er allerede blevet spurgt om den er al den hypen værd - og svaret hertil mener jeg helt klart er et stort og rungende JA.
Så jeg kan kun anbefale dig at finde den i din boghandel hurtigst muligt.
Rigtig god læselyst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar