Uro er Jesper Steins debut indenfor krimigenren. En af den vellykkede af slagsen må man sige Jesper Stein fik Den danske Kriminalakademis debutantpris i 2012 for netop Uro. Og det var da fuldt fortjent.
Hovedpersonen Axel Steen, een ting adskiller ham væsentligt fra mange andre krimihovedpersoner, det er hvor langt ude han er som menneske, men hvor han samtidig opklarer mord. Handlingen foregår i 2007 hvor der var store uroligheder på Nørrebro i forbindelse med nedrivningen af Ungdomshuset.
På Assistens findes en myrdet person som er iført sort elefanthue og combatstøvler. Da politiet hele tiden har været talstærkt tilstede også på Assistens falder mistanken hurtigt tilbage på politiet. Axel Steen finder ud af at der sidder en videokamera oppe på et af hustagene - som vil kunne vise mordet og måske gerningsmanden. Men da Axel Steen kommer op på taget af huset er kameraet væk.
Hurtigt stiller spørgsmålene sig i kø: er det de autonome som er på spil?, er den myrdede autonom?
Så nemt er det selvfølgelig ikke. Axel Steen skal dog ikke alene kæmpe mod morderen men også internt i politiet og så er der selvfølgelig PET - hvis chef er hans eks-kones kæreste. Axel Steen kæmper ligeledes med eks-konen om samværsretten over deres fælles barn Emma.
Uro er første del i serien med Axel Steen som hoveperson, der er indtil videre udgivet 3 bind i serien. De øvrige er Bye bye Blackbird og Akrash. Du vil snart kunne læse en anmeldelse af dem her på krimihjerte.
Uro er en rigtig god krimi, hvor du kommer tæt ind på livet af Axel Steen. Nogen gange kan man godt blive lidt irriteret på ham - fordi at han gør rigtig mange ting langt sværere for ham selv end de behøver at være.
Plottet er dygtigt sat op - med mange overraskelser undervejs.
Så har du lyst til at læse noget af en af de nyere danske krimiforfattere - så er Jesper Stein bestemt et bekendtskab som du skal skynde dig at stifte bekendskab med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar