onsdag den 30. oktober 2013

Spændingsromaner når de er bedst.

I dette blogindlæg vil jeg skrive om spændingsromaner som kan noget særligt. De nedenstående er mine bud.



Helle Vincentz har jeg desværre kun læst en en enkelt bog af, men det er bestemt en mangel. Heldigvis er det jo en ting som kan rettes. Du kan på fredag læse en anmeldelse her på siden af Nukaakas Kabale. Emnet omkring udvindingen af Grønlands undergrund er da så aktuel som det kan blive. Alle landes politikere ønsker jo det som de anser for at være det bedste for deres land. Men hvem skal bestemme hvad der er bedst? At kineserne gerne vil have adgang til de mere sjældne jordarter kan jo nok ikke undre nogen, men der er jo også mange andre lande som har interesser i Grønlands undergrund og Nordpolens undergrund. Hele dette spil er en spændingsroman værdig, virkeligheden kan nogen gange overgå fantasiens - og ja det tror jeg også sagtens at den kunne her.



Leif Davidsen synes jeg skriver fantastisk godt. Den russiske sangerinde var den første af hans spændingsromaner som jeg læste. Det er jo mange år siden den udkom, men siden har jeg været en stor fan af Leif Davidsen. På årets krimimesse var jeg så heldig at møde ham på krimifans stand, hvor  billedet er taget. Leif Davidsen tager i mange af hans romaner udgangspunkt i den tidligere østblok. I den forbindelse bruger han naturligvis en del af den viden han fik mens han var korrespondent i Moskva. Noget har selvfølgelig ændret sig siden, men meget af det politiske spil og magtintrigerne er nok intakte. Spændingselementet er noget som er centralt i alle bøgerne Leif Davidsen. Det er ikke nødvendigvis sådan at der er mange som bliver myrdet, det handler til gengæld meget om det psykologiske. For hvad var det som fik morderen til at blive morder? Og hvilken rolle spiller det politiske i hændelsesforløbet. Det sidste er ofte en væsentlig del af Leif davidsens romaner.
I modsætning til Helle Vincentz og Leif Davidsen, er Lars Kofoed spændingsroman hans første. Det synes jeg han er sluppet rigtig godt fra. Allerede  på den første side slippes spændingen løs. Det politiske spil i Spanien er et bærende element. ETA kæmper med sig selv, skal de fortsætte det voldelige spor eller gå diplomatiets vej- eller kan man få begge dele? Højtstående personer i den spanske regering forsøger at beholde magten, komme til magten - så det ikke så pæne politiske spil kommer frem - og det er ikke noget specielt syn. Det er en rigtig god spændingsroman. Så er du til spændingsromaner skulle du prøve den - jeg tror ikke du bliver skuffet. Den slog ihvertfald benene væk under mig.

God fornøjelse med mine bud på spændingsromanforfattere som kan noget helt særligt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar