søndag den 1. juni 2025

Kodenavn Safir af Pam Jenoff

 Handling

1942. Den jødiske kvinde Hannah Martel er på flugt fra Tyskland for at komme i sikkerhed i Cuba. Men da skibet, hun er med, bliver afvist i havnen i Havana, er hun tvunget til at vende tilbage til Europa. Fortvivlet ser hun ingen anden udvej end at søge mod Bruxelles, hvor hendes kusine Lily bor med sin familie. 

Det er dog heller ikke ufarligt for hende at opholde sig i det besatte Belgien, og Hannah frygter for sit liv, men der er ingen sikker måde at komme ud af landet på. Da hun en dag støder ind i en mand ved navn Mateo, som efter alt at dømme er involveret i modstandsarbejdet, øjner hun en mulighed for at lave en byttehandel. Hvis hun hjælper ham, kan han måske hjælpe hende med at flygte? 

Men krigen raser, og da Lilys familie kommer i fare, må Hannah beslutte sig for, om hun skal afbryde sin egen mission for at forsøge at redde dem. Hvor meget er hun villig til at ofre for de mennesker, hun elsker?

Anmeldelse

Jeg har læst alle Pam Jenoffs bøger, der handler alle om 2.verdenskrig. Jeg har elsket dem allesammen.

Der er ikke tale om krimier, men mere historiske romaner. Romaner er inspireret af virkelige begivenheden, det gør dem ikke mindre fascinerende. 

Der er masser af gru, familieloyalitet, og hvem kan man stole på? Det viser sig at være det hele store spørgsmål.

Der er ikke mange af personerne der er, som de lader til være. 

Det er helt naturligt når nu meget af handlingen foregår i modstandsbevægelsen. 

Personerne er skildret som var de virkelige personer, hvor det er meget let at sætte sig ind i deres tankegang og handlemåde. De er troværdige og miljøbeskrivelser er også rigtig gode.

Hvem der er ven eller fjende - er til tider mere dunkelt end åbenlyst.

Kan du som jeg godt lide historiske romaner, så vil jeg helt klart anbefale dig at læse de historiske romaner af Pam Jenoff. De er virkelig gode. En rigtig pageturner.

Jeg vil gerne anbefale Kodenavn Safir af Pam Jenoff.

Rigtig god læselyst.


jeg kan desuden anbefale følgende bøger af Pam Jenoff:

Hittebarnets historie

Diplomatens hustru

Ambassadørens datter

Kommandørens sekretær

Kvinden med den blå stjerne

Krimihjerte har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Forlaget Alpha

Krimihjerte giver kun hjerter til krimi/spændingsromaner - derfor giver jeg ikke hjerter til historiske romaner.

lørdag den 31. maj 2025

Kongen af Esbjerg af Poul Madsen

Handling

Efter en hård valgkamp bliver Bjørn Svendsen formand for Arbejderpartiet. Det var aldrig lykkes uden hans tro støtter: hustruen Caroline og barndomsvennen fra Esbjerg, Carsten West, som nu er chefredaktør på tabloidavisen Express og overbevist om, at han har føling med alt, hvad der rører sig på den politiske slagmark. Lige indtil der dukker meget belastende fotos af Bjørn op, taget til et halbal i Esbjerg for mange år siden.

Hverken Bjørn eller Carsten skyr nogen midler for at afværge skandalen og holde på magten. Heller ikke selvom det er Carstens kone, tv-journalisten Julie, der har fået billederne overdraget af en gammel esbjergenser, der alle årene har vidst, hvad Bjørn er i stand til for at få sin vilje. Og sin magt.

Anmeldelse

Poul Madsen som du nok mest kender som den tidligere chefredaktør på Ekstra Blandet, har skrevet en politisk thriller. Det er meningen at det skal være en triologi.

Det er tydeligt at Poul Madsen ved en del om hvordan relationer i mediebranchen foregår - på godt og ondt. 

I bogen omtaler Carstens svigermor Carsten som "svinet" - det er faktisk som handlingen skrider frem en alt for pæn omtale af ham. 

Miljøbeskrivelserne af hvordan politik og medier på højere niveau foregår, er sikkert alt for realistisk. Det er faktisk ret skræmmende, hvad personerne er villige til at ofre for at vise loyalitet overfor gamle venner og deres rwlationer.

Personerne særligt Carsten, Bjørn og Julie er beskrevet rigtig godt, De har kant, men alligevel er Julie alligevel lidt for karikeret som følsom kvindelig journalist. Både Bjørn og Carsten har mange forskellige facetter - de har både lyse og mørke sider. 

Jeg var lidt skeptisk inden jeg startede - men jeg er simpelthen fløjet igennem bogen. En virkelig flot debut som forfatter til en politisk thriller. En thriller du bare flyver igennem, den er virkelig spændende.

Der er helt klart lagt op til en efterfølger - den skulle også være på vej. 

Selv om du ikke umiddelbart ser dig som læser af en politisk thriller - så vil jeg alligevel anbefale dig at læse denne.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Kongen af Esbjerg 💜💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Bogen kan lyttes/læse på Mofibo.

torsdag den 29. maj 2025

Drømme af bronze Faye#3 af Camilla Läckberg

 


Handling

Fayes eksmand, Jack, er død, men hun trues stadig af sin far, som er på flugt fra fængslet. Den mand, som burde være hendes største kilde til tryghed, er hendes største frygt. Og det er ikke kun hende selv, der er i fare, hun skal også beskytte sine nærmeste og sit livsværk, firmaet Revenge. 

For at planlægge sin endelige hævn samler Faye en kreds af kvinder og den eneste mand, hun stoler på. Men vil hendes plan lykkes, nu hvor hendes far tilsyneladende arbejder sammen med et forbrydernetværk og er farligere end nogensinde? 

Anmeldelse

Drømme af bronze er 3. og afsluttende bog i Camilla Läckbergs Faye - serie. Jeg vil mere kalde det en spændingsroman end en krimi. Ikke fordi der ikke dør nogen, det gør der. Man følger bare primært Faye igennem hele bogen.

Faye skal rigtig meget igennem, før Faye kan strække vejret frit.

Hvis du har læst de 2 første bøger om Faye, er jeg sikker på at du også vil nyde at læse denne. Det er en afsluttende historie på hele triologien. Derfor synes jeg du skal læse de 2 første bøger inden du giver dig i kast med denne. Jeg har godt kunne lide alle 3 bøger.

Bogen er skrevet meget levende, med en masse fart over fortællingen. Personerne har kant og er de er beskrevet som levende personligheder, meget realistiske. Miljøbeskrivelserne er rigtig gode. relationerne er ligeledes beskrevet rigtig godt.

Det er en levende, spændende fortælling hvor flere kvinder i fokus.

Jeg var hooked fra første til sidste side. For mig var det en rigtig pageturner.


Krimihjerte giver Drømmen om bronze 💜💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter.

Krimihjerte har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra forlaget Alpha.


torsdag den 8. maj 2025

De uendelig år af Pernille Juhl

Handling
Romanen baseret på en virkelig historie. I 1944 i det krigshærgede Berlin blev seks børn i alderen ni år og ned til otte måneder skilt fra deres mor. Igennem næsten et år måtte de klare sig selv. Uden voksnes hjælp rejste børnene hele vejen fra Berlin til Hamborg til fods. De gik gennem det kaotiske, krigsramte land, hvor sult og luftangreb, død og ødelæggelse var hverdagskost. Hvor det var alles kamp mod alle og handlede om at overleve. At de seks børn klarede sig gennem et utal af farer og strabadser er intet mindre end et mirakel. Historien er umenneskelig, for den handler om krig og grusomheder. Men den rummer også en stærk kærlighed og et rørende sammenhold. Den ældste af drengene, Hans Peter, der i 1944 var syv år, tegner et af de smukkeste portrætter, der er skrevet om en mor. En mor, der indgød sine børn en ubrydelig tro på, at hvis man bare holder sammen og stoler på Guds omsorg, så ordner det hele sig til sidst.  Under sin research til en af sine andre bøger stødte Pernille Juhl på Hans Peters barndomshistorie og besluttede, at den utrolige historie måtte fortælles. 

Anmeldelse
Det er en helt utrolig historie. Det var en grusom periode disse børn voksede op under.

At børnene overlever turen til Hamborg er helt uforståeligt. Moren er børnene faste holdepunkt. Sammenholdet og kærligheden til moren og hinanden er det, som får børnene igennem denne svære tid. Den svære tid viser sig dog ikke at slutte ved at krigen afsluttes. Hvad jeg mener med det, må du selv læse om De uendelig år.

Pernille Juhl fortæller her en historie, som jeg læste i mindre bider. Det var faktisk ret hårdt at læse. Som læser får du simpelthen så ondt af børnene, og alt det de skal igennem. Fra at være stolt af at være med i Hitlerjugend til at brænde alt hvad der kan vise den mindste sympati for Hitler. Alt ses gennem et barns øjne. Det er ikke småting de børn skal igennem.

Personskildringerne er fortalt så levende, at du som læser nemt ser det for dig. Miljøbeskrivelserne er helt unikke.

Det er tydeligt at Pernille Juhl er vant ti lat skrive historiske romaner, og det gør hun rigtig godt.

Er du interesseret i 2. verdenskrig så vil jeg meget gerne anbefale denne roman. 

Jeg synes det er en rigtig vigtig bog, særligt i den tid vi lever i lige nu.

Rigtig god læselyst.

Du kan også finde den på Mofibo.

Selv om jeg læser og omtaler historiske romaner ,så giver jeg dem ikke hjerter.

jeg har modtaget bogen som et anmeldereksemplar fra forfatteren.




tirsdag den 6. maj 2025

Det første offer af Elsebeth Egholm

 


Handling

I krig er det første offer som bekendt sandheden.

Under en støttedemonstration i Aarhus for Palæstina sætter en koranafbrænder ild til både koran og gemytter, og en ung demonstrant bliver klemt under en politimotorcykel. Samme aften bliver motorcyklisten og to kolleger hængt ud på de sociale medier med fotos, private oplysninger og en opfordring: ’Gå efter strisserne, der støtter statsministeren og hendes syge forsvar for Israel’.

Dagen efter bliver motorcyklisten Bitten Graa fundet banket til ukendelighed, og overfaldet skaber panik og frygt, især blandt politifolk. Hvem står bag?

Bitten Graa dør af sine kvæstelser, en niårig jødisk pige kidnappes, og kidnapperne kontakter Dicte med deres politiske krav og trusler mod pigen. Kidnapningssagen ledes af linjechef fra PET Steen Harder, mens det lokale politi køres ud på et sidespor.

Konflikten fra Mellemøsten er landet i Aarhus Dicte får hademails, og PTSD-ramte Bo tager til Gaza. Imens kæmper Dicte for at finde sandheden om Bittens død og Sofies kidnapning. Hendes mission vanskeliggøres af misinformation, trusler og løgne. For der er krig, ikke kun i Mellemøsten, men også mellem kønnene og på sociale medier. Og i krig er sandheden som bekendt altid det første offer.

Anmeldelse

Jeg blev så glad, da jeg hørte at den næste bog som Elsebeth Egholm skrev på var en Dicte-krimi.

Så jeg har glædet mig rigtig meget - i rigtig længe på at kunne læse Det første offer.

Der er meget i Dicte 10, som er som det plejer at være - men så alligevel ikke. 

Som læser bliver du rigtig hurtigt draget ind i Dictes univers. Dicte er som hun plejer, ikke altid nem at danse med. Der er der ikke noget nyt under solen. 

Til gengæld er det et helt fantastisk plot, hvor absolut intet er som det ser ud på overfladen.

Elsebth Egholm skriver i et flydende, medrivende sprog. Nu har jeg selv boet i og omkring Århus i mange - så det var lidt som at være en del af historien.  Særligt miljøbeskrivelserne er rigtig gode. Og ja Cafe Casablanca - der er der altså hyggeligt at sidde ude ved gaden med en god veninde og nyde en kold drink. 

Heldigvis slipper man som læser selv for at sætte livet på spil. Det gør Dicte så til gengæld i overmål. 

Det har været en ren fornøjelse at være sammen med Dicte igen. Jeg håber og krydser fingre for mange flere historier om og med Dicte. Jeg har i hvertfald været godt underholdt.

Hvis du er glad historierne om Dicte så skal du straks skynde dig ned til den nærmeste boghandel - eller hvor du normalt finder dine ynglingsbøger. Du kan roligt glæde dig.

Krimihjerte giver Det første offer af Elsebeth Egholm 💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Du kan også finde krimier på Mofibo.

Jeg har modtaget krimien som et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

torsdag den 27. marts 2025

Ud af mørket af Heidi Amsinck


Handling

Niårige Matilde Clausen forsvinder sporløst fra en legeplads midt i København, og en febrilsk eftersøgning sættes i gang. 

Da en mulig forbindelse aftegner sig til en uopklaret efterforskning om en anden forsvundet pige, tiårige Lea Høgh, genoplever kriminalkommissær Henrik Jungersen et mareridt, der i sin tid nær kostede ham jobbet. 

Desperat efter at bøde for fortidens fejl må Henrik mod sin vilje række ud efter hjælp fra Jensen, journalist på Dagbladet – og hans tidligere kæreste. Jensen kaster sig hovedkulds ud i efterforskningen, en kærkommen anledning til at fortrænge den store forandring, der er på vej i hendes liv. 

Hvad skete der med Lea, og hvor er Matilde? 

Anmeldelse

Jeg er vild med denne serie om journalisten Jensen. Dette er 4. bind i serien om Jensen. 

Jensen er en helt fantastisk personlighed. Hun er stædig ud over alle grænser. I denne krimi er Jensen gravid, det gør det ikke lettere at være ansat på et dagblad i vanskeligheder. Margrethe - Jensens chef har altid set en stjerne i Jensen. 

Personskildringerne er spændende. De er aldrig - som i aldrig stereotype.  Det er alle personer med mange facetter. De bliver aldrig kedelige - og du vil altid gerne vide mere om personerne, særligt de gennemgående personer.

Krimien er en rigtig pageturner. Pas på måske kan du slet ikke slippe krimien. Det har jeg i hvertfald haft svært ved.

I skrivestil minder serien meget om Lone Theils krimier.

Heidi Amsinck er en stor stjerne på krimihimlen - hun er helt sikkert kommet for blive.

Ud af mørket får mine bedste anbefalinger.

Krimihjerte giver Ud af mørket 💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Hele Jensen serien kan du også finde som ebog/lydbog på Mofibo.

Rigtig god fornøjelse.


Krimihjerte har modtaget krimien som et anmeldereksemplar fra forlaget Gutkind.

mandag den 17. marts 2025

Boghandlerens hemmelighed af Eva Maria Fredensborg

Handling

Max Wenzel lever et fredsommeligt liv i sin lille boghandel Wenzel Krimi & Spænding. 

Kunderne er, som han selv, noget oppe i årene, men en dag træder den unge kvinde Bolette Fischer ind gennem døren, og efter en lidt uheldig start ender Max med at tilbyde hende ansættelse. 

Ti måneder senere forsvinder Bolette sporløst. En af boghandlens kunder, politimanden Liam Birk, begynder at grave i sagen, og snart tvinges Max til at tage livtag med den fortid, han har brugt mere end femogtyve år på at flygte fra.

Anmeldelse

Endelig kom der en ny krimi fra Eva Maria Fredensborgs hånd. 

Da den kom ind af døren, havde jeg store forventninger til krimien. Eva Maria Fredensborg plejer at kunne sætte en spændende krimi sammen, som fejer benene væk under dig. Det var også mine forventninger til Boghanderens henneligheder. 

Lad det være sagt med det samme - jeg blev ikke skuffet. 

Jeg vil ikke fortælle noget om handlingen, så kommer jeg nok bare til at afsløre for meget.

Jeg har selv tidligere boet både på Christianshavn og lige ved Nordhavn st., så rigtige mange af stederne som omtales og beskrives i krimien kender jeg godt. Nogle mere end andre. 

Så det var faktisk nærmest som at være der selv, heldigvis var mit liv noget roligere end hovedpersonerne i denne bog.

Det er en selvstændig bog - den lægger desværre ikke op til at det bliver en serie. Der er steder i krimien - hvor der er lænestole placeret - en af dem kunne jeg da godt slå mig ned i et stykke tid. Det ville være som Tanja siger i bogen - som at komme i himlen.

Historien er skrevet så du bare flyver gennem historien. Sådan en bog som du bare ikke kan slippe. Den ene side vender bare.

Samtidig er det også ret sjovt som krimifan, at der er mange krimier som jeg udmærket kender er med i historien.

Har du læst Eva Maria Fredensborgs tidligere krimier - så er jeg sikker på at du vil elske denne. Har du til gengæld endnu ikke stiftet bekendtskab med Eva Maria Fredenborgs krimiunivers - så er det på tide at du gør det nu.

Krimihjerte giver 💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Rigtig god læselyst.

Krimien er modtaget som et anmeldereksemplar af forfatteren.


søndag den 16. marts 2025

Røde af Jakob Melander

Handling

Eksbetjenten Røde arbejder som livvagt for mindre pæne udenlandske forretningsfolk – parat til at tage en kugle for andre. Da hans tidligere chef og gode ven fra Politiskolen omkommer i en brand, lover Røde vennens enke at gennemgå sagen, for er der virkelig tale om en ulykke, som politiet hævder?

Sandheden om branden presser ham fra alle sider: Politiledelsen, som fyrede ham, er på nakken af ham, de tidligere kolleger ser skævt til ham, en eksminister gør alt for at spænde ben for hans efterforskning – og privat er han på kant med sin journalistkæreste, Hannah, og en gruppe klimaaktivister.

For efterhånden som maskerne falder, tvinges Røde til også at kaste et kritisk blik på sig selv. Tåler hans egne hemmeligheder dagens lys?

Anmeldelse

Med Røde er Jakob Melander tilbage med en fantastisk spændende krimi. Der er tale om en helt ny  krimi-serie.

Der er spænding og forvinklinger hele vejen igennem krimien. Røde er en person med masser af kanter, han er på ingen måde en person som bare flyder med. Røde har temperament - og masser af det. Det er sjældent han tænker sig om 2 gange inden han handler på sine tanker. 

Da Røde kontaktes af sin vens enke. Forsøger Røde at hjælpe - det bliver med livet som indsats. Røde leder efter mønstre - som kan hjælpe ham i opklaringen af, hvad der er sket og ikke mindst hvorfor.

Forsiden kan jo noget helt for sig selv - en Tesla i brand - det er da symbolik. Men da forsiden blev lavet var virkelighedens verden en helt anden. Men på en måde giver det nu alligevel rigtig god mening. 

Krimien er rigtig godt skruet sammen. En rigtig pageturner - hvor du bliver fanget ind i Rødes verden allerede fra første side. Personerne er troværdige og med kant. De er på ingen måder stereotype. 

Kender du allerede Jakob Melanders forfatterskab - så vil du ikke gå glip af denne. Har du endnu ikke læst noget af Jakob Melander så er det et virkelig godt tidspunkt at starte på.

Krimihjerte giver Røde af Jakob Melander 💜💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter

Rigtig god læselyst.

Du kan finde den i din lokale boghandel. Den findes også som ebog/lydbog på Mofibo.

Krimihjerte har modtaget krimien som et anmeldereksemplar fra Forlaget Grønningen 1.




mandag den 10. marts 2025

Hedeland af Inger Wolf

Handling

Politiassistent Nelly Birkebæk er netop flyttet fra Aarhus til den midtjyske by Hedeborg, hvor hun drømmer om et roligere arbejdsliv ved lokalpolitiet.

Men hun når ikke engang at komme på plads i sit nye hjem, før hun kaldes ud til en højst ulykkelig drabssag.

Hedeland er første bind i en ny krimiserie af Inger Wolf.


Anmeldelse

Jeg blev SÅ glad da jeg fandt ud af at var en ny krimi på vej fra Inger Wolf. Starten på en helt ny serie - Wauw - jeg glædede mig bare til at komme i gang.

Jeg er bare fløjet igennem krimien. Den er simpelthen bare helt fantastisk. En pageturner uden lige - og morderen havde jeg ihvertfald ikke gættet.

Hedeborg er ikke så roligt et sted som Nelly havde forestillet sig. Nelly og hendes søn Matthias falder hurtigt til. 

Som altid i Inger Wolfs krimier er hovedpersonen en person med kant. Man kan sige meget om Nelly, men en stereotyp efterforsker er hun ihvertfald ikke. Droner er også et vigtigt redskab, i krimien. Det er da ihvertfald ikke urealistisk at du som person ville føle bare en smule paranoia - hvis der var sådan en som hele tiden var i din nærhed.

Med Hedeland er Inger Wolf tilbage i krimigenren med en politi-efterforsker. Krimien har været længe undervejs, men den har været hele ventetiden værd.

Du bliver som læser, draget ind i historien så du nærmest lever i historien. Inger Wolfs fortælleteknik er her leveret med superb spænding og kold rislen ned af ryggen.

Inger Wolf er en funklende stjerne på den danske krimihimmel - som fortjener et meget større publikum end dem som allerede kender Inger Wolf.

Jeg kan kun anbefale dig at skynde dig ned til din lokale boghandel efter et eksemplar. Så du ikke bliver snydt for skøn skøn læseoplevelse.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Hedeland af Inger Wolf 💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Du kan også finde Hedeland på Mofibo.

Krimihjerte har modtaget krimien som et anmeldereksemplar fra forlaget Modtryk.

 



søndag den 9. februar 2025

Gill Thompsons historiske romaner

Gill Thompson skriver nogle virkelig gribende historiske romaner.

På dansk er der udgivet 4 historiske romaner, alle er skrevet med udgangspunkt i virkelige begivenheder.

De er handler alle 4 om begivenheder i forbindelse med 2. Verdenskrig.

Verdener imellem os: 

Handler om børn som angiveligt er forældreløse. Her følger vi Jack som sender til Australien. Det er en meget gribende historie om en mor og søn som bliver adskildt under et bombeangreb. Moren (Molly) mister hukommelsen og er indlagt på et hospital. Jack bliver anbragt på et katolsk børnehjem. Lige efter 2. verdenskrig bliver han sendt sammen med en masse andre børn til Australien.  

Herefter sker der rigtig meget for hver af dem. Noget godt - andet ikke så godt. 

De 4 bøger som er oversat til dansk og udgivet af Gutkind, er følgende:

Verdener imellem os

To dybe åndedrag

Pigen på Perron 1

Søstrene ved fyret

Jeg vil gerne anbefale alle bøger.

Jeg har lyttet bøgerne på Mofibo, hvor de også findes som ebøger.

Rigtig god fornøjelse.

torsdag den 6. februar 2025

Kulmørket af Pernille Boelskov

 

Handling

Da en lille pige forsvinder under en udflugt i skoven på Bornholm, opdager efterforsker Lars Bohn Hansen et skelet.

Skelettet ligger begravet i en af skovens gamle minegange. Knoglerne stammer fra en ukendt kvinde, der blev myrdet for årtier siden. Efterforskningen fører Lars dybt ind i de glemte minegange i jagten på den dødes identitet. 

Men snart rykker uhyggen helt tæt på Lars – og efter et nyt drab får han for alvor brug for hjælp fra sin kusine, præsten Agnethe Bohn. Sammen må de endevende familiens hemmeligheder for at opklare sagen.

For hvem dræber i mørket? Og er de klar til at leve med de afsløringer, de graver frem?

Anmeldelse

Kulmørket er 4. selvstændige i krimi med Agnethe Bohn som hovedperson. Der er er ikke mange hovedpersoner i krimier som er præster. Allerede her skiller Pernille Boelskovs krimier sig ud.

Man kan godt læse krimierne hver for sig - men man misser noget af baghistorien ved ikke at læse serien kronologisk.

Kulmørket er en rigtig spændende krimi - hvor der tages hul på en løse ender omkring Agnethe Bohns forhistorie. Der er også rigtig mange psykologiske aspekter. Hvem ville ikke blive ude af selv hvis ens datter var på tur med børnehaven og der så var et barn som sporløst forsvandt.

Dette er den bedste af Pernille Boelskovs krimier. Jeg glæder mig til at finde ud af hvad Pernille Boelskov finder på i sin næste historie.

Der er rigtig mange flotte miljøbeskrivelser fra Bornholm. Personskildringerne er vedkommende, personerne har kant og naturlige.

Krimien er skrevet i et flydende sprog, som går at flyver igennem den. Den er spændende fra start til slut.

Har du endnu ikke læst noget af Pernille Boelskov kan jeg kan anbefale at du kommer i gang. 

Krimihjerte giver Kulmørket 💗💗💗💗💔 (4,5) ud af 6 mulige krimihjerter

Krimihjerte har modtaget krimien som et anmeldereksemplar fra Forlaget 4. til venstre.

Ud over denne krimiserie også anbefale Lytteposten 1980.

Du kan finde alle bøgerne af Pernille Bielskov på Mofibo.

onsdag den 5. februar 2025

Miss Austen efterforsker af Jessica Bull

 


Handling

Hampshire, 1795. Den unge Jane havner midt i en mordgåde, da liget af en hattemagerske dukker op i et linnedskab. 

Mistanken falder hurtigt på Janes bror, da han bliver taget med den afdødes smykker på sig. Politiet betragter mordsagen som afsluttet, men Jane kan ikke slippe mysteriet. 

Hun er sikker på, at hendes bror er uskyldig, og at der er mere til mordet, end man først skulle tro. 

Den kvikke og vittige Jane fortsætter efterforskningen på egen hånd og kommer på sporet af en forbrydelse, hvor intet er, som det først tager sig ud.

Anmeldelse

Tænk sig at komme tilbage til Jane Austens tid, og ikke mindst opleve Jane Austen som detektiv.

Det havde jeg ikke regent med at jeg ville komme tid. Jeg har ikke fortrudt et øjeblik.

Det var en fornøjelse at opleve Miss Austen som mysterie-knuser.

Der er rigtig mange gode beskrivelser af hendes hverdagsliv. Den har alt det bedste for en hygge-krimi - du får både en krimi, med hang til smil på læben.

Der er fantastiske miljøbeskrivelser og vidunderlige personskildringer. Leder du mere efter blodige mord og uhygge - så er det nok ikke lige denne du skal læse.

Men den er både sjov og spændende.

Jeg vil gerne anbefale den - jeg var ihvertfald godt underholdt.

Krimihjerte giver Miss Austen efterforsker 💜💜💜💜 ud af 6 hyggelige krimihjerter.

Jeg har modtaget den som anmeldereksemplar fra Harper Collins Nordic DK.

Du kan også finde på Mofibo både som lydbog og ebog.


tirsdag den 4. februar 2025

Ildmageren - Blodengel 4 af Lotte Petri

Handling

En skole brænder delvist ned, og et lig bliver fundet på brandtomten. Ofret er så forkullet, at kun en obduktion kan afgøre, om det er en mand eller kvinde.

Retsmediciner Hack Grandahl finder en genstand i liget, en uhyggelig signatur, der peger på, at en seriedrabsmand er på spil. En pyroman har over længere tid hærget i lokalområdet, og alle tænker, at det kun er et spørgsmål om tid, før gerningsmanden slår til igen.

Drabsefterforsker Sofie Engell bliver sat på sagen. Hun har netop været til julefrokost sammen med kollegaerne fra E-Gruppen, en fest, hvor hun bliver vidne til noget, der gør, at hun beslutter sig for at fejre julen helt alene, hvilket hendes makker og kæreste, Walter Bjørn Andersen, bliver meget oprørt over. 

E-Gruppen er presset, fordi de mange pyromanbrande trækker et blodigt spor efter sig med ulykkelige pårørende og skræmte borgere. Da en ung kvinde bliver bortført, og en ny ødelæggende eksplosionsbrand bliver antændt, føler Sofie, at det hele er kommet ud af kontrol. Ildspåsættelserne rykker nærmere, pludselig bliver det personligt, og hun føler sig truet på livet.

Anmeldelse

Dette er 4. krimi i serien med Sofie Engell som efterforsker.

Ildmageren er spændende fra start til slut. En rigtig pageturner. Den er ikke for sarte sjæle - så er du advaret.

Lotte Petri skriver krimier med nerve, psykologi og til tider er de også ret makabre. I denne synes jeg primært at der er vægtet det psykologiske og i lidt mindre grad på det makabre. 

Der er en del gode miljøbeskrivelser og persongalleriet er vedkommende og nærværende.

Sofie Engell er som det sammensatte menneske hun, noget helt særligt. Sofie kommer ofte ud i situationer hvor hendes liv kommer i fare. Ildmageren er ikke nogen undtagelse.

Jeg var rigtig godt underholdt.

Har du læst de andre 3 krimier i serien - så skal du selvfølgelig også læse denne.

Rigtig god fornøjelse.

Krimihjerte giver Ildmageren af Lotte Petri 💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter.

Krimihjerte har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra forfatteren.

Ildmageren kan også findes som lydbog eller e-bog på Mofibo.