tirsdag den 28. juli 2020

Sort arv af David Garmark

Handling
November. Regnen vælter ned fra den grå, sønderjyske himmel. Max Munk tager til Ribe for at stille sin døende far det spørgsmål, der har plaget ham, siden han forlod byen for 25 år siden: Hvad ved faderen om sin datter Eleonoras selvmord? Men Munk må med gru sande, at den gamle greve rummer langt mere oprivende hemmeligheder.

Munk møder sin gamle flamme Edith. Hun beder ham finde sin forsvundne datter Caroline, mens området rystes af drabet på en lille dreng – angiveligt begået af en ulv. Forsvindingssagen leder Munk på sporet af sin egen familie i 1700-tallet, dæmonbesættelse og dystert begær. Og da Merian ankommer, og begge udsættes for attentatforsøg, indser Munk, at der er stærke kræfter på spil, for at de ikke skal finde Caroline.

Sort arv er andet bind i krimiserien om Max Munk og Merian Takano.

Anmeldelse
Sort arv er mit første bekendtskab med David Garmarks forfatterskab, men det bliver ihvertfald ikke sidste gang jeg skal høre/læse en krimi fra denne forfatter.

Jeg har hørt den som lydbog. En ekstra gevinst ved det at det er forfatteren selv som læser op. Det var en fornøjelse at være i selskab med David Garmark i den tid krimien varede.

Det er en yderst velskrevet krimi, men masser af tvist. Der var dog tidspunkter hvor jeg havde mere end lyst til at skrige - Så tag dig dog sammen MAX. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke - og heldigvis for det. Når nu jeg hørte krimien på gåture og ude i haven.

Jeg kommer selv fra det sønderjyske - dog meget længere sydpå end Ribe. Så der er meget der er velbekendt, sproget og hvordan livet foregår i det sønderjyske. "Den store mand" fra Godset. 

Plottet er rigtig godt skruet sammen, men masser af tvist som gør at du på intet tidspunkt kommer til at kede dig. 

Det er en forfatter som burde have en langt mere kendt end tilfældet er. Jeg er ihvertfald glad for at jeg fik mulighed for at læse/lytte til krimien.

Krimihjerte giver Sort arv af David Garmark 4 store 💜💜💜💜ud af 6 mulige.

Rigtig god læselyst.

Krimien er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar