mandag den 14. oktober 2013

Historiske krimier

En forfatter som er rigtig god til de historiske krimier, ja det er helt klart Lene Kaaberbøl.

Lene Kaaberbøl har skrevet Kadaverdoktoren og Det levende kød. Det er nogle rigtig gode krimier. Min favorit er Det levende kød, nok fordi at jeg lige skulle vænne mig til at hovedpersonen er en kvinde som nærmest er en form for hjemmelært læge. Hun er ikke uddannet læge, fordi at hun som kvinde ikke kan komme på universitet.

Krimierne foregår i Paris i Frankrig. Det at hun overhovedet får lov at arbejde som læge, er hendes far skyld. Han arbejder som retsmediciner, og det er af denne vej at hun bliver indblandet i opklaringen af forskellige mord. Han synes, at også piger skal have en uddannelse, det er dog ret ilde set i omverdenen.

Lene måde at skrive på gør at man som læser lever sig ind i hovedpersonens verden. Den eneste hæge ved det er at bøgerne alt for hurtigt er læst.

I Det levende kød, kommer man rigtig tæt på hovedpersonen. De oplevelser hun får ved at søge om at komme ind i denne mandsdominerede

Forholdene, eller nærmere forskellen i de forhold man levede under i 1900-tallet, alt efter om man var født rig eller fattig eller midt i mellem er meget levende beskrevet.

På et tidspunkt læste jeg alle Christian Jacqs bøger om det gamle Egypten, de var også rigtig gode, særligt når man som mig var meget fascineret af den tid. Christian Jacq var dog så snedig at mange af hans historier færdiggøres over 3-4 bind. Men jeg elskede dem alle sammen, da de også gav et fint indblik i livet dengang. De var skrevet på en måde så siderne nærmest vendte sig selv.

Det er helt samme kunst Lene Kaaberbøl er i besiddelse af i Kadaverdoktoren og Det levende kød.

Der findes mange andre som skriver gode krimier med afsat i forhistorien. Så kan du lide historiske romaner, var det måske noget at prøve.

Jeg vil ihvertfald gerne varmt anbefale Lene Kaaberbøls historiske krimier.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar