Luksusferieboligerne ved Mirror Lake er en succes, og resortets ejer Rhys Lloyd har inviteret de lokale på champagne, så de kan møde deres nye rige naboer.
Årets fest er begyndt. Men ikke alle er der for at fejre, og inden midnat ligger Rhys’ krop livløs i søens kolde vand.
Kriminalbetjent Ffion Morgan er vokset op i byen og alle de mistænkte er hendes naboer, venner eller familie. I takt med at efterforskningen skrider frem dukker flere og flere løgne op til overfladen og viser, at selv Ffion gemmer på dystre hemmeligheder. Snart er det ikke et spørgsmål om hvem, der ønskede Rhys’ død … men hvem der i sidste ende dræbte ham.
Anmeldelse
i foråret udkom denne krimi af Clare Mackintosh. Det er en stand-alone lige som Clares andre krimier. Det har som altid været spændende at drage ind i Clares krimiunivers.
Handlingen er spændende, men jeg synes, alligevel at den vandrer i for mange retninger. Den fangede mig ikke helt så meget som jeg plejer at blive. Måske var det fordi at det psykologiske spændingsniveau ikke var lige så fremtrædende som det plejer at være.
Personskildringerne er levende, de kommer ind under huden på dig. Særligt Ffion - hende havde jeg indimellem lyst til at ruske i - hvad er det du er bange for. Det finder du dog ud af som læser hen af vejen.
Særligt beskrivelserne af dem/os omkring Mirror Lake - gav for mig bogen noget helt særligt. hvor "dem" er beboerne i luksusboligerne og "os" er beboerne byen og omkring Mirror Lake.
Er du i forvejen Clare Mackintosh fan skal du selvfølgelig også læse Mordet ved Mirror Lake.
Glæd dig til en spændende læseoplevelse.
Krimihjerte giver Mordet ved Mirror 💜💜💜💜 - de små hjerter skal illustrere at der er tale om 4 små krimihjerte ud af 6 mulige.
God fornøjelse med bogen.
Jeg har modtaget bogen som et anmeldereksemplar fra Forlaget Aronson
Det har som altid været en spændende læseoplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar