lørdag den 27. juli 2024

Stormbjerget af Liza Marklund

Handling
Tredje og afsluttende del i Polarcirkeltrilogien. 

Midt under midsommerfejringen i den lille by Stenträsk flyder et lig op til overfladen i det nærliggende moseområde Kallmyren. 

Formodningen er, at det er Wiking Stormbergs druknede hustru, Helena, som endelig er blevet fundet. Men Wiking ved, af indlysende årsager, at det ikke er tilfældet. 

Liget i mosen viser sig også at være en mand, og han er ikke druknet. Hans lig har været fastgjort til mosens bund med en pæl gennem hjertet, som på en vampyr. 

For Wiking bliver fundet starten på en svimlende rejse tilbage i hans egen familiehistorie. En rejse, der får ham til at tvivle på alt, hvad han troede var sandt, og på alt, hvad han vidste om sin slægt og om sig selv.

Anmeldelse
Bogen er godt nok betegnet som en krimi - og indgår i Liza Marklunds krimiserie Polarcirklen. Stormbjerget er meget andet end en krimi.

På en måde synes jeg faktisk den var mere interesant fordi at den handlede meget mere om Wiking end om at selve krimi-delen.

Selv om jeg synes godt om både denne bog og egentlig også om hele Polarcirklen - så havde jeg alligevel andre og højere forventninger. Det er selvfølgelig også fordi at jeg sammenligner serien med Bengtzon-serien af Liza Marklund som jeg har været ret vild.

Liza Marklund fanger mig bare ikke på samme måde med denne serie som med Bengtzon-serien.

Ud over det var det spændende at komme tættere ind på livet af Wiking. Der er rigtig gode tvist og forviklinger i familiehistorien. Men går du en vaskeægte krimi - så er jeg bange for at du bliver skuffet. Går du til gengæld efter virkelig gode miljøbeskrivelser og personskildringer - så kan denne godt være noget for dig.

Har du allerede læst de 2 første i Polarcirkel-serien, skal du selvfølgelig også læse denne.

Alt i alt er det en spændende bog, for mig var det bare ikke en krimi og det var det jeg forventede.

Som familiehistorie har den alt hvad der skal til. Her er det nogle helt andre kriterier. jeg ender derfor med at give den 2 forskellige vurderinger.

Som krimi synes jeg ikke jeg kan svinge mig op til mere end 💜💜💔 (2 1/2) krimihjerte ud af 6  mulige.

Som familiehistorie vil jeg godt give den 💙💙💙💙 ud af 6 mulige hjerter.

Jeg har modtaget Stombjerget af Liza Markund som anmeldereksemplar fra people's Press.

Jegh ar skiftet mellem at læse papirudgaven og lytte på Mofibo,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar