Anmeldelse af Mari Jungstedts Den sidste akt

Forlagets beskrivelse:
Sommervarmen er trykkende, og den politiske debat sætter sindene i kog til det årlig folkemøde på Gotland. Almedalsugen er i fuld gang, og Visby myldrer af politikere, debattører og journalister. Den kontroversielle og smukke forfatter og debatredaktør på en af landets største aviser, Erika Malm, har efterladt sin mand og 3 børn hjemme for at deltage i diskussionerne. Morgenen efter en ophedet debat om fremmedhad og racisme bliver hun fundet myrdet.

En teaterbillet til en forestilling på Romateateret, et hadebrev fra en nynazistisk bevægelse og en hemmelig elsker er de tre spor, politiet har at arbejde med. Det er politiinspektør Anders Knutas, der har ansvaret for drabssagen. Men Knutas er i krise. Skilsmissen fra konen og udsigten til et andet liv martrer ham. Og det gør ikke efterforskningen på Erika Malms morder mindre kompliceret, at en gammel sag begynder at spøge i kulissen.

Anmeldelse:
Den sidste akt, er 10. selvstændige bind i serien med politiinspektør Anders Knutas.

I gennem hele bogen er der 2 sideløbende historier, det fungerer sådan set udmærket. Som læser finder du forholdsvis hurtigt ud af hvem personen som står bag den anden historie er, og at det har en sammenhæng til mordene.

Plottet er udmærket bygget op, og der kommer selvfølgelig de tvist der skal komme. Krimien hører til i den lette kategori, men den var lige det jeg havde behov for da jeg gik i gang med at læse den. En krimi som hurtigt fangede mig ind i en kendt verden - hvor jeg har haft mange gode læseoplevelser før. Det var en fornøjelse at være tilbage på Gotland, om end fornøjelsen var kort. Fordi at bogen var læst så hurtigt.

"Den sidste akt" er opdelt i mange korte kapitler, sproget er let og flydende. Knutas, Karin og Johan er personer som du kender fra tidligere. Johans liv fylder ikke så meget i denne krimi som det har gjort i de tidligere, i det hele taget er der skruet en del ned for de personlige beskrivelser - og det synes jeg er dejligt.

Til gengæld er der masser af passion, begær og magtesløshed. Spændingsfeltet går særligt på hvor langt er du villig til at gå? Det er det store spørgsmål, hvis du vil have svaret - ja så må du læse bogen for at finde ud af hvem der stiller spørgmålet og hvilket svar de får.

Min eneste anke til krimien er at jeg synes at afslutningen, ikke rigtig giver svar på hvorfor morderen handler som han/hun gør? Nu vil jeg jo ikke afsløre for meget. Men der kunne jeg godt lige have tænkt mig en side eller to mere. Jeg vil ikke sige at jeg sidder tilbage med en flad fornemmelse, men afslutningen er lidt for hurtigt lukket i forhold til resten af historien.

Men det kan jo være at du synes noget helt andet.

Så mangler du en let sommerkrimi - så er denne lige sagen.

Er du Mari Jungstedt-fan så skal du selvfølgelig også læse denne - rigtig god fornøjelse.