Du går ikke alene er nummer 11 i serien om Kriminalkommisær Anders Knutas og vicekriminalkommisær Karin Jacobsson. De seneste i serien har jeg synes var ok at læse, men også lidt tynde i det.
Denne er forholdsvis kort, men til gengæld flyver du igennem krimien, og jeg synes bestemt at den holder et pænt højt niveau. Så efter min mening så slår Mari Jungstedt med Du går ikke alene fast at hun er én af de bedste nordiske krimiforfattere.
Johan og Emma flyttede til Stockholm i "Den sidste akt", og faktisk er jeg godt tilfreds med ikke at skulle læse om deres forhold i denne bog.
Normalt er Anders Knutas den centrale person i Mari Jungstedts krimier, men denne gang er det Karin. Anders er deltids sygemeldt efter oplevelserne i den forrige krimi. Efter den traumatiske oplevelse, får Anders Knutas en svær depression. Den kæmper han for at komme ud af.
Historien handler om at en lille pige bliver kidnappet. Men hvem har taget pigen? Efter et par dage bliver pigen efterladt samme sted som hun blev kidnappet. Politiet arbejdet på at finde ud af hvem der kidnappede den lille pige Vilma, men er helt på bar bund. Kun et par dage efter at Vilma er kommet tilbage tager en anden familie på marked, det er en familie med en del hemmeligheder. På dette marked forsvinder datteren Heidi på 3 år. Er der en forbindelse mellem de to kidnapninger?
Krimien handler grundlæggende om svigt, kærlighed og kontrol.
Jeg synes det er en rigtig god hyggekrimi. Den er spændende, men også grum i al sin enkelhed.
Mari Jungstedt skriver let og flydende. Så lige pludselig er du færdig med bogen. Jeg sad glad tilbage med en dejlig læseoplevelse.
Rigtig fornøjelse med denne Mari Jungstedt krimi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar