Så kom efterfølgernen til Afsporet, som var første del i krimiserien om Ravn. Du kan læse min anmeldelse af Afsporet HER.
Ravn forsøger at sælge sin lejlighed, og denne gang lykkes det. Da Ravn skal rydde op i lejligheden finder han en af Evas gamle mobiler. Han får fat i en oplader, og læser nogle SMS'er som får Ravn til at tro at Eva - hans myrdede kone - har haft en affære. Men Ravn kan ikke finde ud af hvem afsenderen er - han opsøger sin gamle ven og kollega Mikkel. Som efter noget tid afslører noget som Ravn egentlig ikke ønskede at vide.
På samme tid har Ravn lagt mærke til en kvinde som sidder i en bil tæt på hans husbåd Bianca - gennem en uges tid. Kvinden hedder Linda, og hendes bror har været forsvundet i over et halvt år. Politiet har efterlyst broderen men det er der ikke kommet noget ud af. Linda opsøger Ravn for at få ham til at arbejde for hende som privatdetektiv.
Sideløbende med denne historie følger man Stasiagenten Hausser, som er ansat i den hemmelige afdeling Z. I den sidste tid inden murens fald går Hausser nærmest desperat efter familien Schumann (Cristoffer, Lena og datteren Renate) - i en kamp om tiden inden DDR falder fra hinanden, kan Hausser så nå at fælde Christoffer?
Det er en rigtig god krimi, men i denne synes jeg faktisk ikke at det er Ravn som er den bærende person men derimod Stasi-agenten Hausser. Med Hausser får man et indblik i hvordan det var at leve bag jerntæppet i DDR. Det er også rigtig spændende at følge ham, fordi at han tænker så anderledes end mange andre. Men helliger målet altid midlet?
Plottet er ja hvad skal jeg sige, det er ok - der er bare det at jeg aldrig fandt ud af hvad motivet var. Det er ærgerligt, for så sidder man tilbage og ikke rigtig har fået bundet alle knuderne. Spændingsniveauet holder sig hele vejen til slut.
Sprogmæssigt, er det altid en fornøjelse at læse en bog af Michael Katz Krefeld. Man flyver også igennem bogen.
Selve historien er også fængslende, og meget spændende. Jeg har nu også altid været glad for spændingsromaner som omhandler konflikten mellem øst og vest. Det er der en del af i denne historie.
Rigtig god fornøjelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar