Jakob Knudsen har senest udgivet krimien Når engle græder blod.
Krimien handler kort fortalt om:
Alt tegner lyst for de kenyanske tvillinger Samuel og Bernard, da de optages på en lokal løbeskole, men et par år senere brister alle forhåbninger. Under et maratonløb i København falder Berhard om, død af en blodprop i hjertet. Dagen efter findes en tysk forretningsmand brutalt dræbt på SAS Hotel. Gerningsstedet giver ikke kriminalkommisær Kristian Swane nogen spor at gå efter, med det gør til gengæld afhøringen af en kollega til afdøde. For det viser sig, at tyskeren både har haft et forsøgscenter, der eksperimenterer med bloddoping på vegne af et kendt cykelhold, og at der har været en lyssky forbindelse til den afdøde maratonløber og en forsvundet tvillingebror. Snart går det op for Swane, at han står med en usædvanlig kompliceret sag, hvor kyniske forretningsmænd har benyttet alle midler i jagten på sportslig succes. Men hvad er forbindelsen til det københavnske rockermiljø, som nu jagter den forsvundne tvillingebror, hvordan finder Swane, drengen inden det er for sent og hvem er det, der helt på egen hånd er i gang med hævne Berhards død?
Anmeldelse:
"Når engle græder blod" er en rigtig pageturner, hvor siderne nærmest vender sig selv. Man flyver bare igennem historien. Så man kan roligt sige at jeg var mere end godt underholdt.
Der er nogle rigtig gode personskildringer, særligt den svenske sportsdirektør på et internationalt cykelhold er god. Han fremstår meget kynisk, og afspejler vel meget godt det som os - som ikke har været tæt på cykelsporten - tror at tingene er foregået på.
De 2 afrikanske drenges liv før og efter optagelsen på den lokale løbeskole, er virkelig godt beskrevet. Man får hurtigt fornemmelsen af at den løbeskolen ikke helt er hvad den giver sig ud for at være. Men det er nok nærmere det netværk som den tyske forretningsmand benytter sig af i en trængt situation som der er noget i vejen med.
Samuel jagtes af det københavnske rockermiljø, og det bliver noget af en jagt. I den forbindelse sker der ting og sager, så man hele tiden holdes på pinebænken med hensyn til Samuels videre skæbne.
Dette er en krimi med noget på hjerte. For helliger målet altid midlet? Det er der nok delte meninger om. Jeg kan rigtig godt lide at der også i krimier sættes fokus på emner som er oppe i tiden, men også at der kan sættes spørgsmålstegn ved moral og etik.
For "hævneren" i bogen kan man jo sagtens sympatisere med, men kan man sige at denne form for selvtægt kan tillades i et retssamfund? Ja det er jo spørgsmålet. Her slutter krimien så af med et tvist som jeg ikke lige havde regnet med.
Så krimien har både underholdt mig og fået mig til at tænke på om jeg synes bevæggrundene for myrderierne er acceptable. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på, da jeg så afslører for meget. Men lade være op til andre at tænke over.
Jeg havde kun én anke, at krimien var for hurtigt læst.
Så jeg kan kun anbefale "Når engle græder blod"
God læselyst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar