mandag den 29. juni 2015

Anmeldelse af A.J Kazinskis Den genfødte morder

Anmeldelse:
Det er ved at være et stykke tid siden at jeg blev færdig med denne krimi, som er langt mere end "bare" en krimi. Jeg har ikke tidligere læst noget af forfatterparret bag A.J.Kazinski. Men efter at have læst "Den genfødte morder" så jeg er sikker på, at jeg har en del gode læseoplevelser til gode.

Bentzon som også er hovedpersonen i forfatternes 2 første bøger, skal denne gang opklare mordet på en chefpsykiater på Sikringen, hvor de farligste fanger anbringes. I bestræbelserne på at opklare mordet på chefpsykiateren, skal Bentzon indlægges på Sikringen. Det er bestemt ikke noget som bliver noget i nærheden af at være en rar oplevelse for Bentzon. Er der bare et gran af sandhed i hvordan de indlagte medicineres og fastspændes igennem længere perioder, ja så er det intet mindre end skræmmende.

Mens Bentzon er på Sikringen, er hans kone som er astrofysiker, taget til Sydamerika hvor det er meningen at hun skal forske i nogle måneder. Hannah skulle egentlig afsted sammen med Bentzon, men sådan bliver det slet ikke. Nok kommer Hannah afsted, men meget forskning bliver det nu ikke til. Til gengæld drager Hannah afsted på en færd - for at løse et mysterium om en tekst på et postkort som er sendt til en af de indsatte på Sikringen. Det er en meget farefuld rejse Hannah her begiver sig ud på.

A.J. Kazinski kan noget helt særligt med ord. De kan fortælle en krimi så den bliver hos dig i lang lang tid bagefter. Her lang tid efter at jeg er færdig med at læse den, synes jeg den var rigtig rigtig skræmmende. Der er uhygge på et højt højt niveau.

Det er ikke en pageturner i den forstand at du bare flyver igennem den. Jeg måtte i hvertfald til tider lige lægge den lidt fra mig, og jeg plejer ellers ikke at være sart.

Historien og plottet er virkelig godt skruet sammen. Sammenblandingen af reinkarnation og krimi, fungerer perfekt i denne fantastiske historie.

Du kommer med på en oplevelsesrejse fuld af gru og uhygge.

Så jeg vil gerne give den mine aller aller bedste anbefalinger.

Rigtig god læselyst.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar