søndag den 1. oktober 2023

Et farligt talent af Camilla Sten

Handling

Et brutalt kvindedrab. Et pletfrit gerningssted. Et spil med en skyhøj indsats. Første sag for kriminalpsykolog Rebecca Lekman. 

En augustnat bliver Rebecca Lekman vækket af telefonen. En gammel kollega fra politiet ringer og fortæller, at hendes gymnasiekæreste, Louise, er blevet dræbt. Kriminalpsykologen Rebecca er lige flyttet hjem til Stockholm for at tage sig af sin syge mor, og i USA har hun efterladt en strålende karriere og sin ægtefælle. 

Rebecca begynder at efterforske mordet på egen hånd. Louise var i gymnasietiden en rebelsk teenager, men nu boede hun i en dyr villa i et af Stockholms velhaverkvarterer. Hvem dræbte hende og hvorfor? Og hvorfor havde hun forsøgt at kontakte Rebecca få uger før mordet – efter alle de år? Jo tættere Rebecca kommer på kredsen af mennesker omkring Louise, jo flere spørgsmål opstår der. Til sidst må hun spørge sig selv, om hun er villig til at sætte sit eget liv på spil for at finde morderen. 

Anmeldelse

Dette er første bind i en serie om kriminalpsykologen Rebecca Lekman. Jeg var rigtig glad for Camilla Stens krimi "Den forsvundne by". Det var en nervepirrende og uhyggelig psykologisk krimi.

Et farligt talent er meget anderledes - men så alligevel ikke. 

Plottet er naturligvis meget anderledes. Rebecca og Louise kender hinanden fra gymnasietiden - hvor de i en kort overgang havde et forhold til hinanden. Louise er efterfølgende blevet en del af en fremadstormende virksomhed - som mest af alt fremstår som en virksomhed med en pyramidespil-struktur. Hvor du som læser bliver draget ind i et system hvor en karismatisk lederfigur kan følge sådan et system fra storhed til fald. Hvor mange mennesker der bliver kørt henover finansielt.

Rebecca er en spændende person, med mange forskellige aspekter. Hun har kant og følger sine impulser og intuition på godt og ondt.

Personskildringerne er superbe og virkelig gode.

Du flyver gennem bogen. Det ene kapitel taget det andet. Den har masser af nerve. Det er en psykologisk nervepirrende krimi når den er bedst.

En virkelig spændende historie.

Det er bestemt en krimi som jeg vil anbefale på det varmeste.

Krimihjerte har modtaget den krimien som et anmeldereksemplar fra GADS Forlag.

Et farligt talent af Camilla Sten får 💜💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter med på sin videre færd.

Jeg har lyttet til dele af bogen på Mofibo.

Rigtig god fornøjelse


torsdag den 21. september 2023

Mod daggry af Pernille Juhl

Handling

I foråret 1945 får Annas familie i Sverige besøg af en dansk frihedskæmper på flugt. Anna tager en chance og rejser med ham til det besatte Danmark. Missionen er langt fra ufarlig, og hun havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at den kunne ændre hendes liv.

Thomas er soldat i den tyske hær, og efter at have været indlagt på lazaret, må han besøge sin familie i Dresden i 24 timer. Skæbnen vil, at Dresden bombes samme dag. Både Thomas´ mor og hans kæreste forsvinder, og kort tid efter er han på flugt gennem det krigshærgede Tyskland med sin 12-årige søster. Målet er deres danske gren af familien i Haderslev.

Her møder Thomas Anna, og hun er med til at redde hans liv. Selvom alt tyder på, at krigen snart er slut, er Thomas stadig i fare. Spørgsmålet er, om Anna kan redde hans liv én gang til? 

Anmeldelse

Dette er en anmeldelse - men ikke af en krimi💜

Mod daggry  er første del Pernille Juhl nye serie En tid et sted. Der er tale om en historisk romance. Rigtig mange af Pernille Juhls triologier handler om Danmark under 2. verdenskrig. Særligt den sønderjyske landsdel går igen.

Dette er ikke en undtagelse. Sønderjylland under 2. verdenskrig - var delt op i tyskervenlige og dem som ikke var tyskervenlige. Ud fra min egen opvækst tæt på grænsen til Sønderjylland kan jeg levende forestille mig den antiparti der har været imellem de 2 dele.

I denne snor hovedpersonernes historie sig ind i hinanden. Det gøres med respekt for historien.

Personerne er skildret med finesse og kant. De har hver deres at slås med, men ellers ville det også være flade personbeskrivelser.

Det er en dragende historie, hvor du som læser får indblik i mange personers indbyrdes relationer. Relationerne er ikke altid hvad de lader til at være. Anna er ung og vil gerne noget andet end bare leve hjemme på gården. Anna har aldrig oplevet krigen tæt på - det er en noget anderledes verden hun oplever - da hun kommer til det besatte Danmark.

Det er en historie hvor mange af krigens skyggesider vises. Blandt andet bombningen af Dresden. Senere tæt på krigens afslutning kommer der mange tyske flygtninge til det Sønderjyske. Efter 5 års besættelse er der ikke mange som ønsker at hjælpe flygtningene - ud over de tysksindede.

Den er virkelig flot skrevet - med respekt for den historiske periode.

Hele historien emmer af at Pernille Juhl har lavet masser af research.

Er du til den slags historier kan jeg slet ikke anbefale den nok.

Jeg giver den 5 hjerter med på vejen.

Jeg har modtaget bogen som et anmeldereksemplar af forfatteren.

Bogen kan fra i dag lyttes og læses på mofibo.

Rigtig god læselyst.


søndag den 10. september 2023

Krimihjerte bliver 10 år

 

På onsdag den 13. september er det præcis 10 år siden at jeg startede Krimihjerte op. Tænk at det er SÅ lang tid siden.

Det skal selvfølgelig fejres med en fødselsdagskonkurrence.

Så du har nu mulighed for at vinde en lækker Goodiebag - ikke den samme som da jeg holdt den fysiske fødselsdagsfest. Det blev også den sidste - men det betyder altså ikke at krimihjerte lukker og slukker. Så længe lysten til at dele læseoplevelser er der så fortsætter jeg.

Indtil videre har jeg 2 Goodiebag.

Skriv Tillykke som en kommentar enten her på bloggen eller på Krimihjertes FB side. 

Konkurrencen afsluttes torsdag den 14. kl. 14.

Rigtig god fornøjelse.

Satans datter af Walther Rebernik

Da en berygtet, iskold menneskesmugler, der går under navnet ”Hollænderen”, brutalt bliver skudt ned foran Københavns Byret, hvirvles forsvarsadvokaten Jan Rose ind i sit livs drama, kun fordi han befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Det er længe gået ned ad bakke for Jan Rose, men det skal vise sig, at det kan blive meget værre. Da han vågner op i en beskidt, sort varevogn, stirrer han ind i et par forunderligt blå øjne, der tilhører en internationalt eftersøgt terrorist. Jan Rose må ryste selvmedlidenhedens tømmermænd af sig og kæmpe med alt, hvad han har for at overleve.

 Krimien foregår over nogle få nervepirrende og meget varme sommerdage i et København, hvor Priden trues af islamistisk terror, og en international menneskehandlerorganisation lægger beslag på politiets kræfter. I centrum står Jan Rose, der er havnet i både politiets og i menneskesmuglernes søgelys, men får hjælp fra en helt uventet kant, da han kastes ud i en kamp på liv og død.

Anmeldelse:

Det er første krimi i en planlagt triologi af Walther Rebernik. Jeg har både lyttet til bogen på Mofibo samt læst dele af den i papirudgaven.

Det er en lang krimi, men alligevel ikke en side for meget.

Den kan godt føles en smule forvirrende i starten hvor alle personerne skal introduceres, men hæng fast den vinder. 

Handlingen vil tryllebinde dig. Det er en meget anderledes handling - og så alligevel ikke. Folkene bag menneskelhandel ved vi jo godt ikke skyr nogen midler. I denne krimi får enhjørning en helt anden betydningen end hvad jeg ellers forstår ved en en hjørning.

Persongalleriet er spændende og alle de vigtige personer har kant. De fremgår vedkommende, livlige, og helt deres egne. 

Det er en virkelig spændende - den holder dig fast helt til sidste side.

Walther Rebernik er helt sikkert en krimiforfatter som er kommet for at blive. Han har noget på hjerte - hovedpersonerne i hans krimier har det altid svært - men det er på en anderledes måde end vi er vant til. Det er positivt.

Jeg glæder mig allerede til næste bog i serien.

Krimihjerte giver sine varmeste anbefalinger til Walther Reberniks Satans datter.

Håber du vil synes lige så meget om den som jeg.

Krimihjerte giver Satans datter 💖💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Krimien er modtaget som et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

mandag den 31. juli 2023

Lysets Engel af Jakob Melander

Handling

Christian er taget til Berlin for at hjælpe Sigga, der er på flugt fra sin gamle fjende, seriemorderen Alef. Kontakten til Sigga er sporadisk, og Christian frygter for hendes liv og mentale helbred.

I håb om at finde spor, der kan stoppe Alef, opsøger Christian gerningsstedet for det seneste drab. Der er mentale spor overalt, alligevel vil Siggas tidligere kolleger ikke lytte til ham. Kun kriminalkommissær Orhan Dügu og hans søster, Ayfer, støtter ham. Da et galleri i Berlins centrum annoncerer en udstilling af værker, der tilsyneladende baserer sig på gerningsstedsfotografier fra nogle af Siggas tidligere sager, eksploderer sagen i de tyske medier. Sammen med Orhan må han finde en vej mellem Siggas tidligere kolleger, halvautonome feministiske demonstranter, en tragedie i halvfjerdsernes Bayern og politikere, der vil sælge deres højre arm for en avis forside.

For hvem er Alef, og kan Christian og Orhan nå at standse ham, inden han finder Sigga og dræber hende?

Anmeldelse

Endelig kom sidste del af triologien - og så alligevel ikke. Der kommer også en del 4. Med den afslutning kan Jakob Melander næsten heller ikke være andet bekendt.

Inden jeg lyttede til bogen på Mofibo, havde jeg lige været til foredrag med Florence Mclean om psykologisk profilering. Der var rigtig mange af de ting som Florence McLean fortalte om som jeg kunne nikke genkendende til da jeg lyttede til Lystes Engel. 

Det er en grum fortælling, hvor der ikke spares på diverse uhyggelige detaljer. Helt i tråd med de 2 foregående krimier i Sigga Freitag serien. Det er uhygge på højt plan. Der er ikke mange om nogen på den danske krimihimmel, der kan matche Jakob Melander på det parameter.

Ind imellem kunne jeg godt have lyst til at ruske i Christian - så vågn dog op.

Persongalleriet er fantastisk - personerne er skildret med finesse. 

Du bliver overrasket den ene gang efter den anden. Der er tvist på tvist - det er med til at gøre det til en helt særlig krimi.

Det er bog som er en rigtig page-turner. Den har et uovertruffent spændingniveau.

Krimihjerte giver den sine varmeste krimianbefalinger.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver den 💗💗💗💗💗💗 ud af 6 mulige krimihjerter.

Krimihjerte har modtaget Lysets engel som anmeldereksemplar fra Peoples press.



lørdag den 29. juli 2023

Ella Carey - Ney Works døtre bid 1-3

Serien består pt af 3 bind. Det er 3 storslåede historier - med kvinder i centrum, fra en tid hvor kvinder ikke arbejdede udenfor hjemmet.

Der er tale om 3 stærke kvinder fra en svunden tid.

del 1: New Yorks døtre.

Den handler om en ung kvinde som gerne vil være køkkenchef i en italiensk restaurant som arbejder på. Hun elsker at lave mad. Hendes mor har travlt med at få hende forlovet og gerne gift - inden det udsete parti drager i krig (2. verdenskrig). Hun møder mange interessante personer. Under krigen har hun mange ideer som er medvirkende til at restauranten overlever. Hun kæmper mod mange fordomme. Hvad mon der sker når krigen er slut?

del 2: Berlins tavse barn

Denn handler om en ung kvinde som under 2. verdenskrig bliver udsendt som journalist. Under Nürnberg processen sender hun radioreportager hjem til USA. Da hun vender tilbage til USA ender hun med at sige ja til at lave radio om kvinde ting. Hun bliver udsendt til et partikonvent. Efterhånden får hun mere spændende opgaver. Men i efterkrigstiden er der mest fokus på at de hjemvendte mænd jo skal tilbydes job. Men kommer hun til at lave politiske reportager, som hun drømmer om?

del 3: Kvinden fra Paris

Vianne kommer fra et velhavende hjem. Hendes far er indehaver af en antikvitetsforretning. Hun drømmer om at sy haute couture hos en modedesigner. Historien starter under 1. verdenskrig. Vi følger Vianne fra Paris til New York. Hendes kamp for at bryde igennem. Hun kæmper imod kærligheden - da hun er bange for at det vil være slutningen på hendes karriere. Hun bliver tvunget tilbage til Paris af begivenheder i den familien som tvang hende fra Paris. Hvordan kommer det til at gå med karrieredrømmene?

Anmeldelse:

Jeg elsker denne serie. Den er helt fantastisk. Jeg har fået bind 2 i anmeldereksemplar. Jeg har dog lyttet hele serien på Mofibo.

Det har været en helt fantastisk rejse at lytte til serien. Kvindernes historier er viklet ind i hinanden.

Det er spændende at følge kvinderne kamp for at opnå deres drømme.

Kan du også godt lide at læse om 2. verdenskrig. Krigens grufuldheder er meget nedtonet i denne serie - her er der primært langt vægt på kvindernes kamp og meget små muligheder for at udleve deres drømme.

Rigtig god fornøjelse med serien.

Krimihjerte giver den sine varmeste anbefalinger.

Jeg giver en ikke krimihjerter, da det ikke er en krimi/spændings-serie. På Mofibo har jeg givet den 4 og 5 stjerner.

Jeg håber der kommer flere bøger i serien.

Rigtig god læselyst.
 

torsdag den 20. juli 2023

Instinkt af Britt Rørbak

 

Handling

Sidste efterår fandt Danmarkshistoriens største smykkerøveri sted. Julie Røpke blev dømt for at have røvet sin arbejdsplads, landets mest velrenommerede smykkeforretning på Strøget. Sagen splittede befolkningen, for hvorfor skulle en kvinde med ren straffeattest og god økonomi begå væbnet røveri? Andre mente, at Danmark havde fået sin første kvindelige smykkerøver, der ikke angrede sin handling. En isdronning på vej bag tremmer.

Nu begynder Julie Røpke sin afsoning i landets mest sikre fængsel, der lider af underbemanding og overbelægning. Her skal hun kæmpe for en plads i hierarkiet mod den regerende ‘dronning’, men hvem kan hun stole på – og kan hun stole på sig selv?

Udenfor tremmerne har kriminalreporter Katrine Wulff bidt sig fast i Røpke-sagen, og hendes artikler besværliggør Julies ønske om at afsone under radaren. Julie gemmer nemlig på noget, hun ikke vil have frem.

Anmeldelse

På krimimessen 2023 mødte jeg Britt Rørbak og fik hendes 2 bøger med hjem. I mandags startede jeg på Instinkt. Den kom med på min ferie i Skagen. Der blev den hurtigt slugt.

Det er en vildt spændende krimi, med et meget anderledes persongalleri. Emnerne er også meget forskellige fra hvad du  ellers møder i danske krimier. 

Her kommer du tæt ind på en mands brystkræft forløb. Som sikkert mange andre, troede jeg ikke, at det var en sygdom mænd fik. Men der tog jeg fejl.

Julie og hendes søster Iben, er meget tæt forbundne. Det bunder i den opvækst, de fik. Hvor de kun havde hinanden til at beskytte sig. Da deres far døde af kræft - gik deres mor fra en depression til at blive alkoholiker. Det prægede dem også i deres voksne liv. Særligt for Julie - hun er Ibens klippe.

Livet på en lukket afdeling i det højt sikrede Omega Max i Aalborg, er langt fra nemt for Julie. 

Dronningen i kvindeafsnittet - Connie - styrer handlen med narko med hård hånd. Ligesom hun styrer de indsatte med vold og trusler.

Det er ikke lige et sted, hvor det er nemt at falde i et med tapetet. Julie kan dog nogle triks, men samtidig gøres det hele mere besværligt af at der er anden indsat som fodrer en journalist med oplysninger - særligt om Julie.

Samtidig er det en krimi som fremstiller et mere end udfordret fængselsvæsen. Jeg kan levende forestille mig de problemer som de ansatte oplever. Der er er ikke store muligheder for mere personale.

Det er en virkelig spændende historie. Den fortælles gennem 3 personer, Julie, Iben og journalisten Katrine.

Det er spændende at følge alle 3 historier. Når bogen slutter er du bare klar til at hente den næste del af serien ned fra reolen.

Tak for en velskrevet, anderledes krimi. Den kan noget helt særligt og er meget interessant læsning. Du flyver gennem den og pludselig er du på sidste side.

Krimihjerte giver Instinkt 💗💗💗💗💔 (4 1/2 hjerte) ud af 6 mulige krimihjerter.

Rigtig god læse lyst.

Krimien er modtaget som et anmeldereksemplar fra Forlaget SuperLux.

onsdag den 12. juli 2023

Hvepsens år af Agnete Friis

Handling

En regnvåd septemberaften kører Danny en stjålen bil ind i en gruppe kvindelige studerende og dræber flere af dem. Han er træt af velfærdssamfundets løgn, lige muligheder for alle, og han kan slet ikke udholde de unge kvinder, der taler om undertrykkelse af minoriteter i andre lande, men ikke værdiger folk som ham med så meget som et blik.

Da Dannys flugt fra gerningsstedet trods nøje planlægning alligevel går galt, får han brug for akut lægehjælp, og han kontakter lægen Thomas, som han har en klemme på. Thomas er ung og lovende kirurg, men han er havnet i et pillemisbrug, der er ved at vokse ham over hovedet, og da Danny truer med at afsløre ham, ser han ingen anden mulighed end at komme ham i møde. 

Men efterhånden som Thomas får mistanke om, at Danny står bag angrebet og sandsynligvis planlægger flere, må han gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst– hans karriere eller hans moral. Kan Thomas afsløre Danny uden at afsløre sig  selv?

Anmeldelse

Endelig kom der spændende nyt fra Agnete Friis - læs krimi.

Det er en super spændende historie, som først får de sidste sløjfer bundet sammen til allersidst. 

Jeg har glædet mig længe til at denne krimi udkom. Alle mine forventninger til tvist, personskildringer, problemstillinger - de blev alle opfyldt.

Både Danny og Thomas er personer med flere dimensioner. De er begge centrale personer i krimien.

Det var så dejligt igen at læse en krimi fra Agnete Friis. Jeg glæder mig allerede til at næste bog udkommer.

Agnete Friis er en stjerne i mine øjne. Hun kan noget med personer med kant. Så der er kun plusser i min optik over at hun er tilbage på den danske krimihimmel.

Tak for en fantastisk lytteoplevelse.

Jeg har lyttet til krimien på Mofibo.

Krimihjerte giver den 💘💘💘💘💘 ud af 6 mulige krimihjerte.

Rigtig god læselyst.


Krimihjerte holder 10 års jubilæum den 27. august fra kl. 14.30

 


Tænk at det snart er 10 år siden at Krimihjerte så dagens lys.

Det har været en fest, og årene er bare fløjet afsted. Det er blevet til rigtig mange anmeldelser, konkurrencer, blogger-arrangementer og også en del fødselsdagsfester i haven.

I år skal det fejres lidt mere end ellers. 

Jeg har fået en del forlag til at sponsorere boggaver og andet merchandise. 

I år serverer jeg ud over lækkerier som hjemmelavet fyldt chokolade, kransekagekonfekt, plus diverse andre søde sager selvfølgelig også bobler. I år starter vi også grillen - og griller pølser med brød.

Jeg glæder mig til at mange bogelskere, både bognydere og forfattere.

Det hele løber af stablen søndag den 27. august fra kl. 14.30 - ca. 17 - på adressen Nyløkkevej 86 i Malling.

Der er flere billeder fra tidligere år nedenfor.
























Black Notice 2 af Lotte Petri

 

Handling:

Da en kvinde bliver fundet dræbt tæt ved Utterslev Mose, vækker det uhyggelige minder for drabsefterforsker Felix Jørgensen. Morderen har efterladt samme makabre signatur som den seriemorder, det aldrig lykkedes ham at finde.

Den samme morder var lige ved at slå hans kollega Kathrine Nymark ihjel, og hun er stadig præget af det sadistiske overfald. Alligevel beslutter hun sig for at arbejde sammen med Felix for at stoppe den bestialske morder i at myrde flere kvinder.

Som efterforskningen skrider frem, går det op for makkerparret, at morderen ikke har glemt Kathrine og kun er blevet mere snu og skruppelløs med tiden.

Anmeldelse:

Har du læst Black Notice 1 serien? Ellers vil jeg anbefale dig at gøre det og bagefter kaste dig over denne.

Den er meget skarpt skrevet - totalt uden fyld. Det havde ikke gjort noget hvis der bare havde været lit fyld på. Men under alle omstændigheder er det en rigtig god krimi.

Når jeg går i gang med at læse en krimi af Lotte Petri, har jeg altid en forventning om uhygge.

Det er til fulde opfyldt. Der er masser af uhygge, en kold rislen ned af ryggen, nedbidte negle og tåkrummende. Du kommer som læser hele registeret igennem.

Lotte Petri er i min optik,  en af de allerbedste krimiforfattere vi har i Danmark. 

Historien hænger så fint sammen, hvor alle de løse ender bliver samlet så fint til sidst.

Lotte Petri er dygtig til at skabe personer som har dybde - hvilket gør dem interessante, realistiske og komplekse.

Tak for en dejlig læseoplevelse. Krimihjerte giver den sine bedste anbefalinger.

Krimihjerte giver den 💗💗💗💗 (store hjerter) ud af 6 mulige.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte har modtaget Black Notice som et anmeldereksemplar.


søndag den 9. juli 2023

Mordet ved Mirror Lake af Clare Mackintosh

Handling

Luksusferieboligerne ved Mirror Lake er en succes, og resortets ejer Rhys Lloyd har inviteret de lokale på champagne, så de kan møde deres nye rige naboer.  

Årets fest er begyndt. Men ikke alle er der for at fejre, og inden midnat ligger Rhys’ krop livløs i søens kolde vand.  

Kriminalbetjent Ffion Morgan er vokset op i byen og alle de mistænkte er hendes naboer, venner eller familie. I takt med at efterforskningen skrider frem dukker flere og flere løgne op til overfladen og viser, at selv Ffion gemmer på dystre hemmeligheder. Snart er det ikke et spørgsmål om hvem, der ønskede Rhys’ død … men hvem der i sidste ende dræbte ham.

Anmeldelse
i foråret udkom denne krimi af Clare Mackintosh. Det er en stand-alone lige som Clares andre krimier. Det har som altid været spændende at drage ind i Clares krimiunivers.

Handlingen er spændende, men jeg synes, alligevel at den vandrer i for mange retninger. Den fangede mig ikke helt så meget som jeg plejer at blive. Måske var det fordi at det psykologiske spændingsniveau ikke var lige så fremtrædende som det plejer at være.

Personskildringerne er levende, de kommer ind under huden på dig. Særligt Ffion - hende havde jeg indimellem lyst til at ruske i - hvad er det du er bange for. Det finder du dog ud af som læser hen af vejen.

Særligt beskrivelserne af dem/os omkring Mirror Lake - gav for mig bogen noget helt særligt. hvor "dem" er beboerne i luksusboligerne og "os" er beboerne byen og omkring Mirror Lake. 

Er du i forvejen Clare Mackintosh fan skal du selvfølgelig også læse Mordet ved Mirror Lake.

Glæd dig til en spændende læseoplevelse.

Krimihjerte giver Mordet ved Mirror 💜💜💜💜 - de små hjerter skal illustrere at der er tale om 4 små krimihjerte ud af 6 mulige.

God fornøjelse med bogen.

Jeg har modtaget bogen som et anmeldereksemplar fra Forlaget Aronson


Det har som altid været en spændende læseoplevelse.

søndag den 4. juni 2023

Sandhedens time af Cara Hunter

Handling

Hun har alt på spil. Han har alt at tabe. Men en af dem lyver. 

Da en ung og smuk Oxford-studerende anklager en af universitetets professorer for seksuelt overgreb, tror kiminalinspektør Adam Fawley og hans team, at de har hørt det hele før. Men de kunne ikke tage mere fejl. For denne gang er den anklagede en kvinde og den lysende stjerne på sin afdeling, og den studerende en to meter høj mandlig rugbyspiller. 

Snart befinder kriminalinspektør Adam Fawley og hans team sig i et kapløb med tiden for at afsløre sandheden. Men hvad de ikke ved er, at nogen holder øje med dem. Og de har en plan om at sætte Fawley ud af spillet – for altid. 

Sandhedens time er den femte bog i den populære serie om kriminalinspektør Adam Fawley og hans team fra den på overfladen så trygge by Oxford. 

Anmeldelse:

Jeg har nydt endnu engang at være i selvskab med Adam Fawley. Jeg skiftet lidt mellem papirudgaven og lydbogen.

Det var en fantastisk læseoplevelse. Det blev alt andet end kedeligt. Adam Fawleys kone, Alex og deres historie har en ikke ubetydelig andel i historien. Der er ligesom 2 linjer i krimien - en historie som har tråde tilbage i tiden - til en tidligere sag. Hvor Alex var et offer i en sag. 

Den anden historie vedrører sex-anklagen. Hvordan det hele hænger sammen vil jeg naturligvis ikke afsløre.

Men jeg vil godt sige at det er en spændende historie.

Cara Hunter er rigtig god til at skrive politi-krimier. Personerne har kant og flere dimensioner. De er vedkommende og de kommer ind under huden på dig.

Historien er realistisk. Jeg kan sagtens forestille mig at sådan noget kunne foregå i den virkelige verden.

En rigtig page-turner - hvor du hele tiden bare gerne vil have et kapitel mere.

Krimihjerte giver Sandhedens time af Cara Hunter sine varmeste anbefalinger. 

Har du endnu ikke læst noget af Cara Hunter - så har du en del gode læseoplevelsser til gode. Det er bare om at komme igang.

Krimihjerte giver Cara Hunters sidste skud på stammen 💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Rigtig god fornøjelse.

Tak til Gads Forlag for anmeldereksemplaret.


onsdag den 31. maj 2023

Den forsvundne datter af Gill Paul

Handling

Rusland, 1918. Smukke, livlige Maria Romanov, den faldne zars 19-årige datter, lever i fangenskab med sin familie langt væk fra sin tidligere royale tilværelse. 

Hendes eneste fornøjelse er lidt flygtig og forsigtig flirten med to af vagterne. Hun har ingen anelse om at hendes uskyldige tilnærmelser kan betyde forskellen på liv og død.

Australien, 1973. På sit dødsleje gentager Val Doyles far den samme vending: "jeg ønskede ikke at slå hende ihjel!" 

Val bliver både urolig og nysgerrig over farens betroelser. Hvad taler han om? Da hun kortlægger sin egen mors forsvinden mange år tidligere, bliver hun trukket ind i et af verdenshistoriens største mysterier. 

Hvad skete der egentlig med Maria Romanov?

Anmeldelse

Endnu en gang har Gill Paul tager mig med storm. Det er en meget medrivende fortælling. Den er til tider tåskrummende, men også meget hjertevarm.

Som i Zarens datter fortælles historien i to tidsperioder. Disse smelter sammen senere i historien. 

Begge bøgerne er selvstændige og har i og for sig ikke noget med hinanden at gøre.

Personskildringerne er er fyldt med kanter (dimensioner) - de er levende - det ville være personer som du nemt ville kunne forestille dig i virkeligheden.

Jeg giver den mine varmeste anbefalinger.

Det er ikke en krimi.

Men derfor vil jeg nu gerne give den 💗💗💗💗💗 med på sin videre færd.

Jeg har lyttet bogen på Mofibo

Rigtig god læselyst.

Zarens datter af Gill Paul

Handling

1914. Rusland er på randen af sammenbrud, og zarfamilien går en usikker fremtid i møde. 

Tatjana, storfyrstinde og en af zarens døtre, har forelsket sig i officeren Dmitri, efter at hun har plejet ham på sygesengen, men efterhånden som situationen i landet forværres, er både deres liv og kærlighed i overhængende fare.

2016. Kitty Fisher forlader hovedkulds London, da hun opdager, at hendes mand har været hende utro. Hun flygter til en hytte i den amerikanske ødemark, som hun har arvet efter sin oldefar. 

Der, på stranden, finder hun et juvelbesat smykke, der fører hende til en for længst begravet familiehemmelighed.

Anmeldelse

Zarens datter er en fantastisk historie. For mig har den alt. Den er fortalt levende, spændende og det kunne jo faktisk godt være sket. Personskildringerne er fortalt så levende at du nemt kan forestille dig det hele.

Historien er fortalt i hvert deres tidsspor. Det fungerer så godt. 

Jeg lyttede bogen på Mofibo. Jeg havde virkelig svært ved ikke lige at høre lidt mere. Ikke mindst vil du som læser gerne vide mere om familiehemmeligheden.

Grundlæggende handler den om kærlighed, tab og forsoning.

Jeg har altid været fascineret af den sidste zarfamilie, 2. verdenskrig og her får jeg lidt af det hele.

Oplæseren var også rigtig god - så alt i alt en fantastisk lytteoplevelse.

Det er ikke en krimi.

Men detfor vil jeg nu alligevel gerne give den 💗💗💗💗💗 med på sin videre færd.

Rigtig god læselyst.

onsdag den 10. maj 2023

Mord på øen af Marianne Cederwall

Handling

Anki Karlsson flytter til Gotland, efter hun for nyligt er blevet enke. Hun udlever en gammel drøm og køber to islandske heste for at nyde den smukke natur og tage hul på et nyt kapitel i sit liv.

Men Anki når knapt at pakke ud, før idyllen krakelerer. Nogen vandaliserer kirken, en hest bliver forgiftet i Ankis stald, og da et lig af en kvinde bliver fundet i hendes have, bliver mistanken rettet mod hende.

Sammen med den pensionerede kriminalkommissær Tryggve er Anki fast besluttet på at finde ud af, hvem der forstyrrer freden i den normalt så fredelige lilleby. De er et umage makkerpar, men det viser sig, Anki har sans for opklaringsarbejdet. Ingen af dem havde imidlertid forestillet sig, hvor farlig en opgave de har kastet sig over. 

For hvem i den lille charmerende landsby har motiv til at dræbe?

Anmeldelse

Jeg har lyttet denne krimi på Mofibo. 

Jeg var så heldig ,at det var min ynglingsoplæser Randi Winther, som læste den. 

Først og fremmest er Anki en ret morsom personlighed. Hun er tidligere skolelærer. Anki havde ikke meget til overs for sin mand, som havde mange affærer. Men da han fik Alzheimer passede hun ham indtil hans død. Herefter mente Anki, at nu ville hun udleve en drøm. Bor på Gotland på en gård med nogle Islænderheste og så ellers bare hygge sig.

Helt sådan går det ikke - det er jo en krimi.

Bizart nok køber Anki den gård, hvor der er sket et dødsfald i stalden.

Anki er nysgerrig af natur. Hun er god til at observere. De 2 ting får hende til at stille en masse spørgsmål. Det er der nogen som ikke er så glade for.

Det er en rigtig god fortælling. Nok i hygge-krimi genren. Der er ikke meget blod, heller ikke sådan at det løber dig koldt ned af ryggen. Men uanset det så var jeg rigtig godt underholdt. 

Jeg havde svært ved ikke lige at tage et kapitel mere. Så jeg vil kalde den en pageturner.

Handlingen virker meget realistisk. Personskildringerne er god - de har mange facetter og dimensioner.

Alt i alt en rigtig god lytteoplevelse. Jeg glæder mig allerede næste krimi i serien. Mord på øen er første bind i serien.

Krimihjerte giver den 4 store funklende 💗💗💗💗 ud af 6 mulige.

Det er SÅ dejligt at falde for en ny krimiforfatter.

Rigtig god læselyst.

tirsdag den 9. maj 2023

Mikael Lindholm: Linneas bog

Handling:

I Linneas bog møder Linnea Erik i Stockholm i 1959. 

Han er flot, høj og spændende, lidt mystisk med sin finske baggrund og den svære barndom som krigsbarn, han ikke taler om. 

Han er netop blevet ansat i det nye kontor for EDB i den virksomhed, hvor hun selv er telefonpige. Når han kommer ned i telefonrummet, banker Linneas hjerte hårdt i brystet, så da de forlover sig, er hun sikker på, at hun kan danse gennem resten af livet fra nu af.

Men Linneas liv og ægteskab bliver alt andet end det. 

Mest af alt fortæller bogen om prisen, man betaler for kærlighed og om kampen for et lykkeligt liv. 

Anmeldelse:

Da Storytel spurgte om jeg ville læse og anmelde denne, tænkte jeg hvorfor ikke. Jeg er jo ret vild med alt der refererer til 2. verdenskrig.

Selv om der ikke var meget af det i romanen, blev jeg nu alligevel fanget af historien. Jeg synes, den var meget spændende. Den er skrevet over virkelige begivenheden og er første del i triologien Vinter uden sne. Næste bind udkommer den 12. september 2023. 

Det, at der er tale om virkelig personer gør den mere relevant. Der er tale om karakterer med kant. Her i Linneas bog - er det Linnea som er hovedpersonen.

Vi følger Linnea fra ung - hvor hun møder Erik. Livet med Erik bliver langt fra en dans på roser. 

Der er ikke tale om en en krimi eller noget som minder om det.

Den er fortalt på en måde så du bare har lyst til at læse hvad der videre sker med Linnea og Erik og deres lille familie. Vinder kærligheden trods alt over alle bumpene på vejen?

Hvis du vil vide det må du igang med at læse bogen.

Jeg har lyttet romanen på Mofibo - det er en Mofibo Original.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver den 💚💚💚💚 ud af 6 mulige


søndag den 7. maj 2023

Jess Kitching: Pigen hun var engang

Handling

Natalie har det perfekte liv. Men det har ikke altid været sådan. 

Da hun var teenager, blev hun nådesløst mobbet, og hun vil gøre hvad som helst for at distancere sig fra den kiksede pige, hun var dengang. 

Da hendes bedste ven bliver myrdet i et fingeret trafikuheld, peger pilen pludselig på Natalie, og hendes nye, perfekte liv begynder at krakelere. 

Natalie beslutter sig for at komme til bunds i sagen, for hun er sikker på, at det ikke er tilfældigt, at mordet sker, netop som Chrissy Summers, den værste mobber af dem alle, er vendt tilbage til byen. 

En kvinde, der før har ladet Natalie føle sit had, og som ikke har nogen stopklods, når det kommer til at gøre andre ondt. Men Natalie er ikke længere en skræmt og kikset teenager. Denne gang har hun tænkt sig at slå tilbage og afsløre Chrissy som det uhyre, hun er. 

Spørgsmålet er, om Natalie kan nå at bevise, at Chrissy er morderen, før flere begynder at dø… 

Anmeldelse:

"Pigen hun var engang" er en virkelig stærk psykologisk krimi. 

Krimien kører i 2 spor - dengang og nu. Dengang - sporet er en ond fortælling af en pigen som bliver mobbet ud over alle grænser. Jeg vægrer mig ved at tro, at nogen skoleleder ville lade en sådan mobning fortsætte.

Nutid - sporet er historien om Natalie. Hun er blevet en influencer, med mange følgere. Hun har en personlig assistent ansat samt en barnepige som hjælper hende med at få hverdagen til at fungere. Samtidig er hun kunstmaler. Hendes mand var drengen fra skolen som alle gerne ville være sammen med. Så når snakken går på de ar Natalie har efter mobningen i skolen - er hans holdning - kom nu videre.

Det er en grusom historie om hvad mobning kan betyde, både for mobberen og offerne.

Historien virker realistisk. Selv om handlingen her er sat på spidsen, så kunne jeg sagtens se det for mig.

Personskildringerne er naturlige, realistiske og vedkommende.

jeg har lyttet krimien på Mofibo.

Det var en hård lytteoplevelse, fordi at det var en hård historie.

Epilogen, sætter også tanker igang.

Krimihjerte giver den 💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter.

Rigtig god fornøjelse.

søndag den 30. april 2023

Specialisten af Lotte Petri og Hans Petter Hougen

Handling

Ingen kan vide sig sikre i denne nye, rå krimiserie. Specialisten er første bind. 

En kvindetorso findes på en bænk i Fælledparken uden for Rigshospitalet, og det viser sig hurtigt, at drabsmanden har godt styr på menneskets anatomi og er øvet i partering. Der er tale om en person, som er specialiseret i at slå ihjel. 

Da der også gøres uhyggelige fund på Retsmedicinsk Institut og på Rigshospitalet, bliver sagen straks mere overvældende for retsmediciner Harald Sejersen. Drabsmanden færdes tydeligvis frit på hospitalets område, og hverken Harald eller hospitalets indlagte kan vide sig sikre. 

Heller ikke drabsefterforsker Sissel Jæger er upåvirket af sagen, for hendes handicappede bror går til behandling på netop Rigshospitalet. Desuden er den dræbte kvindes hoved og arme stadig ikke fundet. Hvor mange gruopvækkende overraskelser venter dem endnu? 

Sammen kommer Harald og Sissel på sporet af en bestialsk seriemorder, der hele tiden er et skridt foran.

Anmeldelse

Kan du normalt godt lide Lotte Petris krimier vil du også elske denne Mofibo Original serie. Udyret er en triologi.

Det er ikke en historie for sarte sjæle. Det er krimier fra Lotte Petris hånd sjældent. Men jeg er vild med hendes bøger. Denne triologi tegner til at bliver mindst lige så grum og spændende som de andre serier Lotte har udgivet.

Krimien er fyldt med tvist. Hans Petter Hougens aftryk som retsmediciner gør ikke historien mindre uhyggelig.

En virkelig god krimi - hvor du inden længe kan få fingrene i bind 2. Udkommer i 12. juli 2023.

Så skynd dig at komme i gang - hvis du ikke allerede har læst denne.

Efter min mening er Lotte Petri en funklende stjerne på den danske krimihimmel.

Rigtig god læselyst.

Krimien er udgivet som en Mofibo Originals - jeg har lyttet til krimien på Mofibo.

Krimihjerte giver  Specialisten 💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige


mandag den 3. april 2023

Frida Skybäck - pigen på isen

Handling

En kold vintermorgen løber en ung kvinde ud på en tilfrosset sø. Hun går igennem isen og drukner. 

Hun er ny i den lille skånske by, og ingen lader til at vide ret meget om hende. Blev hun tvunget derud, eller var det selvmord?

Politiefterforsker Fredrika Storm, som er opvokset i den lille by og netop er vendt tilbage efter mange år i Stockholm, bliver sat på sagen sammen med sin nye kollega, Henry Calment. 

Men efterforskningen bliver kompliceret, da det viser sig, at flere spor peger mod mørke hemmeligheder i Fredrikas egen familiehistorie.Kan sagen om den druknede kvinde have forbindelse til en mand, der forlod byen tyve år tidligere, og måske endda også til Fredrikas mor, der forsvandt sporløst samme år?

Anmeldelse 

Inden jeg gik i gang med at lytte til Frida SkyBäcks Kvinden på isen, havde jeg lyttet til en af hendes feelgood romaner. Så jeg tænkte, at jeg ville lytte til krimien - for tænk hvis jeg gik glip af endnu en god krimiforfatter.

Jeg var allerede ret vild med Frida Skybäcks feelgood romaner. Så skrivemåden var velkendt.

Det blev en hurtig lytteoplevelse - jeg fløj igennem den. Den var fantastisk. Masser af gode tvist og en virkelig fængende historie.

Personskildringerne er levende. De kommer ind under huden ret hurtigt.

Siderne vender sig selv - eller rettere i mit tilfælde det ene minut tager det andet. Jeg var lige ved at køre for langt med bussen, da jeg slet ikke havde øje for hvor langt jeg var kommet.

Jeg havde en fest, mens jeg lyttede til krimien - jeg håber ,der kommer mange flere krimier fra Frida Skybäck.

Hvis du bliver vild med forfatteren, er der 3 feelgood romaner at gå i gang med. Jeg kan godt anbefale dem alle 3.

Rigtig god fornøjelse med bogen eller bøgerne.

Krimihjerte sender 💜💜💜💜 ud af 6 mulige afsted mod Frida Skybäck for Pigen på isen.

Du kan roligt glæde dig til hendes forfatterskab.

Jeg har lyttet alle 4 bøger på Mofibo

søndag den 2. april 2023

anmeldelse af Inger Wolfs Mordene på Helholm



Handling:

Helholm er en turistperle midt i Kattegat. Det er naturøen, du aldrig glemmer, et lille isoleret øsamfund. De fleste føler en stor ro allerede på færgen på vej dertil, men for Agnes Vrangler, der selv kommer fra øen, er det et klaustrofobisk sted fuld af skyld, skam og fortielser. Derfor har hun undgået at tage hjem i 14 år.   

Agnes har i stedet skabt sit eget liv i byen. Med sin kæreste, Morten, et job som journalist på Radio Swift og en altopslugende interesse for uopklarede drabssager. Hun bruger størstedelen af sin tid på sin true crime-blog, Nattens stemme.   

Men da to drenge finder et afskåret hoved i en af Helholms moser, ser Agnes pludselig en unik chance for at lave en helt særlig historie – den podcast, hun så længe har drømt om. Men Agnes’ drøm bliver hurtigt til et mareridt, for øen gemmer på langt flere hemmeligheder.   


Anmeldelse:

Jeg har glædet mig rigtig meget til den nye krimi fra Inger Wolf.  Jeg havde glædet mig rigtig meget til at læse krimien. Jeg blev bestemt ikke skuffet. Jeg er ret vild med Inger Wolfs krimi-universer. Dette er ikke en undtagelse. Jeg glæder mig allerede til næste del serien om Agnes.

Det er mig en gåde, at Inger Wolf ikke er et større navn på den danske krimihimmel. Det burde være mejslet ind med en kæmpestor stjerne.

Mordene på Helholm er første del af en ny Mofibo Originals triologi. 

Hovedpersonen Agnes er journalist. Hun vender tilbage til øen, ikke af egen fri vilje, men fordi ....

Agnes får gang i sin podcast, med stor hjælp af niecen og Mona. Mona låner et lokale ud til Agnes, til når podcasten skal optages. Men inden længe bliver det et mareridt for Agnes. Hvem er ven og hvem er fjende? Det er det store spørgsmål.

Det har været så dejligt at være tilbage i Inger Wolf krimi-univers.

Agnes oplevelser fra sin barndom/ungdom på Helholm, har været med til at forme Agnes. det er der ikke noget underligt i. der er dog masser af fortielser og hemmeligheder i hendes egen familie, hendes tidligere omgangskreds. Disse bliver der løftet sløret for. 

Agnes er et menneske med mange dimensioner. En del af Agnes minder mig faktisk rigtig meget om Inger Wolf.

Krimihjerte giver Mordene på Helholm 💜💜💜💜 ud af 6 mulige.

Rigtig god læselyst. Krimihjerte giver Mordene på Helholm sine varmeste anbefalinger

Jeg har lyttet til bogen på Mofibo.


mandag den 13. marts 2023

Efter skælvet af Claus og Heidi Lohman

Handling:

Til trods for traumer fra sin barndom har den unge new zealandske plastikkirurg Robert McAllister succes i livet. Sammen med en håndfuld kollegaer nærmer han sig afslutningen på en ny behandlingsform, der vil revolutionere hele plastikkirurgien, og efter hans gravide kæreste, kriminalassistenten Susan White, giver ham sit ja, tegner fremtiden lys. 

Midt i lykkerusen dør to af hans kollegaer på mistænkelig vis, og snart kastes mistanken på Robert som gerningsmand. I begyndelsen nægter Susan at tro på hans involvering, men efterhånden som opklaringsarbejdet skrider frem, skyller en tvivl ind over hende. En tvivl, der kommer til sin ret, da Robert idømmes fængsel på livstid. 

Med udsigt til at leve resten af sit liv i fængsel får Robert en dag chancen for at bevise sin uskyld. Men vejen til retfærdigheder lang og kringlet, for hvem kan han stole på? Og kan han finde styrken til at gøre op med barndommens traumer?

Anmeldelse:

Jeg har været så heldig at få lov til at forhåndslæse Efter skælvet skrevet af Claus og Heidi Lohman. I er det nye stjerneskud på krimihimlen.

Efter skælvet er en rigtig spændende krimi. Som læser bliver du taget med til New Zealand. Her bliver du vel modtaget af det lokale politi, maorierne og forskermiljøet. Forskermiljøet er grundpillen, til meget skjulte intriger.

Når du først kommet i gang, er krimien meget svær at slippe. Den er spændende lige til sidste side. En pageturner, hvor du ikke bare er underholdt men også lærer noget nyt.

Krimihjerte giver den sine varmeste anbefalinger og 💗💗💗💗💗 ud af 6 mulige.

Kender du Claus Lohman fra tidligere bøger, kan du nemt se hans præg på historien - Heidi præg er derimod også tydelige. hvilket gør den helstøbt som fortælling.

Tak for den dejligste læseoplevelse.

Krimien er udgivet af Forlaget SuperLux.


tirsdag den 7. marts 2023

Sponsoreret indlæg Spændende krimi serier på C More

 Jeg har lige set krimiserien "Traces" på C More.

En virkelig fantastisk serie. Emma kommer tilbage til Dundee. Serien er i 6 afsnit. Den er fra BritBox som også kan ses på C More. Den er virkelig spændende. Der er også en sæson 2 - hvornår den kan ses på C More ved jeg desværre ikke.


Herunder kan du traileren for sæson 1 💖


Time is a killer - baseret på Michel Bussi's krimi (Tiden er en dræber)

Den handler om:

Den 15-årige Clotilde er eneste overlevende, da hendes families bil kører af en snæver bjergvej ned i en kløft.

27 år senere vender hun tilbage til øen med sin mand og teenagedatter i et forsøg på at slutte fred med sin fortid. Men så modtager hun et brev – fra sin mor, som om hun er i live.

Det virker ikke muligt. Clotilde så sine forældre og sin bror dø den dag i kløften. Hun har levet med deres spøgelser lige siden. Men hvem har så sendt det brev – og hvorfor?

Den er virkelig hårrejsende.



Den sidste jeg vil anbefale er: A spy among friends.

Serien fortæller den sande historie om Nicholas Eliott og Kim Philby. 2 spioner som var venner gennem hele livet. De bedragede hinanden gennem hele deres karrierer.

Den er virkelig god.


Rigtig god fornøjelse med dem.

torsdag den 2. marts 2023

Familiens synder af Cara Hunter

Handling
Omdrejningspunktet er den stemningsfulde og pittoreske universitetsby Oxford, og i spidsen for efterforskningerne står den underspillede, intelligente kriminalinspektør Adam Fawley, som har sine egne personlige problemer at slås med, samtidig med at han sammen med sit faste team opklarer forbrydelser i den på overfladen så trygge by.

Sharon og Barry holder havefest, og deres otteårige datter Daisy løber omkring klædt ud som tusindfryd. Men sidst på aftenen kan ingen i selskabet finde hende, og forældrene melder hende savnet.

Da politiet kigger nærmere på de billeder, der er taget i løbet af festen, kommer de imidlertid i tvivl ... er det med sikkerhed Daisy, der er iført tusindfryd-dragten? Var hun overhovedet til stede til havefesten?

Kriminalinspektør Adam Fawley bliver sat i spidsen for eftersøgningen, som konstant tager nye drejninger, efterhånden som det bliver mere og mere tydeligt, at intet er, som det ser ud til at være i  det tilsyneladende idylliske boligområde ...

Anmeldelse
Ingen skal være i tvivl jeg elsker simpelthen Cara Hunters bøger. For mig kan de noget helt særligt. Jeg elsker den måde de er bygget op på - hvor du som læser føres på vildspor - noget er du godt klar over at den løsning er alt for let.

Det er altid med nedbidte negle og heftig hjertebanken når forløsningen i bogen er tæt på.

Personskildringerne er så virkelige, kunne for så vidt nemt være nogen man kendte.

Bøgerne er altid fulde af tvists - det er netop det som gør at Cara Hunters bøger står mit hjerte nær.

Familiens synder er den første af hendes krimier som er oversat til dansk.

Den er virkelig god. Når du har læst denne er jeg sikker på at du gerne vil læse resten af hendes bøger. 

Krimihjerte giver den 💖💖💖💖 ud af 6 mulige hjerter.

Den er modtaget som anmeldereksemplar fra Gads Forlag

Rigtig god læse lyst.


søndag den 1. januar 2023

Så mange liv af Elsebeth Egholm

Handling:

Dicte Svendsen er modstræbende vendt tilbage på redaktionen, og fejrer genkomsten med Anne og Ida Marie en sommerdag i Århus. 

Hun er dog stærkt tynget af fundet af en fremmed ørering i sin kærestes jakke. 

Pludselig gør de et gruopvækkende i åen! Et lig flyder langs udendørs-cafeerne i åen. Dicte får et uhyggeligt flashback til en sag, hvor et livløst spædbarn sejlede i en balje ned ad åen. Hun springer i vandet for at sikre liget, før det opsluges af bugten. 

Hun ved allerede, hvem den afdøde er, da den lokale restauratør Poul Egelund har været meldt savnet i flere dage. Men hvordan er han endt der? Er det en forbrydelse eller et uheld? 

Dicte indre kompas peger på en opsigtsvækkende historie, og hun vil gøre alt for at opklare sandheden.

Anmeldelse:

4. november 2022 ud kom denne kriminovelle om Dicte. Den har tidligere været udgivet i Ugebladet Søndag som følgeton. Den udkom i bogform i anledning af det er 20 år siden den første Dicte bog udkom.

Jeg var så heldig at få den med hjem fra BogForum. Hvor var det bare dejligt at være tilbage i Dicte-universet. Det havde jeg savnet.

Er du Dicte fan - så er dette en rigtig dejlig læseoplevelse. Da det er en novelle er fornøjelsen kort.

Meget falder på plads i hele universet. Hvis dette bliver det sidste vi hører til Dicte, så er det faktisk helt ok. Slutningen er rigtig sød.

Når man som jeg har læst alle de andre bøger i Dicte-serien, føles det bare rart at være i selskab med Dicte, Bo, Wagner og alle de andre.

Jeg har haft en rigtig dejlig søndag formiddag i selskab med Dicte.

Krimihjerte giver Så mange liv  💜💜💜💜💜 ud af 6 krimihjerter.

Rigtig god læselyst.

Bogen er modtaget af People's Press

Godt nytår

 

Så er 2023 i gang.

2022 blev et hvor jeg ikke fik meget gang i Krimihjerte. 2023 skal være anderledes - ikke mindst glæder jeg til at krimihjerte har 10 års jubilæum - det har jeg tænkt mig at fejre.

Som noget nyt kan du oprette dig som følger af krimihjerte inde på bloggen.

Tidligere har man kunne tilmelde sig og få mail med nye indlæg. Det har Blogger dog fjernet.

Alternativt kan du sende mig din mail i en kontaktformular - så vil jeg oprette en mailling-liste.

Jeg håber at i alle er kommet godt ind i det nye år.

Rigtig godt nytår til alle.